Mange af mine lærerkollegaer på de københavnske folkeskoler har med stor dygtighed, og i løbet af kort tid, omstillet undervisningen, så den nu kan foregå online. Ganske imponerende.

MEN vi er også en del lærere, som varetager undervisning indenfor specialundervisningen, som er fysisk til stede på skolen hver eneste dag. I denne coronatid er skoledagen for både elever og personale anderledes end ellers. Der er retningslinjer og procedurer for, hvor eleverne og personalet må være på hvilke tidspunkter, ligesom der er meget fokus på rengøring, udluftning og hygiejne. Der er opstillet håndsprit mange steder på skolen og der stilles visir og mundbind til rådighed for personalet. Desuden kan personalet hver dag tage en ren t-shirt eller hoodie, som lægges til vask efter endt arbejdsdag.

Vi gør alt hvad vi kan for at beskytte og skærme vores elever, så skoledagen kan finde sted sundhedsmæssigt forsvarligt. Det sker samtidig med, at vi underviser og drager omsorg for klassen og den enkelte elev. Det er ikke nemt - men vores elever fortjener, at vi gør vores bedste.

Når man ser bort fra mine teamkollegaer, ser jeg ikke meget til mine kollegaer i øjeblikket. Engang imellem får jeg et glimt at dem, når der holdes møder via Teams. Det er bedre end ingenting, men det kan slet ikke erstatte fysiske personalemøder.

Nogle af mine kollegaer er nervøse i denne tid, hvilket der vist ikke er noget at sige til. Men alle er vi dedikerede til opgaven. Vi tager på arbejde hver eneste dag, for at få hverdagen til at fungere bedst muligt under de eksisterende coronabetingelser.

Kan der gøres noget mere for at mindske nervøsiteten blandt personalet? Ja, det mener jeg:

* Personalet kan tilbydes lyntest en gang om ugen på skolen

* Personalet kan tilbydes vaccine hurtigst muligt

Under alle omstændigheder takker jeg for ros og anerkendelse