Debat

Undervisning på distance uden ekstra forberedelse

De mange skift mellem fysisk undervisning og fjernundervisning har sendt tusindvis af lærere ud i ekstra forberedelse. Men hvor mange gange er det rimeligt at skulle forberede den samme undervisning? Og er det overhovedet nødvendigt?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det handler om organisering af undervisningen.

Min faglige introduktion af nyt stof for klassen er reduceret til ½ time om ugen. Resten af tiden arbejder eleverne. Den korte introduktion passer også godt til online-undervisning, og elevernes arbejde med Ugeskemaets kendte struktur kan fortsætte hjemmefra med de samme opgaver, som du havde planlagt. Det gælder uanset om du underviser indskolingsbørn, teenagere i udskolingen eller dem midtimellem.

I stedet for at samle eleverne foran tavlen til den ugentlige introduktion, samles alle foran hver deres computer. Eleverne får den faglige introduktion til opgaverne på et fælles online-møde eller som små videointroduktioner, de kan se undervejs i løbet af ugen. Du kan kombinere de to muligheder, som det passer bedst for dig.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hjælp på langdistance

Også strukturen med kammerathjælp før voksenhjælp kan du nemt overføre til fjernundervisningen. Eleverne er vant til at samarbejde og hjælpe hinanden. Nu foregår det bare via telefon/online-møder. På samme måde kan du fortsat have en løbende dialog med enkeltelever og grupper.

Selvom eleverne hjælper hinanden, og du selvfølgelig træder til, hvor der er behov for det, vil nogle forældre måske alligevel opleve, at de bliver afbrudt igen og igen. Her er et lille fif, som du er velkommen til at give videre til forældrene.

FIF til FORÆLDRE

  1. Find en klods til hvert barn
  2. Skriv navn på klodserne
  3. Bed børnene sætte deres klods på et aftalt sted, hvis de har brug for hjælp
  4. Inden du hjælper, så spørg barnet: ”Hvem har du talt med af dine kammerater?”

Mens børnene venter på hjælp, arbejder de selvfølgelig videre med en anden opgave.

Forældrene vil opdage, hvor meget deres børn kan klare selv, når de holder fat i, at børnene starter med at hjælpe hinanden og ringe til en klassekammerat, inden de sætter klodsen ind.

På samme vis holder du selvfølgelig fat i, at eleverne starter med at hjælpe hinanden, inden de kontakter dig.

Skemaet, hvor eleverne ikke behøver at følges ad

I stedet for at hele klassen skal følges ad, sætter du ugens opgaverne ind i et skema, hvor eleverne selv vælger, hvilken rækkefølge de løser opgaverne i. Det kan udskolingselever selvfølgelig sagtens håndtere, men selv de yngste elever i børnehaveklassen kan arbejde på denne måde.

Du kan bruge det samme undervisningsmateriale som hidtil, og med 3 simple skridt er du nemt i gang:

  1. Du tager det undervisningsmateriale, du har planlagt til næste uge
  2. Downloader Ugeskemaskabelonen
  3. Indsætter navne og opgaver

Normalt har jeg Ugeskemaet hængende på tavlen, men i stedet for at hænge det op i klassen, sender du det hjem til eleverne, når der er fjernundervisning.

Ugeskemaet giver deltagelsesmulighed for alle elever – også de elever, der modtager nødundervisning på skolen. Og det vel at mærke uden, at du eller en af dine kollegaer skal bruge yderligere forberedelsestid.

Dobbeltarbejde – nej tak

Jeg foretrækker at kunne passe mit job uden skulle lave dobbeltarbejde – særligt, når det ikke er nødvendigt.

Du kan spare dig selv for meget ekstra forberedelsesarbejde, så det kun er små justeringer, der skal til, når politikere sender eleverne frem og tilbage mellem skole og hjem med et fingerknips. Det eneste det kræver af dig, er en anden organisering af din undervisning.