Kristendomskundskab
1   14

Religionsforsker er træt af "neonationalistisk, nyromantisk prædiken om kristendom"

Folkeskolens kristendomsfag er allerede spækket med det, som Konservative ønsker at opnå med en kristendomskundskabskanon, mener religionsforsker Tim Jensen – der også påpeger, at faget i dag stadig rummer masser af skjult forkyndelse.

Religionsforsker Tim Jensen, der er lektor og studieleder ved religionsstudier på Syddansk Universitet, både sukker dybt og bliver skarp i mælet, når snakken falder på den konservative Mai Mercados forslag om at indføre en obligatorisk kristendomskanon i folkeskolen.

"Som religionsforsker har jeg haft det her som et af mine forskningsområder siden i hvert fald begyndelsen af 80'erne, og så undrer det mig jo, at en politiker kan gå ud og sige sådan noget gedigent vrøvl", lyder startskuddet fra Tim Jensen.

Baggrunden er, at Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, for nylig plæderede for, at kristendommens centrale betydning bør fylde mere i folkeskolen. Det skal en obligatorisk kristendomskanon afhjælpe, mener ordføreren - blandt andet ved at indeholde kirkens indskrivning i Grundloven og kristne organisationers betydning i velfærdssamfundet.

 Fornyet kulturkamp

Artiklen fortsætter under banneret

Forslaget fik bl.a. formanden for religionslærerne, John Rydahl, til at påpege, at den konservative ordfører med sit forslag "løb åbne døre ind".

"Det har han fuldstændig ret i. Faget er jo i forvejen fuldstændig, som hun har ønsket sig. Men hun løber ikke bare åbne døre ind. Hun fortsætter denne her neonationalistiske, nyromantiske prædiken om kristendom, værdier og kultur. Det er sådan en fornyet kulturkamp, og vi ved selvfølgelig alle sammen, at det også er rettet mod islam", siger Tim Jensen.

Han påpeger også, at religionsforskere på stribe har analyseret og kritiseret og påpeget, at kristendomsfaget i folkeskolen halter langt bagefter alle andre fag i skolen, og "det gør det på grund af den helt proportionalt store skjulte forkyndelse", lyder det fra SDU-lektoren.

"Selv efter 1975, hvor faget på papiret blev ikke-konfessionelt, så har der været skjult forkyndelse. Det er det samme kristent religiøst nationalromantiske projekt, du ser, som helt tilbage i 1814. Og det er præcist det, som Mai Mercado vil have".

Han understreger, at det ikke er måden, hvorpå lærere i folkeskolen underviser i faget, der indeholder skjult forkyndelse.

"Det er derimod den måde, hvorpå faget er konciperet (formuleret, red.) i henhold til læreplanerne. Her er det i al overvejende grad stadig tale om skjult forkyndelse af kristendom som den bedste religion", mener Tim Jensen.

Han påpeger, at kristendomsfaget - i modsætning til alle andre fag i folkeskolen - ikke har haft nogen rigtig forbindelse til det universitære, akademiske og religionsvidenskabelige fag.

 "Båndene er kappet til videnskabsfaget"

"Og det er jo klart, at sådan en religionsforsker som mig arbejder ud fra en antagelse om, at folkeskolen på en eller anden måde burde være sekulær og vidensbaseret. Men i årtier har man i folkeskolens kristendomskundskabsfag kappet båndene til videnskabsfaget. Der er nogle ting i det fag, som er helt løsrevet fra en almindelig religionsvidenskabelig opfattelse af, hvad religion er. Man har simpelthen givet afkald på en hvilken som helst forbindelse til det skattebetalte universitetsfag, der hedder religionsvidenskab", siger Tim Jensen.

Bedre blev det ikke fra 1995, da livsfilosofi blev omdrejningspunkt for faget, mener han.

Religiøs dimension

"Her kommer der en livsfilosofisk, teologisk, eksistentiel dimension ind, der hedder den religiøse dimension, og det postuleres at være en form for universel, almenmenneskelig størrelse, der findes - uafhængig af om du er religiøs eller ej. Den skal eleverne bringes til at have en dybere forståelse af. Men det er jo et postulat, der er langt fra religionsvidenskaben. Her har læreren altså ikke noget forud for eleverne, hvad angår kundskaber og faglige kvalifikationer. Derimod gør man en dyd ud af, at den professionelle lærer sætter sig ned med børnene og diskuterer, hvad det vil sige at være til som menneske", siger Tim Jensen.

Han anerkender dog, at der siden er sket ændringer, efter at det blev indført, at eleverne også skal kunne udtrække kristendomskundskabsfaget til eksamen.

"Fra 2009 er man så nødt til at understrege noget med kundskaber mere, end man har gjort hidtil. For hvordan skulle man kunne eksaminere i følelser og meninger om, hvad det vil sige at være til som menneske"?

Men i bund og grund er der tale om staffage, påpeger religionsforskeren. For kernen er uforandret, mener han.

"Her til sidst har man sat nogle mere religionsvidenskabelige ting ind, som taler om, at faget altså trods alt er lidt religionshistorisk og lidt videnskabeligt. Men i bund og grund er det stadig det samme, som det drejer sig om: Nemlig at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og bibringes forståelse for andre kulturer. Og den danske kultur defineres så som kristen - og der undervises altså i kristendom på en helt anden måde, end der undervises i andre religioner", siger han.

"Vidensbaseret i stedet for fordomsbaseret"

Tim Jensen mener, at religionslærerformand John Rydahl burde have afvist forslaget fra Mai Mercado ved at udstille, at "nu har vi igen en politiker, der ønsker at spænde dette fag for en politisk eller en kulturpolitisk vogn".

"Så kunne han have sagt - og han er også lidt inde på det - at vi derimod vil have, at det her fag i højere grad er fagfagligt. Faget i dag rummer alt for meget af det, som Mai Mercado vil have. Jeg har en idé om, at et demokratisk, oplyst samfund meget gerne må være vidensbaseret - og ikke fordomsbaseret. Og med fordomsbaseret mener jeg, at det danske samfund er så afsindigt kristent", siger Tim Jensen - og tilføjer:

"I et sådant kristent samfund har den gode borger ikke bare kendskab til, men er også fortrolig med, kristendom. Så står jeg af. Det vil altså sige, at ateister eller ikke-døbte ikke kan blive lige så gode borgere, som hvis man er kristen og har haft den her halvforkyndende undervisning i folkeskolen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.057 andre er allerede tilmeldt