Læreruddannelsen
Kunsten er ikke kun til pynt
Af: Stine Grynberg
Over whiteboard, staffelier og bordplader plettet af maling i mange farver hænger to blyantstegninger i overstørrelse. Tilsammen udgør de et kunstværk, der skal inspirere fremtidens billedkunstlærere på læreruddannelsen i Odense. Omgivelserne er med til at styrke de lærerstuderendes æstetiske dannelse.
Knud Erik Christensen oplever, at de studerende kan blive stressede op til eksamen, så han forsøger at skabe en afslappet stemning i billedkunstlokalet. Fra højtalere strømmer blød soul af Jacob Dinesen. Klik på > for at komme videre i billedserien Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Studerende Christine Beelaerts syntes først, at vægmaleriet bidrog til at give billedkunstlokalet en rodet stemning, men hun har ændret holdning. “Det har været virkelig inspirerende at arbejde med det som udgangspunkt”, siger hun. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
En hånd med hul. Den del af vægmaleriet blev inspirationen for flere af de studerendes didaktiske forløb, for hvad er der på den anden side af hullet? I kikkassen er der et bud. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
I Christine Beelaerts kikkasse kan man se stranden fra hendes hjemegn. Den er hendes bud på en drømmeverden. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
De studerende forbereder sig til modulprøven i billedkunst ved at udstille deres værker og tilhørende forløb på mobile opslagstavler i billedkunstlokalet. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Det kræver store reoler at opbevare de studerendes kunstneriske produkter gennem et helt skoleår. Produkterne skal indgå i fagets eksamen til sommer. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Billedkunstlokalet på professions-højskolen UC Lillebælt i Odense ligger i bygninger, som tidligere husede erhvervsskolens industrielle værksteder. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Foto: Kristoffer Juel Poulsen
På UC Lillebælt bliver lærerstuderende med billedkunst som
kompetencefag uddannet midt i et kunstværk. Deres underviser,
lektor Knud Erik Christensen, har nemlig sørget for, at faglokalet
er udsmykket med et originalt værk af Asbjørn Skou skabt specielt
til rummet. "Lokalet har tidligere været et industrielt værksted,
og det kan ses", fortæller Knud Erik Christensen.
"Her er meget monokromt og mange lige linjer. Asbjørn Skous værk
giver modspil til det stringente rum". Værket, som har fået navnet
"Et imaginært Bauhaus", skal ikke kun opfattes som dekoration. Det
fungerer i høj grad som inspiration for de kommende
billedkunstlærere. "Vi bruger værket aktivt i undervisningen. For
eksempel når de studerende laver didaktiske forløb med udgangspunkt
i værket eller dele af det. Jeg bygger som regel min undervisning
op omkring forløb, som de studerende kan tage med sig ud i
folkeskolen", fortæller Knud Erik Christensen, der købte det store
vægmaleri for de penge, der fulgte med, da han sidste år modtog
Forskningsministeriets Underviserpris.
Folkeskolen besøgte UC Lillebælt i december før
nedlukningen.
Artiklen fortsætter under banneret
MERE OM EMNET