Blog
1   90

Er forsinket læring Jordens undergang?

Abonner på nyt om Jan Frejlev tænker højt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Bekymringsindustrien blandt meningsdannere, politikere, fageksperter og kolleger m.fl. har sat fuld damp på bekymringen for, hvad det betyder for børns fremtid, at eleverne ikke har nået hele stoffet efter snart et år med hjemme- og nødundervisning. Er der en bedre tilgang til udfordringen?

Nu har nødundervisningen i folkeskolen i skrivende stund kørt 7 dage. Allerede nu kan man læse de første bekymringede opråb fra fagfolk og forskere, fx i dagens Berlingske Tidende med overskriften: "Vi står nu lige med en fagligt dummere årgang af gymnasie- og skoleelever." Alene tillægsordet "dum" nedvurderer de unge mennesker. Mediedagsordenen fremmer desværre for tid bekymring frem for løsninger.

Min nuværende 9. klasse er ikke dumme, men noget nær den klogeste årgang, jeg har haft som lærer med en forbløffende kapacitet til at reflektere. Deres enorme læringspotentiale er ikke ødelagt efter et år med nød- og fjernundervisning. Deres største tab er de formative sociale oplevelser, som de har mistet i skolen, og hvor det lige nu er et kapløb med tiden og fremdriften i vaccination om, vi når lejrskole, mundtlige eksaminer, karameldag, dimension osv., inden det er slut. Det kan vi aldrig give dem igen. Det er deres forsømte forår, men det bliver altså forår igen.

Artiklen fortsætter under banneret

Det forsømte forår kommer aldirg igen. Til gengæld kan vores uddannelsessystem give dem alt den læring igen, som de har mistet, hvis vi indretter os på det. Gymnasiet og videregående uddannelser skulle hellere tage sig sammen og forberede sig på at møde eleverne, der hvor de er, når vi sender dem videre.  Samfundet går ikke nedenom og hjem, fordi elevernes færdigheder i en årgang måske ikke helt har det forventede niveau. Vi uddanner for de unges skyld, og ikke kun for samfundet og institutioners skyld, selvom røster for det modsatte synspunkt ofte er blevet hørt fra politikere og bureaukrater i ministerium og kommunale forvaltninger i det sidste årtid. 

En gang i mellem kan man tage ved lære af historien. Under besættelsen, de 5 forbandede år, var mange skoler lukkede, fordi værnemagten brugte skolerne til indkvartering af tyske soldater. Efter besættelsen blev skolerne mange steder brugt til indkvartering af tyske flygtninge, bl.a. Langelinie skole, hvor jeg arbejder. Skolebørn dengang mistede rigtig meget undervisning og læring. Ordet nødundervisning var ikke engang opfundet, men det var, hvad de var.

Siden besættelsen har vi udviklet så meget viden, og så mange metoder og tankeredskaber om, hvordan vores børn lærer bedst. Lad os bruge det til at hjælpe de unge godt videre alle, de steder, hvor de går i skole og er under uddannelse. Faktisk gør vi det allerede. Det ville jeg bare lige sige.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ