Blog
1   18

Lærerparodi til tiden

Abonner på nyt om Carsten Bo Mortensen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vi kan alle huske vores egen lærer, men tiden løber - og parodien bør følge med.

I afsnit 3 i programserien ”Dansk humors bedste” – som vises på DR netop nu – kan man se, hvordan satirikere gennem tiden har parodieret skolelærere og pædagoger. Udover at det nok er sundt at grine af sig selv – i det her tilfælde min profession som skolelærer – så har det, siden jeg blev uddannet, ofte slået mig og vel også irriteret mig, hvor stereotypt skolelærere og pædagoger er blevet karikeret – både i fiktionens verden og blandt venner, bekendte og familie. Det har tit været den fodformede type, som taler meget hvad-synes-du-selv-agtigt. Den lærer findes ikke mere. Men vi arbejder nok med en forsinkelse på omkring 30-40 år her. 

I ”Dansk humors bedste” udlægger tre yngre komikere teksten: Anders Matthesens Arne Nuggagren-figur er et resultat af hans egne oplevelser som barn og ung. Men Matthesen er jo blevet 45 år gammel. Det er på tide endegyldigt at forlade forestillingen om læreren som forsinket udskrab af et ungdomsoprør for over 50 år siden. 

Artiklen fortsætter under banneret

De tre unge komikere har ikke denne pædagog- og lærertype som reference, og derfor laver de nogle andre gestaltninger. De ser en tendens i den servicerende lærer/pædagog, som tager på Roskilde Festival for at hjælpe de unge festivalgængere med alt fra at vaske hænder til at løse konflikter i teltlejren. 

Et andet nutidigt bud på en karikatur af den moderne lærer kunne være SoMe-læreren. Læreren som iscenesætter sig selv på de sociale medier – med elevernes produkter og resultater i fokus. Alt sammen selvfølgelig for at hylde de dygtige elever, men selvfølgelig med mulighed for selv lige at snige sig med. Det ville jeg gerne se et take på… 

Scherfigs Lektor Blomme og Lindum-Svendsen fra filmen ”Drømmen” findes ikke mere. Niels Hausgaards Overlærer Skelager findes heller ikke mere. TV2´s Rita er et befriende bud på en politisk ukorrekt lærer, men hun findes jo ikke som lærertype i den virkelige skoleverden. 

Som Niels Hausgaard siger, så er lærerstanden nærmest for nem og for oplagt at gøre til grin – fordi vi alle har en primær erfaring. Og han har ofte brugt vittigheder om lærere til at løfte stemningen i et lidt tungt publikum. Han har dog i øvrigt bestemt sig for at holde op med at gøre grin med lærere. Skulle han ombestemme sig, så vil jeg grine højlydt med…men det skal være humor til tiden – ikke til fortiden. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.055 andre er allerede tilmeldt