Den seneste udmelding om, at nogle specialelever fagligt forsvarligt kan blive hjemme, vil sikkert lette arbejdssituationen, men det er en tynd utilstrækkelig lap på et hul, som burde lukkes på anden vis.

At vaccinere alle medarbejdere på specialundervisningsområdet er den eneste effektfulde løsning, der både tilgodeser elevernes vitale behov for at komme i skole og det nødvendige hensyn til medarbejderne. Jeg ved ikke, hvor mange medarbejdere, der i givet fald skal stikkes, men jeg vurderer, at det er et antal, der bestemt er til at overkomme uden at den samlede vaccinationsindsats skal ændres nævneværdigt.

Jeg er helt enig i regeringens erklærede fokus: ”Vi skal passe på de mest sårbare borgere.” De elever, som går på specialskole eller i specialklasse, er i høj grad sårbare. Ellers var de jo ikke netop der. De skal ikke sendes hjem. De har brug for at gå i skole. Brug for den særligt tilrettelagte indsats, som udføres af lærere og pædagoger med speciale i netop deres udfordringer. Regeringen har opretholdt den fysiske undervisning for disse elever. Det er efter min mening en rigtig beslutning, men den skal håndteres bedre.

Det er ofte urealistisk, at eleverne på specialområdet kan overholde de retningslinjer, som vi forventer af de øvrige borgere. Den nødvendige pædagogiske indsats kræver tæt fysisk kontakt mellem læreren og eleven. Lokalerne er små. Det er elever, der har brug for genkendelighed i hverdagen, hvorfor det ikke er oplagt at lave store organisatoriske og strukturelle forandringer. Det udfordrer medarbejdernes arbejdsmiljø i en grad, der ikke er rimelig.

Regeringen har fat i det rigtige motiv, men mangler at bruge det helt nødvendige, effektfulde middel, som de jo rent faktisk har til rådighed.