Blog
0   3

Savner du inspiration til undervisning i bæredygtighed?

Abonner på nyt om Haver til Maver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

CONCITO´s Klimaambassade og Haver til Maver samarbejder om projektet, Den Grønne Rygrad. D. 16. december inviterer vi til webinar om projektbaseret undervisning i bæredygtighed.

Hvad er Den Grønne Rygrad?

Den Grønne Rygrad er et ambitiøst, nationalt projekt, hvor projektpartnerne Klimaambassaden og Haver til Maver udvælger, samler og udbreder de inspirerende og praksisnære lokale og regionale forløb, der findes inden for temaerne natur, fødevarer og sundhed samt klima, energi og ressourcer og synliggør, hvordan de kan indgå i konkrete længere undervisningsforløb med fokus på progression.

Artiklen fortsætter under banneret

I samarbejde med KlimaZirkus har vi også udarbejdet et didaktisk grundlag, som er Den Grønne Rygrads fundament for at inspirere lærere og eksterne undervisere. Det kan bruges som værktøj i planlægningen af undervisningsforløb, hvor der er sammenhæng mellem Åben skole-aktiviteter og den undervisning i bæredygtighed der foregår på skolen. Målet er at projektet i sidste ende kommer eleverne til gavn, så de bliver engageret i meningsfulde og motiverende forløb, som giver dem lyst og kompetencer til at bidrage til en mere bæredygtig verden - og giver de fremtidige generationer en stærk Grøn Rygrad. 

Du kan læse mere om Den Grønne Rygrad her: 

https://concito.dk/groenne-rygrad-0

 

Få inspiration til din undervisning

Som en del af projektet holder vi webinarer for grundskolelærere, naturfagskoordinatorer, åben skole-aktører og andre interesserede, hvor vi giver inspiration til undervisning i bæredygtighed og grøn dannelse. 

Det første holder vi den 16. december klokken 15-16, hvor vi glæder os til at præsentere de vigtigste indsatser i projektet og det didaktiske grundlag. Derudover vil vi dele erfaringerne fra unikke, projektbaserede forløb fra Dansborgskolens Studie 17 i Hvidovre - hvor vi også har fået lov til at sende webinaret fra. 

Forløbene tager udgangspunkt i at engagere eleverne i innovative og praksisnære aktiviteter med FN´s 17 Verdensmål som omdrejningspunkt. Vi skal høre om udfordringer og styrkerne ved samarbejdet mellem en lærer, Elizabeth Gray, og den eksterne underviser fra Studie 17, Peter Claudell - samt hvordan eleverne begejstret er blevet inddraget i idéudvikling, vidensindsamling, planlægning, udførsel, præsentation og evaluering. 

Derudover vil webinaret være en mulighed for at blive en del af Den Grønne Rygrads netværk, og I vil blandt andet kunne stille spørgsmål til os, om hvordan vi kan samarbejde med jeres skole eller kommune om at styrke bæredygtighedsundervisningen. 

Meld dig til webinaret her: https://concito.dk/nyheder/webinar-16-december-projektbaseret-undervisning-baeredygtighed-grundskolen

Håber vi ses. 

 

Den Grønne Rygrad er støttet af Novo Nordisk Fonden i perioden 2019-23.   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ