Rekord: 70 millioner kroner i erstatning

Antallet af arbejdsulykker på skolerne falder, alligevel hentede DLF sidste år flere penge hjem til medlemmerne i erstatning for arbejdsskader end nogensinde før.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever sidder ikke altid stille på deres plads i klassen. Det viser Danmarks Lærerforenings statistik over lærernes arbejdsskader tydeligt. Tallene viser, at elever er den største årsag til lærernes arbejdsulykker. Fysisk vold fra elever er den hyppigste grund til ulykkerne, men lærere bliver også ramt af en del utilsigtede skader, eksempelvis hvor elever slår en dør op i en lærer, rammer en lærer i kådhed eller hopper op på en lærer.

Selv om antallet af ulykker på skolerne falder, så er der sket en stor stigning i de erstatninger, der gives. Sidste år toppede tallet, da DLF hjalp medlemmerne til at få 69,5 millioner kroner i erstatning i arbejdsskadesager.

Det er særligt tab af erhvervsevne, som har udløst store erstatninger i 2019, især efter ulykker. Tre ulykkesager, som alle handler om vold fra en elev, udløste erstatninger på mellem fem og syv millioner kroner.

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen fortæller, at der er flere årsager til, at beløbet stiger.

»En væsentlig grund er desværre, at flere medlemmer udsættes for vold og trusler. En anden grund er, at DLF har oprustet og er blevet bedre til at opdage fejl i sagsbehandlingen og også til at bruge advokater, når det er nødvendigt«, siger han og fortæller, at DLF derudover arbejder for, at lærere, børnehaveklasseledere, konsulenter og skoleledere, der har været ude for en arbejdsulykke, bliver opmærksomme på de mange tilbud, som DLF har.

»Vi bruger mange kræfter på det, fordi de afgørelser, der bliver truffet på samfundets vegne, er problematiske. Flere af dem må vi anke og forfølge, og flere gange fører det til retssager. Den retssikkerhed, som vores medlemmer burde have, kommer ikke nødvendigvis til udtryk i den sagsbehandling, der er. Derfor er det godt, at vi kan hjælpe medlemmerne«, siger Thomas Andreasen.

Fejl opstår i sagsbehandlingen

Arbejdsskadesager behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). AES præsenterer selv sin vigtigste opgave som »at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven«. Hvert år udarbejder Ankestyrelsen en redegørelse om AES' behandling af sager. Den nyeste fra oktober 2020 viser, at der sker fejl i 26 procent af afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Årsagen til fejlene er overvejende, at der mangler oplysninger i sagen, en anden lægefaglig vurdering og forkert anvendelse af lov og regler.

Afdelingschef i AES, Lone Frosch, kan ikke forholde sig til de konkrete sager, som DLF har hjulpet medlemmer med, men hun understreger, at redegørelsen fra Ankestyrelsen viser, at der ikke er sket en stigning i antallet af fejl.

»Den viser, at antallet af afgørelser fra AES, der bliver ændret eller hjemvist af Ankestyrelsen, er faldet fra 2018 til 2019, men ligger på et niveau sammenligneligt med tidligere år. Der er således ikke noget, der tyder på, at der sker flere fejl i AES' sagsbehandling«, lyder det fra Lone Frosch.

Thomas Andreasen holder fast i, at DLF har en vigtig opgave med at hjælpe medlemmerne, når de ender i en arbejdsskadesag.

»Vi kan konstatere, at mange af de afgørelser, vores medlemmer har fået af myndighederne, er forkerte, og ofte har vores medlemmer nok at se til i forhold til de helbredsmæssige gener, de har fået efter arbejdsskaden. Vi anbefaler derfor, at man, hvis man har en arbejdsskade, altid gør brug af, at vi kan hjælpe med arbejdsskadesagen«, siger han.

»Vi hjælper medlemmerne hele vejen igennem sagen, og der kan komme rigtig mange papirer og afgørelser i forbindelse med sådan en sag. Der er selvfølgelig også sager, som ikke er så komplekse, men selv i relativt sim­ple sager kan man drage fordel af foreningens professionelle blik for sagsoplysning, lovgivning og rettigheder«.

Lærere ramt af slag i hovedet

Slag mod hovedet er nu den hyppigste skade, lærere kommer ud for. Det er en ændring fra 2012-2016, hvor psykisk påvirkning var den hyppigste grund til arbejdsulykker. Der er stor spredning i årsagen til hovedtraumer. Det kan være et uheldigt fald eller tilfældige uheld med inventar som låger, skabe og døre. Men fysisk vold fra elever er oftest årsag til slag mod hovedet.

Vold begået af elever udgør 24 procent af alle arbejdsulykkesager, der er afsluttet mellem 2017 og 2019.

»Vold og trusler fylder meget. Det har det gjort i de senere år. Vi har prøvet at sætte fokus på at kunne forebygge, så vi kan undgå de mange sager. Men der er stadig for mange sager. Der har været fokus på det på Christiansborg og i KL. Alle er enige om, at der er et problem. Men der bliver ikke gjort nok for at nedbringe det. Vi har fortsat stort fokus på det«, siger Thomas Andreasen.

En bjælke i hovedet ændrede Dorits liv

Powered by Labrador CMS