De færreste forældre har hørt om, at der siden 2017 har været en national klageinstans mod mobning. På skolerne har klageinstansen til gengæld skabt utryghed, viste en evaluering i september.

Organisationer: Mobbeklageinstans virker ikke - inddrag os i en bedre løsning

Otte organisationer, bl.a. Lærerforeningen og Skolelederforeningen, opfordrer ministeren til at forlænge den antimobbelov, de ikke synes virker. Så kan de nemlig nå at blive inddraget i en bedre løsning, lyder rationalet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2017 vedtog Folketinget den lovgivning, der giver forældrene et sted at klage over skolernes indsats - eller mangel på samme - hvis deres barn bliver mobbet.

Lovbestemmelserne om mobbeklageinstansen har en såkaldt solnedgangsklausul, så den lukker 31. juli 2022, med mindre man tager politisk beslutning om at forlænge den.

I et fælles høringssvar er Danmarks Lærerforening, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Private Skoler, BUPL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og KL klare i mælet:

Loven duer ikke - og derfor bør den forlænges.

Skolelederforeningen: Mobbeklageinstansen er ikke den rigtige løsning

Det skal den, så de centrale organisationer kan inddrages i arbejdet om at få den til at virke efter hensigten.

"Vi opfordrer til, at solnedgangsklausulen bliver forlænget indtil, der er fundet på noget andet. Og vi har en klar forventning om, at vi denne gang bliver inviteret med i et fremadrettet samarbejde om at finde en løsning, som gavner børnene", udtaler Skolelederforenings formand Claus Hjortdal på foreningens hjemmeside.

Lang sagsbehandligstid

Med ændringerne i undervisningsmiljøloven fik forældrene mulighed for at klage til en klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Ifølge Skolelederforeningen er sagsbehandlingstiden er i gennemsnit 4,4 måneder, og halvdelen af børnene har skiftet skole, inden sagen er afgjort.

For den anden halvdel af børnene er det ikke blevet undersøgt, om klageinstansens afgørelse har gjort en positiv forskel for barnet.

Allerede da loven blev vedtaget, udtrykte organisationerne omkring folkeskolen deres skepsis, og de føler sig ikke tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelse af den oprindelige lovtekst.

Den bærer i stedet præg af, at man primært lyttede til interesseorganisationer, der beskæftiger sig med børns vilkår, lyder det.

Mobbeklageinstans: Mange sager beror på uenighed om, hvornår der er tale om mobning

"Folkeskolen bygger på et samarbejde mellem skolen og forældre. Og at den ene part kan klage over den anden, vil aldrig være et godt udgangspunkt for samarbejde"" siger Claus Hjortdal.

I høringssvaret fra de otte organisationer lyder det derfor:

"Vi vil derfor foreslå, at man samler de centrale parter med kendskab til skolernes praksis med henblik på at afdække, hvad der vil gøre skolernes indsats for øget trivsel og imod mobning endnu mere virkningsfuld".

Dermed håber organistationerne, at parterne "sammen kan skabe en række bestemmelser, som bedre end de nuværende sikrer, at skoler og forældre får de bedste rammer for at hjælpe eleven ud af mistrivsel".

Evaluering viser store udfordringer

I september udkom en større Epinion-evaluering af klageinstansen, der altså har eksisteret siden 2017.

Det er der 85 procent af forældre, der ikke er klar over, viste det sig. 67 procent af de forældre, som har henvendt sig til en skole, fordi de var utilfredse med skolens håndtering af en sag om mobning af deres barn, ikke er blevet oplyst om deres klagemuligheder. 

Omdiskuteret mobbeklageinstans skal kigges efter i sømmene: Evaluering afslører flere problemer med forvaltningen

I første omgang skal man nemlig stadig klage til skolebestyrelsen eller kommunalbestyrelsen. Men behandlingen her bærer præg af forvaltningsretlige fodfejl, lyder det i evalueringen.

Det noteres nemlig ikke altid, hvad ledere eller lærere har set eller aftalt i forbindelse med en elevs mistrivsel eller en forældrehenvendelse, og det påvirker sagsbehandlingsprocessen.

Skolechefer og skoleledere forklarer i evalueringen, at man inden for skoleområdet ikke er vant til at arbejde efter de forvaltningsretlige principper. De peger på, at der i højere grad er tale om en mundtlighedskultur.

Det giver problemer med vejledningspligten, notatpligt og journalisering, informationspligt ved afgørelser samt procedurerne for at sende papirer videre til klageinstansen.

Læs mere

Læs hele høringssvaret her

Powered by Labrador CMS