Debat

Blot en weekendhilsen til alle mine kolleger

Muligvis ej et debatindlæg, men blot en konstatering af tingenes tilstand.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mel.: Jens Vejmand....

Inspireret af en lærerkollega......

Hvem sidder foran skærmen den hele lange dag,

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

det gør såmænd så mange,

så det er ingen sag.

Men når man er "begynder"

og vant til mere snak,

så var det altså skønner'

i tiden før, som "gak".

I gang fra morgenstunden,

vi starter med et Meet,

det'hyggeligt i grunden,

slet ikke helt så skiiidt.

Men senere på dagen,

som flere timer går,

erfarer man, i bagen

man ondt jo pluds'lig får.

Får snakket med en masse,

om både stort og småt,

man håber i sin klasse,

at alle har det godt.

Man sidder der og kigger,

det bedste håber på,

men kan ej være sikker,

at alle man kan nå.

Vi snakker, og vi skriver,

og jeg skal være kvik,

måske en dag jeg bliver

lidt klog på den teknik?

som jeg skal dagligt bruge,

til tider er det svært

for mig at gennemskue,

men noget får jeg lært.

Eleverne er søde

 de ved, det ej er nemt,

og jeg får kinder røde,

jeg prøver helt bestemt.

Kahoot, og skærm at dele,

en film vi sammen ser,

jeg lærer nok det hele,

i hvert fald mer' og mer'.

Og jeg skal mærke efter,

hvordan jeg selv det har,

om jeg har flere kræfter,

om jeg har flere svar.

Jeg bliver, hvor jeg sidder

og skal nok holde ud,

det er ej hem'ligheder,

at jeg er træt, ved gud.

Og for at alting "rimer",

så skal vi helst jo ha'

præcist de samme timer

som på "almind'lig" dag.

Og vi skal også rette en stil,

ja, måske fler',

at finde tid til dette

er af og til lidt svær'.

Jeg bli'r nok lidt frustreret,

for jeg har mange hold,

som godt og garanteret

kan gøre, man går "kold".

Med mer' end 100 stile

og taler, skriv og snak,

skal være tid til hvile..

det sker, jeg "går i hak".

Det'svært jo for os alle,

vi kæmper hver især,

betingelser er grelle,

og livet det er svær'.

Vi kommer "over broen",

det sker en skønne dag,

vi holder fast i troen,

vi ved jo, at vi ka'.

Men det jeg blot vil sige,

det er, hvem end man er,

vi er jo alle lige,

og alle har besvær.

Jeg tror, vi har en chance,

believe it eller not,

en smule tolerance,

så går det afgjort godt.

Må weekend herlig blive,

vi skruer ned for damp,

ved tv vil vi drive

og se en håndboldkamp.

Vi krydser vores "finger"

for Danmark og for bold,

og tror, at godt det bringer

at vise sammenhold. 

Se mindre

Powered by Labrador CMS