Debat

Risikogrupper på specialskoler

Fysisk sårbare elever glemmes i vaccinationsdebatten

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn med psykiske udfordringer, har ofte brug for forudsigelighed, genkendelighed og klar struktur. Er den ikke til stede, som ved en nedlukning af folkeskolen, er mange med netop disse behov voldsomt udfordrede. Det ved børnene selv. Det ved deres pårørende,  speciallærerne og kommunerne. 

Men børn på specialskoler er ikke blot de psykisk sårbare børn. Der er også specialskoler for børn med fysisk sårbarhed. En betydelig sårbarhed, som i mange tilfælde gør det rimeligt at sidestille dem i vaccinationskøen sammen med plejehjem.  

For tiden bredes Covid-19 vacciner til de mest sårbare i Danmark. De ældre prioriteres, og særligt plejehjem prioriteres. Det sker fordi netop denne befolkningsgruppe er særligt sårbar. Der er særlig risiko når virus indtager plejehjem, da denne målgruppe bliver særligt syge og dør oftere end andre grupper. Det samme gælder specialskoler for fysis sårbare børn. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg opfordrer sundhedsmyndighederne til at prioritere de skoler - og forøvrigt også bostedet mv - hvor de mest fysisk sårbare børn færdes. Disse børn og det personale de møder hver dag, bør frem i vaccinationskøen.