Blog
1   14

Ulykkelige konsekvenser for de nyankomne elever - politisk ansvar efterlyses

Abonner på nyt om Katrine Fylking i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hyrdebrevet fra STUK, som blev sendt ud til alle kommunalbestyrelser i landet den 11. november, har medført en del debat i København. Forvaltningens beskrivelser af organiseringen af basisdansk på skolerne stemmer ikke overens med lærernes opfattelse af samme, så hvad nu?

Skal vi fortsat leve med, at lovgivningen ikke overholdes?

Jeg er forundret og overrasket over, at administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Tobias Stax blot afviste kritikken af, at Københavns Kommunes praksis skulle være i strid med lovgivningen og indskærpelsen om organiseringen af undervisning i basisdansk i hyrdebrevet. 

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen tilsluttede sig på Twitter og udtrykte sin tillid til, at udsendelse af en revideret vejledning og hyrdebrevet til skolerne burde være nok i forhold til at sikre, at lovgivningen overholdes i Københavns Kommune. Dette har vist sig under ingen omstændigheder at være tilstrækkeligt. At føre tilsyn på skolerne er et kommunalpolitisk ansvar, og det skal sikre, at lovgivningen overholdes.

Det er klart, at det er problematisk, at der er så stor uoverensstemmelse mellem opfattelsen af praksis på skolerne hos henholdsvis forvaltningen og lærerne. Der er brug for et realistisk billede af den aktuelle situation på skolerne for, at denne opgave kan håndteres. 

Artiklen fortsætter under banneret

På Folkeskolen.dk efterlyser Tobias Stax hvilke skoler, der ikke overholder kravene, som er beskrevet i hyrdebrevet. Det er vigtigt at understrege, at vi har et generelt problem, som skal løses, og vi skal ikke udpege enkelte skoler, lærere eller skoleledere. Det kan ikke være rigtigt, at der skal angives konkrete skoler, for at problemet tages alvorligt. Lærerne er frustrerede og bekymrede over praksis omkring direkte integration i kommunen, og det bør de politisk valgte handle på.

Det har vidtrækkende negative konsekvenser for de nyankomne elever, når de oplever at sidde hele skoledagen i en klasse, hvor undervisningen foregår på dansk. De har ikke de sproglige forudsætninger for at kunne deltage. I frikvartererne og i fritiden oplever eleverne det samme, for samvær, venskaber og deltagelse i fællesskabet er afhængigt af at lære dansk. Alle byens børn er vores børn og et fælles ansvar, som beskrevet i Københavns Kommunes strategi for børn og unge.

Hyrdebrevet skaber klarhed over organiseringen af undervisningen i basisdansk, men problemerne omkring dansk som andetsprog har et væsentligt større omfang, som der yderligere bør handles på. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
845 andre er allerede tilmeldt