Blog
0   12

Dagens tip til online undervisning: Multimodal formidling og produktion - hvor nemt kan det gøres?

Abonner på nyt om Den digitale skole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Når alle sidder derhjemme, er det lige til venstrebenet at inddrage teknologien i undervisningen, og det giver mulighed for at lege med forskellige modaliteter (udtryksformer) som tekst, lyd, billede, video hver for sig og sammen. Flere udtryksformer sat sammen skaber multimodale tekster. Danmarks it- og medievejlederforening bringer i de kommende uger gode tips til fjernundervisningen. Dagens tip er skrevet af Rune Gråbæk (@digitalpadagog), pædagogisk konsulent i Greve Kommune og styrelsesmedlem og Thomas Dreisig, pædagogisk it-konsulent i Kerteminde Kommune, lærer og formand i foreningen.

Multimodale tekster er tekster sammensat af forskellige udtryksformer. En udtryksform kan forstås som en modalitet. Modaliteter kan fx være skrift, tale, billeder, video, lyd, musik, animationer, diagrammer og simulationer. Disse modaliteter kan være statiske og dynamiske. Forskellige udtryksformer “taler” til os på forskellig vis, og de har hver især potentialer i kommunikationssammenhænge. Udtryksformerne gør, at vi kan møde og producere indhold og viden ud fra forskellige forudsætninger i en lærer- og elevgruppe. Drøft udtryksformerne og hvad de kan, og hvordan de bedst “arbejder” sammen i et multimodalt samspil.

Fra bogen ”Digital læsedidaktik” af Jens Jørgen Hansen & Dorthe Carlsen

En af fordelene ved at arbejde med multimodale værktøjer er ifølge medieforsker Seymor Papert: “børn danner lettere forestillinger om verden, når de understøttes af konstruktioner i verden. Sådanne konstruktioner kan være sandslotte, legohuse eller multimodale tekster”. Andre fordele er muligheden for at engagere eleverne på nye måder i forhold til at søge, bearbejde, producere og præsentere information, og det giver også nye måder at samarbejde og kommunikere på. Læreren får adgang til nye digitale tekstformer og medieformater og dermed nye måder til at præsentere fagenes viden og nye måder for elevarbejde. 

Kort og godt:

Artiklen fortsætter under banneret

Overvej at bruge forskellige udtryksformer i din formidling af fagligt indhold, og lav opgaver så eleverne skal lave produktioner med brug af forskellige udtryksformer. 

Lærerens undervisning og formidling kan fx udtrykkes gennem:

  • Videooptagelser. Det kan være nyhedsbreve og hilsner over video og små animationsfilm. 
  • Læreren kan anvende “håndholdt” video til forklaring af forskellige ting og til igangsætning af opgaver. Disse optagelser er hurtige at lave på en mobil eller en tablet. Et eksempel kunne være navneord. Lav en film, hvor der vises ét æble og derefter 2 æbler samtidig med, at der siges “et æble og “to æbler”. Gentag med flere eksempler og del med eleverne. Eleverne kan lave tilsvarende videoer med ting de finder hjemme.
  • Podcast hvor der arbejdes med lydfortælling.
  • Flipped classroom med skærmoptagelser, der gennemgår fagligt indhold. Disse kan anvendes forud for undervisning, men de kan også genbesøges af elever ved behov.

Eksempler på opgaver med fokus på multimodale tekster

  • Sæt det sproglige i gang i fx tysk, hvor eleverne kan arbejde med “fussball” ved at se denne film fra Goethe Institut: https://www.goethe.de/de/spr/ueb/dlb/fbl.html, hvorefter de selv skal arbejde med en præsentation af deres passion. Lad dem vælge værktøj selv.
  • Lav e-bøger om fagligt indhold. Pages og Book Creator er gode værktøjer.
  • Lav præsentationer i forskellige værktøjer med krav om inddragelse af forskellige modaliteter. PowerPoint, Prezi og Sway er gode værktøjer.
  • Skærmoptagelse er en mulighed, hvor eleverne fx kan optage gennemgang af slides i en præsentation eller valg af og præsentation af data i et regneark. Som en del af skærmoptagelsen taler eleverne ind over filmen for at forklare deres forståelse og uddybe deres valg. Her kan anvendes WeVideo, Screencastify og Screencast.
  • Lav quizzer, præsentationer, diskussioner og evaluering med AhaSlides.
  • På en iPad kan de små elever arbejde i appen “Puppet Pals”, hvor de kan lave levende fortællinger eller forklare ordklasser, matematik eller noget helt tredje ved at spille dukketeater.
  • Lav en reklamefilm for skolen eller noget andet i værktøjet Powtoon.
  • Lav apps med en konkret målgruppe og intention for øje med App Lab

Når man anvender forskellige teknologier sammen med eleverne, får de mulighed for at arbejde med det multimodale, og på den måde møder de og lærer om nye tekstformer, og de får samtidig nye måder at udtrykke sig på, hvor de skaber rum, der kan invitere til deltagelse og undersøgelse. De mange udtryksformer skaber mange muligheder, og elevernes arbejde vil kunne lede til spændende drøftelser af den gode tekst med blik for de enkelte udtryksformer men også sammenhængen mellem disse. 

Grib muligheden og overrask eleverne med undervisning i andre klæder og udfordr dem med opgaver, hvor de skal sætte det multimodale i spil. 

Brug endelig kommentarfeltet til yderligere forslag til at arbejde med det multimodale, erfaringer mm.

Følg Danmarks it- og medievejlederforening  på Facebook

Følg Danmarks it- og medievejlederforening på Twitter


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.008 andre er allerede tilmeldt