Heidi Thamestrup har været en markant frontfigur for Landsforeningen Autisme, men nu er hun væltet af pinden.

Efter kaosforløb har autismeforeningen fået ny formand

Efter næsten otte år er Heidi Thamestrup færdig som formand for Landsforeningen Autisme. I efteråret tabte hun et kampvalg til Kathe Bjerggaard Johansen fra hovedbestyrelsen med én stemme, men afgørelsen blev først stadfæstet i weekenden efter interne stridigheder i foreningen.

Publiceret
45-årige Kathe Bjerggaard Johansen står nu i spidsen for autismeforeningen. Som en af sine første gerninger har hun skrevet til undervisningensministeren.

Den nye formand

Kathe Bjerggaard Johansen er 45 år, gift og mor til tre børn,hvoraf to har autisme. Hun er uddannet i offentlig administration,bor i Gjellerup ved Herning og har siddet i hovedbestyrelsen iLandsforeningen Autisme siden 2017.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Heidi Thamestrup har været en markant frontfigur for autismeforeningen, siden hun overtog formandsposten i 2013, efter at den daværende formand mistede livet i en soloulykke i sin bil. Men nu er det slut. I weekenden mistede hun endegyldigt formandsposten til Kathe Bjerggaard Johansen.

Handicapsagen har mistet en af sine talsmænd

Forud har autismeforeningen været igennem to måneder med interne stridigheder, som sprang ud i lys lue, da Kathe Bjerggaard Johansen blev valgt til formand med 27 stemmer mod 26 til Heidi Thamestrup på foreningens repræsentantskabsmøde den 31. oktober sidste år.

Fire kandidater trak sig i protest over valget af ny formand

Resultatet af formandsvalget fik to medlemmer af hovedbestyrelsen til at trække sig, selv om de havde stillet deres kandidaturer til rådighed for en ny periode. Også to nye kandidater trak sig i protest mod valget af den nye formand.

Derefter var der kun tre, som ønskede at stille op til de fem pladser, der var på valg. Det fik dirigenten til at konkludere, at der ikke kunne afholdes valg til hovedbestyrelsen. Han valgte derfor at suspendere repræsentantskabsmødet.

"Valget af Kathe Johansen som formand for Landsforeningen Autisme træder derfor først i kraft, når repræsentantskabsmødet fortsætter og afsluttes. Indtil da er Heidi Thamestrup formand", skrev foreningen på sin hjemmeside få dage senere.

Var valget af ny formand overhovedet gyldigt

Så enkelt var det dog ikke. Hovedbestyrelsen besluttede ganske vist at indkalde til afsluttende repræsentantskabsmøde i december, men inden da blev der sået tvivl om, hvorvidt dirigenten havde hjemmel til at suspendere repræsentantskabsmødet, og om formandsvalget overhovedet var gyldigt.

Et advokatfirma med speciale i foreningsret konkluderede, at dirigenten ikke kunne suspendere mødet for en længere periode og uden at træffe beslutning om, hvorvidt mødet skulle fortsætte. Men indtil suspensionen var mødet fuldt lovligt, og derfor stod valget af ny formand ved magt, vurderede advokaten.

To medlemmer af hovedbestyrelsen mente, at svaret var så meget anderledes end dirigentens oplysninger, at de bad derfor om en vurdering fra en anden uvildig advokat. Også denne vurderede, at formandsvalget var gældende.

Thamestrup afsat som formand anden juledag

Samtidig begærede tre af autismeforeningens kredse et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor valg af formand igen skulle på dagsordenen. Det satte yderligere gang i diskussionerne. Blandt andet satte en kredsformand spørgsmålstegn ved, om man kunne begære et nyt formandsvalg, før det ordinære møde var afsluttet.

Ikke desto mindre accepterede hovedbestyrelsen at sætte formandsposten i spil igen. Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde blev fastsat til den 9. januar, altså i lørdags. Alligevel besluttede et flertal på otte ud af hovedbestyrelsens ti medlemmer anden juledag at effektuere formandsvalget fra oktober og afsætte Heidi Thamestrup med øjeblikkelig virkning.

"Den afgående formand må kun fungere som forretningsformand i forbindelse med uopsættelige beslutninger. Det kan vores forening ikke være tjent med, da mange vigtige arbejdsopgaver til gavn for vores medlemmer dermed ikke bliver udført. Også af hensynet til sekretariatets medarbejdere, som nu i snart to måneder formentlig har kunnet føle sig som lus mellem to negle i den loyalitetskrise, der følger af denne usikkerhed, er en afklaring særdeles vigtig", skrev flertallet i en redegørelse til foreningens 12.000 medlemmer.

Forældre skal ikke tvinges til at sende utrygge børn i skole

Det ekstraordinære og virtuelle repræsentantskabsmøde i lørdags strakte sig over 15 timer og stadfæstede, at Kathe Bjerggaard Johansen formand for Landsforeningen Autisme. Denne gang skete det uden kampvalg, idet Heidi Thamestrup trak sig før afstemningen.

Samtidig blev halvdelen af hovedbestyrelsen skiftet ud.

Mor utryg ved, at hendes søn med særlige behov skal i skole

Kathe Bjerggaard Johansen er allerede i arbejdstøjet og sendte i går et brev til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

"Det er helt utilstedeligt, at børn med autisme på specialskoler får ulovligt fravær, hvis de ikke møder til undervisningen, mens alle andre børn er sendt hjem på grund af covid-19. Specialskolerne skal være åbne, så børn med autisme, der har brug for strukturen, kan komme i skole, men forældrene skal ikke tvinges til at sende utrygge børn i skole", siger Kathe Bjerggaard Johansen til autismeforeningens hjemmeside.

Skolepædagog forstår ikke, at elever i specialtilbud skæres over en kam

SF: Giv forældre lov til at holde børn hjemme fra specialskolen