Blog
0   11

Corona – dancing in the dark

Abonner på nyt om Jan Thranes tegneblog i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Sang, dans og bevægelse gør godt – gør det gerne derhjemme ikke mindst i denne lorte tid.

Hold kæft hvor er denne nedlukning ikke bare lang men også træls. For bare at holde humøret nogenlunde oppe, kan man drømme sig tilbage, hente inspiration og glæde sig til en snarlig vaccine og ditto genåbning.

Jeg er lærerudannet 2009-2013 og har siden været beskæftiget i indskolingen. Fra tid til anden må man acceptere og sige ja til ekstraordinære udfordringer i sin skoledag. En af disse har for mit vedkommende været at skulle undervise i musik på en 1. årgang. Shiit – det har jeg selv ingen forudsætninger for.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde – det gælder også (nogen gange) for mænd. Med input fra lærerkolleger og ikke mindst inspireret af eleverne løftede det hele sig til en uforglemmelig oplevelse.

Her er par nedslag.

Artiklen fortsætter under banneret

Under min undervisningspraktik var jeg bl.a. på en skole på Islandsbrygge i København. Vi var tre lærerstuderende af sted sammen. En dag havde vi lidt ekstra tid, inden vi kunne sende eleverne til frikvarter. De fik lov til at se og høre et par musikvideoer. De var helt vilde Katy Perrys Hot`n`cold – vi kunne simpelthen se deres små fødder rocke med i takt under stolene!

Før coronaens indtog var jeg i en periode ansat på en skole på Vesterbro i København. Jeg havde søgt og fået en fast stilling, troede jeg. Efter nogle måneder gik det dog op for mig, at der var tale om et barselsvikariat, det fremgik bare ikke af mit ansættelsesbrev. Lang historie kort – efter at have konsulteret min fagforening valgte jeg at sige op, da jeg blev præsenteret for et nyt ansættelsesbrev. Det var med tårer i øjnene, at jeg måtte sige farvel til både elever, forældre og kolleger.

Jeg havde ellers påtaget mig en for mig helt ekstraordinær opgave for at få de skemamæssige ender til at hænge sammen: jeg underviste i musik. Jeg har absolut ingen forudsætninger.

Det blev dog en festlig omgang og nogle dejlige stunder – hvor vi sammen sang gammelkendte børnesange. Og i slutningen af lektionerne fik eleverne lov til at vælge nogle musiknumre, som vi kunne se på smartboardet. Eleverne havde mange gode forslag – så vi måtte ofte stemme og vælge ud. Et af de mest populære forslag kan ses nedenfor. Flere elever brugte den efterfølgende som hilsen – "Waka Waka" – når de løb forbi mig udenfor i frikvarteret.

At se eleverne stå, afkode og gengive ord og bevægelser foran smartboardet er en oplevelse jeg aldrig glemmer!

I Lyngby nord for København er der nogle elevere, som er så heldige at have en rigtig musiklærer. Mikkel Engel har sammen med nogle af dem lavet ”Rene hænder”. Illustrationen øverst er herfra.

Bruce Springsteen har en gang formuleret det således: get your ass moving, and the spirit will follow. Se ham, hans mor og hans søster vrikke med røven her:

Glæden ved at bruge kroppen har ingen alder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
729 andre er allerede tilmeldt