Arbejdstidsaftale A20
0   26

DLF: Alle folkeskolelærere kommer til at arbejde under ny aftale næste skoleår

Kredse og kommuner indgår lige nu lokale aftaler, der bygger ovenpå den nye centrale arbejdstidsaftale, A20. Men A20 gælder også de steder, hvor kreds og kommune ikke når at indgå ny aftale inden skoleårets planlægning, lover DLF.

Lærernes nye arbejdstidsaftale (A20) træder i kraft for alle kommuner efter sommerferien. Dermed er det også A20, som ligger til grund for planlægningen af næste skoleår - med mindre lærerkreds og kommune lokalt har aftalt noget andet.

Formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov er politisk chef for den afdeling i DLF, der lige nu arbejder på højtryk for at assistere de lpkale lærerkredse i forhandlingerne om at realisere den nye centrale arbejdstidsaftale A20 og tilpasse eksisterende lokale aftaler til det nye aftalegrundlag.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi er fortrøstningsfulde og ved godt mod", siger Morten Refskov. "Vi har den gennemgående oplevelse, at kommuner og kredse ser det som den nye start for samarbejdet om lærernes arbejdsvilkår, vi alle har håbet på. Vi har en god fornemmelse".

Foreløbig har Frederikssund, Herning, København og Odense offentliggjort lokale arbejdstidsaftaler som et supplement til A20.

"Men der er stor variation. Nogle steder går det let, andre steder er sværdslagene større. Nogle klarer det meste selv, andre skal have mere hjælp. Vi får dog bekræftet, at A20 er et stærkere aftalegrundlag, hvor vi får løftet bundniveauet", siger han og fortæller, at han forventer, at der bliver indgået lokale arbejdstidsaftaler i kommuner, hvor det tidligere ikke har været muligt.

A20 er grundlaget for folkeskolelærernes arbejdstid næste skoleår

Morten Refskov understreger, at arbejdstidsrammerne i A20 er grundlaget for alle læreres arbejdstid næste skoleår - også selv om lokale tilpasninger kommer meget sent eller slet ikke.

"A20 gælder altid og hele tiden. Det vil sige, at de bestemmelser i samarbejdssporet, der er i forhold til skoleplanen, og hvad der skal drøftes med tillidsrepræsentanten og lærerkollegiet gælder uagtet, om der kommer en lokal aftale. Det skal tillidsrepræsentanter og medlemmer  holde fast i. Jo længere parterne er om at nå et resultat lokalt, jo mindre betydning får den lokale aftale for næste skoleårs planlægning. Sådan har det altid været. Men vi forventer, at de fleste, som får lokalaftaler,  lander noget senest med udgangen af februar. Det skal helst ikke landes senere, hvis de lokale tilpasninger skal have betydning for næste skoleår".

Lige nu går mange arbejdstimer i DLF's forhandlingsafdeling med hjælp til lærerkredse i forhandlinger. DLF vil gerne undgå, at man ender i situationer, hvor det er uklart, hvordan den centrale og lokale aftale spiller sammen, fordi det potentielt kan stille medlemmerne dårligt. 

"Vi er i et vadested, hvor der er nogle, der har en lokalaftale, som fortsat er gældende, og så er der faktisk to aftaler, der gælder. Nogle kredse og kommuner har vidtgående aftaler baseret på et tæt samarbejde og er derfor forståeligt nok ikke begejstrede for at skulle smide det hele væk. Så her er vores arbejde at hjælpe med at få det flettet sammen, så bestemmelserne juridisk set er stærke nok. Vi skal ikke uforvarende tabe medlemsrettigheder i det her spil", siger Morten Refskov. 

Elementer i A20

Kommunal redegørelse

A20 forpligter kommunerne til at give en skriftlig redegørelse til den lokale lærerkreds. Den skal som minimum indeholde det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen og en beskrivelse af, hvad der indgår i undervisningstimetallet. Kommunen skal gøre klart, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der forventes brugt til kommunale initiativer. Kommune og kreds skal også indhente viden fra skoleledere og tillidsrepræsentanter. Redegørelsen og opsamlingen fra skolerne er udgangspunktet for en drøftelse mellem kreds og kommune.

Skoleplan

Skoleplanen skal indeholde prioriteringerne på skolen. Skolelederen og tillidsrepræsentanten mødes og drøfter ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår. Herefter skriver ledelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer. Forslaget skal drøftes med lærerne, inden lederen træffer den endelige beslutning.

Opgaveoversigten

Opgaveoversigten skal indeholde lærerens opgaver i løbet af et skoleår. Det vil sige blandt andet planlagt tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse og estimeret tid til opgaver, der planlægges senere på året. På opgaveoversigten skal der være estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner varer 60 timer eller mere. Opgaveoversigten skal udleveres senest fem uger før normperiodens start.

Opgørelse over præsteret arbejdstid

Lærernes faste årsnorm er 1924 timer om året inklusiv ferie og helligdage. Arbejdstiden skal planlægges med minimum fire timer arbejdstimer på en arbejdsdag. Tiden skal normalt placeres mandag til fredag mellem 7.30-17. Hvis der planlægges med arbejdstid uden for det tidspunkt, skal læreren have det at vide mindst fire uger før. Skal læreren afspadsere, så skal timerne gives som sammenhængende tid i minimum fire timer.

Ledelsen skal mindst hver tredje måned udlevere en opgørelse over lærerens præsterede arbejdstid - det vil sige både den arbejdstid, som lederen har tilrettelagt, men også den arbejdstid, som læreren selv har tilrettelagt. Afregning af merarbejde sker, når skoleåret afsluttes.

Lokale aftaler

Lokale aftaler opsiges ikke med A20. Arbejdstidsaftalen og lokale aftaler kan fungere i samspil, og det er op til de lokale parter at foretage eventuelle tilpasninger til lokale forhold. Det vil sige, at kreds og kommune sammen kan beslutte at fravige elementer i A20.

Se hele aftalen her

Se DLF's gennemgang af aftalen her

Flere skrotter kvartalsopgørelse af arbejdstid

Tre af de offentliggjorte lokalaftaler har det fællestræk, at de fraviger paragraf 12 stk. 4 i A20, der handler om, at skolelederen hver tredje måned skal opgøre lærernes arbejdstid.

"Det er ikke et tilfælde, at de tre fraviger den paragraf. Der er ingen tvivl om, at vi møder skoleledere og kommuner, der har modstand mod den bestemmelse. De oplever den som unødvendigt bureaukratisk", siger Morten Refskov og fortæller, at forventningen er, at mange alligevel beholder paragraffen:

"Men de lokale aftaler, som skaber høj grad af fleksibilitet gennem store lærerstyrede puljer af tid, kan godt give grundlag for at droppe den", siger han og forklarer:

"Der opstår byttehandler. Hvis en kreds får fleksibilitet og vilkårssikringer i planlægningen, så behøver lærerne måske ikke opgørelsen hver tredje måned. Det er en af styrkerne ved A20. Den giver andre muligheder lokalt. Kredsene forhandler sig ikke ud af paragraffen, uden at få noget andet, som samlet set vurderes at stille medlemmerne bedre".

Han peger på, at eksempelvis København beholder bestemmelsen om en halv times forberedelse per undervisningstime, og at lærerne også fremover har fem timer til fleksibel, individuel forberedelse.

Lærerinddragelse sker i løbet af foråret

Mange lærere vil måske ikke opleve at føle sig inddraget i arbejdet med A20 endnu, men det kommer, lover Morten Refskov.

"Lærernes aktuelle rolle i A20 har meget at gøre med, hvor langt man er nået på den enkelte skole med skoleårets planlægning. Corona gør, at i år er et helt særligt år, og det kan også give nogle udfordringer i forhold til inddragelsen. A20 skaber en ramme for skoleårets planlægning, som dels sætter tillidsrepræsentanten i scene på en ny måde, dels lærerkollektivet. TR har en fremskudt rolle ved at skulle mødes med ledelsen og drøfte og kvalificere lærerresursernes anvendelse og den måde, man prioriterer på. Skoleplanen er krumtappe. Den giver den samlede beskrivelse af resurseanvendelsen, og den skal præsenteres for lærerne på skolemødet og drøftes. A20 fastsætter en minimumsmodel for samarbejdet om skoleårets planlægning. Og det kommer alle lærere til at mærke. Men mange steder aftales endnu mere ambitiøse samarbejdsforpligtelser". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ