Blog
2   17

Storylinemetoden - kan du huske den?

Abonner på nyt om Micki Sunesen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Overgang mellem dagtilbud og skole - med brug af Storylinemetoden

For mange børn er overgangen mellem dagtilbud og skole vanskelig. Denne artikel er en konkret håndsrækning til at de voksne kan gøre overgangen nemmere, sjovere og mere lærerig for børnene. Med afsæt i storylinemetoden viser jeg, hvordan det konkret kan gøres. I artiklen svarer jeg på tre spørgsmål:

  1. Hvad er storylinemetoden?
  2. Hvorfor storylinemetoden i overgangen mellem dagtilbud og skole?
  3. Hvordan kan det gøres i praksis?

Hvad er storyline metoden?

Storylinemetoden er en pædagogisk tilgang til børns læring, hvor de centrale elementer er fortælling, aktiv medskabelse, kreativitet og socialt tilhørsforhold. Forløbet er bygget op omkring en fortælling, en historie om noget, som børnene er med til at skabe undervejs. Typisk er forløbet bygget op efter en fortællerstruktur, som indeholder:

Tid og sted.

Artiklen fortsætter under banneret

  • Hvor og hvornår finder fortællingen sted?

Et persongalleri.

  • Hvilke personer handler fortællingen om?

En række begivenheder.

  • Hvad sker der?

En evaluering af forløbet.

  • Overvejelser om børnenes udbytte og om samarbejdet mellem dagtilbud og skole?

Storylinemetoden er således en åben struktur, som muliggør at stort set alt kan lægges ind i forløbet som faglige elementer. Metoden lægger op til at børnenes fantasi og forestillingsevne involveres og stimuleres, ligesom forløbet giver mulighed for at skabe lærings- og deltagelsesmuligheder for en bredt sammensat børnegruppe. Man kan deltage og lære på uendeligt mange forskellige måder i et storylineforløb, og det er væsentligt at forløbet også tilrettelægges sådan, at børnenes forudsætninger, interesser og perspektiver medtænkes fra start. Samtidig giver forløbet mulighed for, at man kan bringe de professionelles forskelligartede kompetencer i spil på en planlagt og pædagogisk intentionel måde.

Hvorfor storylinemetoden i overgangen mellem dagtilbud og skole?

Som nævnt indledningsvist, så er overgangen fra dagtilbud til skole for mange børn vanskelig. Den kan være forbundet med følelsesmæssig usikkerhed og tidlige faglige nederlag. Det kan man gøre noget for at mindske ved at bruge storylinemetoden. Der er især fire overskrifter, som til sammen udgør et fælles argument:

  1. Brobygning mellem dagtilbud og skole via en fortælling og en fortællerstruktur.
  2. Rammesatte aktiviteter, tydelige voksne og kendte formål.
  3. Oplevelser af fællesskab og venskab.
  4. Positive erfaringer med fagligt indhold.

Forløbet er bygget op omkring en fortælling. Denne fortælling kan ses som mere end blot en historie, som børn og voksne er sammen om. Den er også et stillads omkring børnenes tanker og følelser i en potentielt vanskelig periode. Når børnene besøger hinanden, så bliver besøget et andet end netop blot et visit. Besøgene bliver rammesat af faglige aktiviteter, som alle børnene er aktive deltagere i og bidragsydere til, ligesom dette også bevirker at de voksne har en klar og strukturerende rolle og opgave, som er centreret omkring især fire formål. Det første formål er at skabe en tryg borbygning mellem dagtilbud og skole. Det andet formål er at afvikle en faglig aktivitet, hvor børnene viser noget til hinanden. Det tredje formål er at børnene kan danne begyndende venskaber i samme skolefællesskab. Det fjerde formål er at give børnene positive forventninger og en tro på at ”det der med at gå i skole, det kan jeg da sagtens”. Derudover kan forløbet også have resonans i de pædagogiske læreplaners fælles grundlag, oplagt med fokus på temaet ”Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen”.

Hvordan kan det gøres i praksis?

Et storylineforløb kan afvikles på et utal af måder. Nærværende forløb er blot et eksempel på, hvordan man kan gribe det an. I det følgende viser jeg en proces fra start til slut disponeret over fem steps:

Step 1: Planlægning og tematisering

De professionelle mødes for at drøfte, hvordan forløbet skal afvikles. De finder frem til et fælles tema, som eleverne på skolen arbejder med og børnene i dagtilbud arbejder med. Temaet kan være stort set alt. Det kan fx handle om en øde ø, sørøvere, vikinger, indianere eller et fantasieventyr. De professionelle aftaler hvornår de kommer på besøg hos hinanden. De professionelle medtænker allerede fra start børnegruppens forskelligartede behov og interesser.

Step 2: Tid og sted

Hvis valget falder på, at storylineforløbet skal tematiseres ”den øde ø”, så aftales det hvor og hvornår i historien fortællingen udspiller sig. Når dette er aftalt sættes forløbet i gang. Indgangen til forløbet kan fx være, at man har fundet en øde ø, som ligger et bestemt sted. Børnene i dagtilbud kan arbejde med en varm ø i fortiden. Skolebørnene kan arbejde med en kold ø i fremtiden. Alternativt kan fortællingen udspille sig i et fantasiunivers. Spørgsmålet til børnene kan være: hvordan ser øen ud? Hvad er der på øen? Man kan starte med en samtale med børnene, og derefter kan børnene tegne, male, bygge eller modellere øen. De kan fx først tegne den alene og derefter bygge den fælles i mindre grupper. Børnene kommer på besøg hos hinanden, hvor de fremviser deres øer. De kan fortælle hinanden om, hvad man ser på øen, om der lever vilde dyr og om der vokser planter.   

Step 3: Persongalleri

Nu skal vi have nogle personer ind i fortællingen. Spørgsmålet til børnene kan være: hvilke personer er der på øen? Hvem bor der? Efter en indledende dialog med børnene, skal de nu lave deres egen person som fx en dukke eller papfigur. Børnene giver personen et navn og nogle egenskaber. De kan fx beskrive, hvad personen er god til, hvad han ikke er så god til, hvad han godt kan lide at lave osv. Børnene besøger hinanden igen, og fortæller hinanden om deres figurer.    

Step 4: Begivenheder

Nu hvor vi har fundet tid, sted og hvor personerne er blevet skabt, indsættes nu er række begivenheder. Det kan være, at børnenes figurer er ude og sejle og deres skib kæntrer. I det fjerne ser de en øde ø. De svømmer mod den...

  • Nu går børnene i land på deres egen ø. Hvad er det første de ser?
  • Efter dette skal de bygge en by på øen. Hvordan skal den se ud? Hvad skal den bygges af?
  • Derefter skal der i byen være nogle leveregler. Hvilke og hvorfor dem?
  • Derefter skal øen have sin egen sang. Hvordan skal den lyde?
  • Nu møder eleverne en fjendtlig gruppe af indfødte. Hvad gør de?
  • Find selv på flere ideer...

Børnene besøger hinanden efter hver aktivitet (eller så mange gange som praktisk muligt), hvor de kan vise deres produkter for hinanden, synge for og med hinanden osv. Pointen er, at de faglige aktiviteter på en naturlig måde skaber ramme om såvel brobygning mellem børnefællesskaber i dagtilbud og skole. Forløbet lægger i høj grad op til æstetiske læreprocesser, dvs. en type af læreprocesser, hvor børnene udfolder deres kreativitet via fantasifuldt legende og skabende aktivitet.

Step 5: Evaluering

Optimalt begynder evalueringen ikke først ved afslutning af forløbet. Forløbet må meget gerne dokumenteres undervejs med fotos, videooptagelser og den slags. Ligeledes kan det også være fint, hvis de professionelle undervejs forholder sig til de erfaringer, som de gør hver for sig og i fællesskab. Spørgsmål, som kan indgå i evalueringen kan omhandle både børnenes læring, men i høj grad også de professionelles. Hvis det er muligt, så kan forløbet afsluttes med et fælles arrangement for forældre og børn, så forældrene kan se og høre om forløbet, men også danne relationer til andre forældre på skolen.

Opsamling på artiklens pointer

Artiklen adresserer problemstillingen ”overgang mellem dagtilbud og skole” – og giver bud på hvorfor og hvordan alle involverede kan arbejde med dette med afsæt i storylinemetoden. Artiklens fire hovedpointer er:

  1. At mange børn oplever overgangen mellem dagtilbud og skole som vanskelig, men at storylinemetoden kan være et konstruktivt og samlende greb om denne problemstilling i et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole.
  2. At det særlige potentiale i storylinemetoden er at forløbet et struktureret via en fortælling og en fortællerstruktur og lægger op til at børnene er aktive medskabere af denne fortælling.
  3. At børnenes fantasi og forestillingsevne stimuleres via æstetiske læreprocesser, og at de gives en aktiv stemme ind i selve forløbets form og indhold.
  4. At storylineforløb er båret af klare formål, som omhandler en klar rammesætning af besøg, fællesskab og venskab i børnegruppen og skabelsen af positive forventninger til den kommende skolestart.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.462 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
705 andre er allerede tilmeldt