Blog
11   37

Når de faglige fyrtårne forsvinder...

Abonner på nyt om H&D-blokken i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvad sker der når de faglige fyrtårne forsvinder – når vigtig viden forsvinder…og kommer der nogle andre i stedet..?

I min studietid øvede jeg mig en dag i at skifte klinger på afretteren. Ved et uheld ødelagde jeg gevindet på en unbrakobolt og min lærer på seminariet måtte træde til, da jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op. Han borede den ud – og bandede vist lidt af mig.

Han havde baggrunden til at kunne handle – det faglige overskud.

I dag tror jeg ikke der er mange håndværk og designlærere der kan skifte klingen på en afretter – og det går nok. Flere firmaer servicerer HD lokalerne rundt i landet. Men jeg bliver trist, når mange ikke engang kan betjene afretteren – eller værre endnu ikke aner hvad en afretter er.

Niels Peder Miltersen hed min lærer på seminariet, og han er for mig at se et fagligt fyrtårn.

Artiklen fortsætter under banneret

Han mestrede i sin tid på seminariet både metal og træ, og var heller ikke bange for at kaste sig (nå ja og ikke mindst os studerende) ud i andre materialer. Vi lavede samarbejde med håndarbejde – tekstile teknikker i metal, silkemaling m.m. Og vigtigt – han havde også en tid bag sig på en folkeskole.

Fra ”min tid” rager Bent Illum naturligvis også op. Han kan det håndværksmæssige, men har også siden bygget ovenpå med teoretisk uddannelse. 

Henrik Petersen som har huseret i Esbjerg, eller Torben Hansen og Peter Hersted på Sjælland er andre eksempler på personer som for mig at se er faglige fyrtårne indenfor området sløjd.

Der kunne nævnes mange andre, for 3-5 personer bærer naturligvis ikke et fag. Jørgen Mogensen, Lars Skibelund eksempelvis har også masser af viden. De nævnte personer har engageret sig i den faglige forening, afholdt kurser eller lavet praktisk orienterede bøger og meget mere. 

Problemet er, at flere af de nævnte er gået på pension – eller tæt på. Måske var ikke alle af den generation så stærke skriftligt eller i designteorier i deres udgangspunkt, men en stor del af deres faglighed lå i hænderne.

Det giver god mening at flere faglige fyrtårne underviser på læreruddannelserne rundt omkring, men jeg ved ikke om det fortsætter – uden at forklejne de kvaliteter som de yngre undervisere har.

Mit indtryk er, at i kraft af at faget er ændret, er en del ved at gå tabt – sikkert også på det tekstile område.

Hverken museumsfag eller teoretisk snakkefag

Vi skal ikke være et museumsfag, men hvis vi kun bliver designprocesser, FIREmodeller, mock-up, moodboards mm taber vi mange af de elever der før har profiteret af et fag væk fra bøgerne. Måske mest drengene. Teori og tegning – ja tak - vigtigt – men forholdsvis hurtigt til det praktiske/sanselige/taktile arbejde. 

Et mandsdomineret fag – det sidste i folkeskolen er måske på vej til at blive et feminint snakkefag.

DRs udemærkede serie om Danmarks Næste Designklassiker sæson 2, havde netop et eksempel på en ung mand (Nicklas Bang Christensen) som var meget stærk med hænderne i metal – som visualiserede det for sig selv i hovedet, men ikke kunne tegne.

Og nej, mænd og den manglende evne til at tegne og skrive skal selvfølgelig ikke være målet!

Jeg ved ikke om der andre der overtager. Rasmus Ricky Christensen, Jonas Biegler og Morten Lykke er måske eksempler på lidt yngre folk som i hvert fald har noget at byde på – og andre kunne nævnes, men jeg har ikke overblikket over hele faget/landet. Heller ikke om hvilke kvinder der er "stærke." Lad os håbe at vi ikke fordriver mændene fra faget, og bibeholder håndværket. Det skylder vi børnene, håndværket og fremtiden.

God jul og godt nytår.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.258 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
416 andre er allerede tilmeldt