Blog
0   5

Dagens tip: Inspiration til dramaundervisning - online

Abonner på nyt om Den digitale skole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Dagens tip er i dag skrevet i samarbejde med Christina Anthony fra SceneKunst og Rune Gråbæk (@digitalpadagog), pædagogisk konsulent i Greve Kommune og bestyrelsesmedlem i Ditvej Danmarks it- og medievejlederforening bringer de kommende uger gode tips til fjernundervisningen.

Online-undervisning i drama er helt sikkert udfordrende, men den har også sine åbenlyse fordele som lærer - såsom mute knappen ☺

Denne artikel bygger på Scenekunsts erfaringer i 2020, både i foråret og efteråret, hvor der blev øvet drama, improvisation og sang  via videomøder med op til 100 elever af gangen, delt op i mindre rum. Det er vigtigt at finde gode øvelser, som passer ind i den konkrete situation – ikke kun for dramalæreren, men som ”pause” øvelser, og godmorgen øvelser i alle fag.

Når børnene (og lærerne) sidder foran en skærm hele dagen, er det vigtigt at komme op og røre sig ofte – og det er nemmere, hvis det også er sjovt og motiverende.

Online-elementet har desuden den fordel, at  det ikke er ligeså direkte konfronterende  at sidde bag en skærm - og ikke lige direkte foran hinanden. Det er for nogle børn lidt tryggere, og de tør dermed at gå længere med selve karakterarbejdet end hvad de ellers ville gøre. Elevernes forhold til hinanden kan i de rette rammer ligeledes fordybes og båndene forbedres, således, at når  de omsider er sammen igen,  vil det være en klasse, der potentielt er tættere på hinanden.

Artiklen fortsætter under banneret

De følgende online-øvelser er indenfor genren “teater/drama”, og er planlagt til grupper på 10 – 20 pers., og  kan i øvrigt tilpasses til alle aldre.

I al online-undervisning er det vigtigt at tage sig tiden til at tjekke ind, og give hver elev taletid.  Vores mål i undervisningen er altid at skabe forbindelserne til hinanden.  For at spille skuespil skal man føle sig tryg ved de andre medspillere, ellers er det svært at fortælle et andet menneskes historie.

Det er vigtigt at kameraet er tændt.

Gå/Hoppe – tempo (Alle aldre) Gå på stedet.

  • 0 i tempo = stå stille
  • 10 i tempo = Sprint
  • Læreren går igennem alle tempi – start fra 0, 1 (slowmotion), 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
  • Derefter skiftes imellem rytmer – 3- 7- 10, 1.

Stræk  - arme, ben, rul skuldre, hæng med hovedet ned.

Funny faces: Lav et lillebitte ansigt, Lav et kæmpestort ansigt, lav et glad ansigt, lav et surt ansigt, og andre funny faces. 

Det kan evt gå på skift hvem der laver et ansigt de alle skal kopiere, eller læreren laver ansigtet, som alle kopierer.

Rytmeleg

Lærer starter med at klappe en rytme. Alle gentager hjemme (muted). Læreren vælger en elev som laver næste rytme (med lyd). Alle gentager (uden lyd) - Husk der er video på. 

Følg lederen.

I stedet for at stå i en rundkreds er det vigtigt at alle kan se hinanden i denne øvelse (brug flere visningsfunkten som findes i både MEET og Teams)

Læreren vælger én der leder bevægelsen, som alle skal gentage. Det er på skift hvem der er leder.  

Det kan være at svinge med armene, at dreje rundt, at hoppe – og kan blive mere kompliceret for de ældre.

Navneleg med lyd og bevægelse (små klasser)

Læreren vælger en person, som får lyden tændt. 

Eleven siger sit navn med sang/tone på og laver en bevægelse eller en rytme. Alle skal gentage navnet/lyden/ og bevægelsen. Alle andre muted end den person der laver lyden og bevægelsen.

Derefter vælges en ny person

Energi luft:

Læreren sender en energi bold til en elev, som sender den videre. Læreren siger navnet på eleven.

Alternativ: Lærer tager en ”klump energi” og former den til et instrument eller en ting. Man demonstrerer hvad det er (fx en fløjte). Energien foldes sammen og sendes til en navngiven elev, som laver den om til noget andet.

Hvad laver du?

En person A begynder at lave en bevægelse, som at spise et æble. Personen til venstre B siger ”Hvad laver du?” A bliver ved med aktiviteten, men siger noget andet fx  jeg ”spiller klaver” B begynder at spille klaver. A stopper deres aktivitet. C spørger B hvad de laver. Og siger hopper op og ned. C Begynder at hoppe op og ned og B stopper osv.

Ja, og ...

Improvisation øvelse. Det er vigtigt at acceptere hinandens ideer. Der er åbent for 2 mikrofoner. Denne ene kommer med et ” tilbud” , en ide, og den anden skal svare Ja, og… Det er vigtigt ikke at blokere sin partners ideer fx

A: det regner B: Ja, og jeg har en stor paraply A: Ja, den er flot. Må jeg komme under den? B: Ja, og nu tager vinden os A: Ja, hvor fantastisk - Vi flyver ud over have B: Ja og  nu lander vi på en øde ø (osv)

Alfabet – impro:

En samtale hvor hver sætning begynder med det næste bogstav i alfabetet.

  • A: Altså, hvor er det sjovt
  • B: Bare det aldrig stopper
  • A: Chokoladen smager så godt
  • B: Det gør den, hvor er det skønt
  • A: Elsker det, det gør jeg altså

Alfabet-historie 

Hver ny sætning i historien skal starte med det næste bogstav i alfabetet:

  • Anne var rigtigt glad for sin nye hund
  • Bente hed den. 
  • Chokolade farvet med hvide pletter.
  • Den var meget sød og glad.

VI håber I har lyst til, at udfordre jer selv og hinanden med små teater øvelser online også, læs om flere brain breaks.

God fornøjelse!  

*SceneKunst har 7 teaterskoler på Sjælland og Fyn. Vi underviser i drama, sang og dans for børn mellem 4 – 18 år og laver normalt store forestillinger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.011 andre er allerede tilmeldt