KL
9   13

KL: Afskaf minimumstimetallet i folkeskolen

Erstat de nuværende timetalsbindinger for de enkelte fag i folkeskolen med vejledende timetal for hver af de tre fagblokke. Sådan lyder forslaget fra KL på foreningens topmøde om at skabe mere sammenhæng og samarbejde på børne- og ungeområdet.

Folkeskolereformen fra 2013 har sat ekstra fokus på de faglige resultater - og missionen er for så vidt lykkedes. Langt de fleste elever forlader folkeskolen med karakterer, der giver adgang til en ungdomsuddannelse.

Men det er sket på bekostning af sammenhæng på børne- og ungeområdet. Skolen har så at sige lukket sig om sig selv for at kunne levere på de faglige krav, der bliver stillet til den fra centralt hold.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan lød det fra flere aktører på KL's årlige børn- og ungetopmøde, der løb af stablen digitalt torsdag.

"Det, man giver opmærksomhed, bliver styrket. Det, man måler på, leverer man resultater på. Med reformen fik man meget mere systematik i dataindsamlingen, men også en større opmærksomhed på det, man måler på. Skolen lukkede sig om sin faglighed i stedet for at have fokus på barnets hele liv", lød det på topmødet fra formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Folkeskolereformen har skubbet balancen i folkeskolen i retning af en tilgang, man kender fra de angelsaksiske lande med et fast, snævert curriculum, lød det fra skoleledernes formand. Men det er på bekostning af den danske folkeskoles traditionelt brede forståelse af, hvad man skal lære af at gå i skole.

"Og det virker jo. På trods af både en inklusionsreform og en indholdsreform er der færre, der ikke får en ungdomsuddannelse. Men hvordan kombinerer vi det med større sammenhæng og et perspektiv, hvor man har barnet i centrum?"

For det var netop det, der var hovedtemaet for dagens topmøde. Hvordan man skaber bedre samarbejde om folkeskolen og større sammenhæng på børne- og ungeområdet.

Ifølge formand for KL's undervisningsudvalg Thomas Gyldal Pedersen er der stor villighed i kommunerne til at invitere til bredere dialog om, hvordan man lykkes med det.

"Vi har taget paraderne ned og er villig til at drøfte det hele - også vores egen rolle som kommuner", lød det fra ham.

DLF: Nye måleredskaber skal støtte undervisningen

Lærernes nye arbejdstidsaftale blev flere gange fremhævet som eksempel på, at der i højere grad nu bliver lyttet til forskellige perspektiver. Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen understregede, at politikerne er valgt til at varetage folkeskolen på borgernes vegne.

Derfor skal de også have mulighed for at kigge ind i den, men det skal være med måleredskaber, der i højere grad spiller sammen med undervisningen, end for eksempel nationale test gør i dag, pointerede han.

Lærerne skal have frihed til at tilrettelægge undervisningen, men også ansvar for at kunne vise, hvad den fører til.

"Politikerne har en kæmpestor og vigtig opgave, vi skal have respekt for. Vi skal have respekt for pædagogernes arbejde. Lærerne er eksperter i undervisning, og det skal man også have respekt for. Men det er forskellige perspektiver, der alle skal i spil, for at løse en vigtig samfundsopgave", sagde han.

Danmarks Lærerforening har ideer til, hvordan man skaber et forpligtende samarbejde mellem skolerne, fortalte han.

"Sådan at vi får fokus på kernen i skolen, nemlig undervisningen. Vi skal have skabt tættere dialog mellem dem, der har undervisningen i dagligdagen og så politikerne, forvaltningen, PPR, forældre og så videre. Det skal organiseres meget tydeligere end i dag. Med forskellige perspektiver, men vi skal være enige om, hvad det er for en skole, vi ønsker", sagde Gordon Ørskov Madsen.

Thomas Gyldal understregede, at det kræver, at politikerne på Christiansborg accepterer, at folkeskolerne kommer til at blive mere forskellige.

Derfor foreslår KL, at man erstatter de nuværende timetalsbindinger for de enkelte fag i folkeskolen med vejledende timetal for hver af de tre fagblokke - henholdsvis humanistiske fag (inkl. dansk), naturfag (inkl. matematik) samt praktiske/musiske fag.

"Det er godt nok mange bindinger på tilrettelæggelsen af skoledagen, og rigtig mange steder sætter det en kæp i hjulet for mulighederne for at planlægge skoledagen mere fleksibelt og mere ud fra de lokale forudsætninger og elevernes behov", lød det fra Thomas Gyldal.

Kommunerne som serviceorgan med krav på indblik

Gordon Ørskov Madsen og Claus Hjortdal erklærede sig enige i, at det er nødvendigt, at Christiansborg løsner på kravene til skolerne.

"Christiansborg vil sikre en række ting, der kan måles med nogle få tal. Det er de nødt til at gøre op med. Og det bliver måske den sværeste øvelse. For jo længere væk man er fra ting, jo lettere er det, hvis det bliver fortalt på en simpel måde. Skole er komplekst, og det man prøver på, er at reducere kompleksiteten til få tal", lød det fra Claus Hjortdal.

Men også kommunerne skal ændre på deres tilgang og acceptere, at de nok har ret til at se, hvad der sker i skolen, men at de også er et "serviceorgan", understregede Gordon Ørskov Madsen.

"Vi har brug for kommuner, der har det perspektiv, at vi er fælles om den gode undervisning. Men vi har også brug for kommuner, der er indstillet på, at kommunen er et serviceorgan, der skal stille redskaber og rammer til rådighed. Men kommunen skal også kunne se ind i skolen og se, hvordan det går. Vi vil have frihed, men vi vil også kunne påtage os et ansvar for at skabe og vise resultater", sagde han og indrømmede, at lærerne ikke har leveret på den sidste del:

"Vi har måske sendt et signal til omverden, at vi gerne vil have, at I blander jer udenom. Den går altså ikke. Vi er nødt til at finde en balance, hvor vi har det fælles perspektiv, at vi vil bakke op om den gode undervisning".

Thomas Gyldal kvitterede: "Hvis et serviceorgan også må udtrykke ambition og sætte retning - og det er jeg sikker på, det gerne må her - så er det den rolle, vi skal tage os".

Claus Hjortdal sendte et ønske til kommunalpolitikerne om at invitere til tværfaglige drøftelser af, hvad der et det vigtigste for netop deres folkeskole - ud over det faglige.

"Ikke tyve ting, men én, to måske tre. Og så skal politikerne stille spørgsmål om, hvordan de kan understøtte, at man når dertil. Og så skal I derefter spørge lærere, ledere, skolebestyrelser, hvordan de vil sikre, at vi når dertil", sagde han.

"Det kan være, man vil mindske fraværet eller den negative sociale arv. Det kan være mange ting. Men vi nødt til at sikre, at vi hører hinandens perspektiver på, hvordan vi kommer derhen. Så det ikke bare bliver politikerne, der siger, at vi vil det, og det skal i gøre på den måde".

"Kommunalbestyrelsen har altid nogle ambitioner for folkeskolen. Men tænk, hvis vi også kunne nå derhen, hvor den enkelte skole også præsenterede sine ambitioner for, hvad man gerne vil for kommunalbestyrelsen", tilføjede Gordon Ørskov Madsen.

Thomas Gyldal understregede, at det hele næppe er løst med en enighed om mere dialog. Forude ligger fortsat mange kanter, der skal slibes af.

"Vi kommer til at diskutere balancepunkter. Hvad er det for en beslutningskraft, der skal til? Hvor skal de fagprofessionelle have mere luft under vingerne? Hvor har ledelsen brug for frihed men også en hånd i ryggen, så man sikrer, at man har den rette 'setting' for at kunne lykkes med sine ledelsesopgaver? Det starter med dialogen", sagde han.

Ministeren: Frihed kan også bruges til kommunale besparelser

Topmødet afsluttede med en drøftelse mellem Thomas Gyldal og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun startede med at sende en stor tak til både frontpersonale og folk i de kommunale maskinrum, der har fået hverdagen i skoler og daginstitutioner til at hænge sammen under coronakrisen.

Thomas Gyldal påpegede, at der under coronakrisen har været få, men præcise krav til kommunerne, som de fik frihed til at finde ud af, hvordan de vil leve op til.

Kan man bruge de erfaringer til at løsne lidt på rammerne, når krisen er overstået, ville han gerne vide med henvisning til kvalitetsrapporter og forslaget om at afskaffe minimumstimetallet på specifikke fag.

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at styringsredskaberne er lavet, "fordi der er huller i osten".

"Men i forsøget på at komme af med dem, fik man lavet noget, der går ud over hele osten", sagde hun.

I stedet mener ministeren, at man skal koncentrere kontrollen til der, hvor problemerne er.

Ministeren vil meget gerne være med til at kigge på kvalitetsrapporterne, men når det kommer til minimumstimetallet, har hun flere forbehold.

"Det er en følsom diskussion. Jeg er bekymret for, om man får timer nok, og om det ville kunne blive brugt som en måde at spare penge på ude i kommunerne", sagde hun og understregede, at der skal være frihed i forhold til, hvad man så laver i de timer.

"Men meget af den spændende undervisning, vi så under coronatiden, kan man også lave inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Men den bruger vi slet ikke nok, og der skal både staten og kommunerne nok overveje, om vi får sendt nogle signaler, der får skolerne til at gøre tingene alt for firkantet", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Hjælp os med at teste

Vin lille

⚠️ Hjælp os med at teste nye ideer til de faglige netværk og vind 6 flasker vin  ⚠️
Folkeskolens faglige netværk skal udvikles. Men hvor skal de udvikles hen? 
Vi har brug for din hjælp til at vurdere et par nye koncepter, så vi kan gøre de faglige netværk endnu mere relevante for jer.
1000 tak for din hjælp!
(hvis du vil tage testen på pc, kan du bruge dette link)
Tag testen på mobil - tager ca. 15 min.)