Blog
0   18

Onlineundervisning: Vi må ikke slukke elevernes glød

Abonner på nyt om Folkeskolens danskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvordan prioriterer du som lærer din undervisning online? Er du meget faglig, eller husker du også at få tænkt noget trivsel og anderledes undervisning ind i din og elevernes hverdag?

Foto: Flickr.com/Daniele Nicolucci

 

Hverdagen er for mange børn voldsomt anderledes, og har af flere omgange været det igennem snart et år. ”Online” er blevet det nye ord, vi i flæng bruger i familierne om den form, der nu tilgås for at dygtiggøre sig som elev.

Men er der faldgruber i online-undervisningen, som vi skal være opmærksomme på?

Artiklen fortsætter under banneret

Naturligvis!

I min optik er trivslen hos flere grupperinger af højeste vigtighed. Flere artikler har gennem corona-året berettet om, at studiefællesskaber på de videregående uddannelser led trods genåbning, og i vores egen andedam – folkeskolen – har en del elever ligeledes savnet det sociale.

Online er ikke sammen! Det er en erstatning for at være sammen. Derfor skal vi efter min bedste overbevisning være varsomme med blot at køre almindelig undervisning af på eleverne, som var vi fysisisk  på skolen. 

 

Nytænk undervisningen

Jeg ved, at rigtig mange lærere er gode til at variere deres undervisning, så heldigvis får en del elever et godt og bredt undervisningstilbud gennem deres skærm. Men køres der blot fagligt på, så er jeg bange for, at vi kan slukke en glød hos et større antal elever, end hvis vi kørte faglighed hårdt i den fysiske skole!

Elever – små som store skal have en erstatning i den daglige online-session for, hvad de kunne få socialt i den fysiske skole. De skal ud, de skal røre sig, de skal udfordres anderledes.

Nu kan det lyde lidt højtflyvende og måske langt mere uoverskueligt end blot at undervise fag-fagligt, men sådan er det slet ikke tænkt. Nærmere modsat.

Slæk lidt på den faglige ramme! Sæt også noget andet i gang end den gængse undervisning.

Forleden sad jeg og kørte skriftligt med mine elever. Vi havde om tillægsord, og vi arbejdede i et bogsystem. Pludselig slog det mig, at det nok ikke var det, eleverne havde mest brug for midt al denne hjemmetid. Derfor sendte jeg dem på en gåtur, hvor de ved tilbagekomst skulle visualisere turen, og med flest mulige tillægsord beskrive den sanseligt.

 

Trivsel frem for faglighed

Jeg ved af erfaring, at det er hårdt for både små og de store samt dem midt imellem at sidde ved en skærm hver dag. Som både mor og underviser ser jeg det dagligt! Vi er midt i en periode, hvor vores børn kan slukkes, hvis ikke vi er opmærksomme på, hvad vi byder dem.

At være antisocial over så lang en periode er unormalt for børn. De skal nok klare det – bevares – men det spil, den glæde og den udvikling en fysisk tilstedeværelse kan give os, er væk lige nu.

Derfor skal vi i min optik flytte os lidt som lærere. Vi skal turde slippe kontrollen lidt og sige trivsel frem for faglighed.

Fagligheden kan vi hente hurtigere, end vi igen får tændt gløden i børnenes øjne.

Vores børn skal nok blive dygtige og finde sporet igen. Men vi skal alle sammen passe på dem og deres trivsel lige nu – for de sidder meget af tiden alene bag deres computer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.504 andre er allerede tilmeldt