Det er december, og inden længe er det et år siden, at mange af os for første gang lavede "online undervisning". Men har vi den fjerneste idé om hvad det er vi lærere gør? Ved vi om det virker? Har vi beskyttet os selv, og eleverne tilstrækkeligt?

Vi lærere har en tradition for at arbejde evidensbaseret. Med læreren som vejleder i klasserummet, benyttes stadig flere forskellige fantastiske (nogen mindre fantastiske) metoder i undervisningen. Undervisningen er helt ind til kernen hvad den altid har været, en form for formidling. Men hvordan den formidling er sket, og hvem hvordan og hvorledes, er i konstant forandring. Præcis som det omkringliggende samfund, og for langt størstedelen, heldigvis! Men hav selvfølgelig i mente, at det omkringliggende samfund, naturligvis oftest tager tid om at nå klasseværelset. Og med god grund. Vi gør ikke noget i klasseværelset, uden at det er gennemtænkt, og uden at vi har den bedste intention om at styrke hvad der i forvejen sker i læringsrummet.

For mig, personligt, er det vigtigt at jeg er autentisk. Jeg er mig. Jeg er ikke en rolle jeg spiller i læringsrummet, for så at tage personligheden af mig, og blive mig selv når jeg forlader læringsrummet. Jeg har prøvet. Som ny lærer, bildte jeg mig selv ind, at det var et fornuftigt værn mod ubehageligheder. Som om at det skulle gøre det nemmere at lade arbejde være arbejde, og lade privat være privat. Men det fungerer ikke for mig. Jeg bliver utilpas i en rolle, og så har jeg ikke mig selv med, og så vigtigst af alt: Det er ikke sjovt. Og undervisning er om ikke andet, mødet mellem mennesker. Og det SKAL være sjovt, interessant, udfordrende og dejligt. Det er derfor jeg er lærer.

Men corona har tvunget mig til at opfinde mig selv som lærer.

Lad os slå fast med det samme: Online undervisning er ikke i nærheden af at være det samme, som undervisning var før corona.

Coronaen har tvunget os til at tage et stort hop ud i hvad der lugter som en del af fremtiden. Men er online undervisning i grundskolen overhovedet fremtiden?

Hvad er egentlig farerne ved online undervisning? Har vi leget den grimme leg, hvor vi maler fanden på vægen og forestiller os det værste? Deepfakes? Memes? Mobning?

Er elever i grundskolen dannet nok til at begå sig online i forpligtigende fællesskaber?

Hvad gør jeg som lærer, når elever bruger "mit undervisningsrum" uhensigtsmæssigt? Kan jeg "kicke" en elev fra undervisningen? Sanktionere?

Bør JEG filme undervisningen?

Har vi åbnet for en dør ind i fremtiden, vi ikke var klar til?

På min arbejdsplads forventes det, som så mange andre steder, at jeg er til stede online over for eleverne, med webcam, lyd, screencasting osv. På den måde forventes det, at jeg frivilligt deler mit ansigt og min lyd i en digital version ud til eleverne. Og lad os være ærlige: Der skal ikke et stort IT-geni til, for så at optage mig i den anden ende. Det forventes således at jeg frivilligt opgiver mine rettigheder til mit ansigt og min lyd, samtidig med at børnene opgiver deres. Er det fair? Er det overhovedet lovligt?

De problemstillinger der påpeges, er kun dem jeg endnu har set. Hvad har du set?

Hvordan er proceduren for at behandle nye digitale problemstillinger i skolelivet? Er jeg beskyttet? Hvem har min ryg? Kollegaer? Ledelse? Skolebestyrelse? Fagforeningen? Kommunen? Staten? Hvem har tænkt disse tanker til ende, og har alligevel trykket på start-knappen? Kan vi overhovedet rulle tilbage?

"Hvor slemt kan det være?" og "Jeg stoler altså på de elever jeg har lige nu!". Ja, men gør du det i al fremtid? Kan du sige god for at arbejde på den måde nu, og så trække i land når det bliver svært? Kan du trække i land når alle andre fortsætter?

Jeg har fundet på et par cases til at illustrere mine tanker.

Case 1. En elev sender et link til dig. Det er en YouTube-film hvor en episode fra undervisningen er blevet skabt som tegnefilm. Dit og flere elevers ansigt er sat ind som hoveder i filmen. Du ved ikke hvem der er ophavsmand til YouTube-kanalen, som kun indeholder den ene film. Filmen har 50 visninger, og er 2 dage gammel.

Case 2. Du kommer tilbage fra pause i undervisningen. Du har mutet din mikrofon og dit kamera er slukket, men du kan stadig høre tale fra eleverne i det virtuelle klasselokale. Pludselig hører du to elever tale til hinanden i et meget grimt sprog, og du er i tvivl om hvor vidt der bliver drillet, mobbet, eller om der blot er tale om en jargon fra en ungdomskultur du ikke er en del af. Eleverne er tydeligvis ikke klar over at du overhører deres samtale.

Case 3. En elev skal fremlægge sit arbejde foran resten af klassen i det digitale undervisningsrum. Pludselig virker kamera og lyd "tilfældigvis" ikke. Præcis som da eleven skulle undervise dagen før, og internettet "forsvandt" hos eleven, som den eneste i byen.

Case 4. Du starter undervisningsdagen op. En elev logger ind og hilser godmorgen. Eleven er iført... Måske ingenting? Du kan se at eleven er topløs, eller i hvert fald nøgen ned til navlen, hvortil kameraet går. Eleven virker ikke selv til at være påvirket, og ingen af klassekammeraterne kommenterer.

Case 5. Du hører midt i undervisningen, lyden af en dåsesodavand der åbnes. Efter et par minutter, opdager du at en elev sidder og drikker energidrik. Lige som du beslutter ikke at kommentere, opdager du at eleven også sidder med en tændt cigaret.

Case 6. Du vejleder gruppearbejde, hvor du er i virtuelt rum med 2 elever. Bag den ene elev sidder der en baby på gulvet og græder. En forælder går rundt i baggrunden med ryg til baby. Forælderen vender sig rundt og råber til baby, og går ud af skærmbilledet med baby stadigt siddende grædende på gulvet. Eleven undskylder sig med et toiletbesøg og slukker mikrofon og kamera.

Hvad tænker du?