Arbejdstidsaftale A20
5   13

A20: Herning implementerer den nye arbejdstidsaftale

I Herning har lærerforening og kommune indgået en aftale om lærernes arbejdstid, der bygger oven på den nye centrale læreraftale og på den lokale aftale, som blev indgået i sommer. I denne uge blev samarbejdet præsenteret for tillidsrepræsentanter og ledere.

I Herning kunne kreds og kommune kort før jul sætte underskrifter på en ny lokal arbejdstidsaftale, som sætter rammerne for lærernes arbejdsliv næste skoleår Den lokale arbejdstidsaftale bygger oven på den centrale arbejdstidsaftale, A20, som KL og Lærerforeningen indgik i august. Grundlaget for aftalen har været en allerede eksisterende lokal arbejdstidsaftale, som blev indgået i juni.

Formand for Herningegnens Lærerforening Helen Sørensen er ikke i tvivl om, at den nye aftale giver bedre rammer for lærernes arbejdstid end både lov 409 og den lokale aftale, som kreds og kommune indgik i juni sidste år.

Artiklen fortsætter under banneret

"Den nye aftale regulerer områder, som den tidligere aftale ikke havde med", siger Helen Sørensen og henviser blandt andet til, at der er mere specifikke bestemmelser for, hvordan skoleåret skal planlægges, og at der er bedre retningslinjer for, hvad lærernes opgaveoversigter skal indeholde.

Helen Sørensen har sammen med centerleder for Børn og Læring i Herning Christian Rotbøl præsenteret den nye aftale for kommunens tillidsrepræsentanter og skoleledere.

"Vi har netop afholdt to virtuelle dage, hvor vi skulle snakke arbejdstidsaftale. Det er gået rigtig godt. Vi er enige om, at det skal vi lykkes med. Og det er også den respons vi har fået fra møderne", siger Christian Rotbøl.  

Han mener, at Herning var en af de sidste, der nåede at lande en lokal arbejdstidsaftale, inden KL og Lærernes Centralorganisation i september satte underskrifter på en lokal aftale. Derfor mener han også, at det giver god mening, at de er en af de første, som tilpasser den lokale aftale til den centrale.

"Det er en del af historien. Vi fik et politisk vindue her i foråret. Så fik vi forhandlet en aftale på plads. Dengang ville vi køre et samarbejdsspor, hvor vi forpligtede hinanden. Da den centrale aftale kom, tænkte vi, at de måtte have skelet lidt til vores. Men omvendt var det klart, at vi måtte lave nogle konsekvensrettelse af vores. Det fik vi så lavet", siger Christian Rotbøl.

Herning fastholder maksimalt undervisningstimetal

Helen Sørensen mener, at kredsen har fået så gode elementer med i deres lokale version af den centrale arbejdstidsaftale, at det giver mening at afvige fra den centrale bestemmelse om, at: "Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned".

En af de elementer, der er blevet fastholdt er et loft over lærernes undervisningstid på 810 årlige timer og 750 timer for nyuddannede.

"Et max. timetal på 810 er ikke storslået.  Men der er en del i aftalen om, at skoleleder og tillidsrepræsentant skal aftale, hvilke ting der giver fradrag i undervisningstimerne - eksempelvis klasselærerfunktionen", forklarer Helen Sørensen.

"Vi har fået en række af de ting, som vi synes er gode i vores lokale aftale med. Mange skoleledere synes, at der er meget bureaukrati i at opgøre lærernes arbejdstid hver tredje måned.  Når vi har fået så meget af det gode med, har vi som det eneste valgt at fravige opgørelsen. Resten af vores aftale er suppleringer til A20", fortæller kredsformand Helen Sørensen og uddyber:

"Jeg ser den samlede aftale som et hele. Vi mangler alle at få et overblik over, hvordan det kommer til at virke i praksis. Det er derfor, vi vil gå med livrem og seler ved at gøre klart, at vores aftale er suppleret med A20-bestemmelserne. A20 sætter mere struktur på, hvad der sker i planlægningsfasen på kommuneplan og skoleplan, før vi er dér, hvor der kommer en opgaveoversigt til den enkelte", siger Helen Sørensen og peger også på A20's bestemmelse om, at lærernes forberedelse ikke kan planlægges til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervisning umiddelbart før og efter elevpausen.

Christian Rotbøl peger på, at samarbejdssporet er vigtigt for begge parter.

"Vi forpligter hinanden til at samarbejde og til at ville hinandens bedste. Når vi taler om folkeskolen, så gør vi det i forhold til elevernes læring og trivsel. Det er det, som er grundlaget for de justeringer vi have lavet af vores aftaler. Det er det, vores fælles forståelse bygger på", siger Christian Rotbøl.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ