Skoler landet over sætter ind på onlineundervisning. Senest kunne man læse, at skoleforvaltningen i Aarhus kommune vil udvide indkøbet af Chromebook til de alleryngste, for at muliggøre hjemmeskole. Intentionen er god. Jeg kender godt til problemet, da vi heller ikke har en ekstra computer til det yngste skolebarn. 

Men det er ikke en holdbar løsning at konvertere undervisning til virtuelundervisning i det omfang, man gør landet over.

Lige så stor, som begejstringen er over alt det, der faktisk er muligt virtuelt, lige så stor burde bekymringen være. Det kunne undre, at der ikke er mere skepsis ift. at konvertere undervisning til virtuel hjemmeundervisning. Men det er ikke så sært, for et af vores tids største problemer er, at vi har for meget viden og information til, at vi kan nå at bruge den. Vi kan ikke se og skabe tilstrækkelige sammenhæng mellem vores viden og vores beslutninger. Det er desværre blevet naturligt for os ikke at bruge den viden, vi har.

Vi ved f eks at mennesker - ikke mindst børn - har brug for at røre sig hver dag, og at det stimulerer deres læring, udvikling og øger deres sundhed. Vi ved også, at alle har godt at frisk luft. At det er helbredende og stressreducerende at være ude i naturen (hospitalspatienter med udsyn til grønt helbredes hurtigere).

Vi ved, at elever husker dårligere, når de læser på skærm ift. at læse i en bog. At skoleelever synes, det er ensformigt og demotiverende at arbejde ved computer i timerne, og at de synes, det er sværere at holde sig fra spil og sociale medier, når de er på nettet i timen. Det viser interviewundersøgelser, der er lavet inden Coronapandemien. Det er næppe blevet bedre med hjemmeundervisningen.

Vi ved, at mange - især udsatte børn- betaler en høj pris for hjemmeundervisning. Den sociale arv forstærkes. Vi ved, at antallet af børn med psykiske problemer vokser og at isolation og ensomhed sjældent er en god recept.

Endelig ved vi, at Corona smitter mindre udendørs.

Med al den viden kunne det være oplagt at gentænke nødløsningen på Corona-undervisningen. Og for eksempel lægge fire timers undervisning udenfor, når smittetrykket tillader, at klasser mødes udenfor. Investere i flyverdragter til dem, der mangler, frem for Chromebooks. Skoledagens øvrige timer kunne tilpasses efter de forskellige klassetrin. Nogle skal have fri, andre se en film eller arbejde selvstændigt.

Mon ikke eleverne ville få mere ud af undervisningen på den måde? Måske erfaringen kan inspirere flere år frem?

Jeg ved godt, det ikke er nemt. Hvad med toiletforhold? Hvad med elever med særlige behov? Hvad med skoler i byområder med langt til naturen? Hvordan omlægger man alm. undervisning til udeundervisning? Der er brug for dobbeltlærer på udflugter, så hvordan får vi timerne til at gå op?

Men jeg har tillid til, at der kan findes gode løsninger på de enkelte skoler, hvis ledere og medarbejdere samarbejder om opgaven. Og beder forældre, lokalsamfundet og forvaltningen om at hjælpe til med vores forskellige ressourcer.

Jeg tror, at mere ude-undervisning ville være godt for alle elever - og at særligt én ting holder os tilbage: Bekymringen for om eleverne får nok ud af undervisningen på den måde. Især de store. De skal jo blive klar til prøverne og man kan ikke nå igennem lige så mange sideopgivelser i en park, som i klasseværelse.

Men vi ved også, at der er forskel på kvalitet og kvantitet i undervisningen. Og mange lærere og ledere har efterspurgt fokus på kvalitet, frem for målbar kvantitet.

Så måske er det en god mulighed for at fokusere på kvaliteten? Undervisningen er alligevel en helt anden end normalt. Men hvilken anden undervisning, skal det være? Coronapandemien skaber på sin vis en rigtig god mulighed for at hanke op i egne værdier og bruge alt den gode viden, vi har, aktivt.

Til fx at vurdere, om eleverne profiterer bedst af flere timer med virtuel undervisning, eller om man kan se andre og bedre løsninger for sig? Måske vi ikke engang behøver at vente på flere evaluereringer af Corona-erfaringerne. Måske vi allerede ved nok?

Vor tids største problem er ikke mangel på viden, men sammenhæng mellem viden og beslutninger.