Blog
0   6

Småkager online

Abonner på nyt om Læreruddannelsens forening for madkundskab i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Foto: "Små kloder" af Jakob Korreborg-Hegerlund

Som alle andre sidder vi undervisere og studerende i faget madkundskab på læreruddannelsen hjemme bag skærmene og forsøger at komme i mål med det hele. Online undervisningen har sine begrænsninger, ikke mindst i de praktisk/musiske fag. Jeg havde planlagt et forløb udfra årets tema i MADKAMP, ”Krig i køkkenet”, som jeg måtte gentænke, da det pludselig skulle gennemføres online. Det endte såmænd ret godt, om end det blev anderledes, end jeg oprindeligt havde forestillet mig - og selvfølgelig kom til at mangle noget helt centralt.

”Krig i køkkenet” har fokus på kreativitet og innovation i forhold til mad og måltider i krig og krisetider og hvordan et samfunds madkultur forandres i den forbindelse. Og aldrig har et tema i MADKAMP været mere aktuelt end i år!

Det sønderjyske kaffebord, som har sine rødder i krig og krisetid, er en del af materialet. De studerende fik til opgave at bage en signatursmåkage hjemme. En grundopskrift med 100 g smør, 125 g mel samt 40 g flormelis blev med kreativitet, smagskompetence og ikke mindst stor eftertænksomhed og refleksion over temaet, forvandlet til de mest fantastisk småkager! Med til opgaven hørte at kunne svare på:

Hvad hedder kagerne?​ Hvad skal de symbolisere?​ Hvorfor ser de ud, som de gør?​ Begrund valg af ingredienser/smagsgivere.​ Prøv også at formidle smagen til hinanden med sprog.​

Artiklen fortsætter under banneret

Og hold nu op, hvor det bare strømmede ind med billeder af smukke kager, der symboliserede alt fra klima- og raceproblemer til corona-krise. Særligt fællesskab og omsorg stod stærkt i udtrykkene. Der var Sammenholdskager, Hjertevarme, Hjertedrømme, En kærlig hånd og Tid til at stå sammen - alle formet som hjerter med forskellige varme krydderier og symbolske udtryk. Der var All lives matters, hvor hvid og brun dej var snoet sammen i kranse. Der var Broccoli Heaven og Kostrådskager med ekstra sunde sager, som respons på de netop lancerede nye kostråd. Og der var Små kloder med krydderier og smagsgivere fra hele verden, for når nu vi ikke kan komme ud i verden, så må verden komme til os, som der blev sagt i fremlæggelsen.

Hvordan kagerne smagte ved kun Jakob og hans familie. Vi andre måtte tage til takke med at forestille os det udfra beskrivelsen. De studerende løste opgaven på bedste vis, og meget formidling kan lade sig gøre virtuelt, men i madkundskab er vi - blandt meget andet - afhængig af en æstetisk dimension som ikke findes i småkager online. Smagen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
799 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
420 andre er allerede tilmeldt