Debat

Tidssvarende lovgivning efterlyses

Eksisterende lovgivning på folkeskoleområdet er forældet. Tid til at sørge for at adgang til voksenkontakt, faglig hjælp, plads, ordentligt inventar så som stole og borde, ilt og stimulerende omgivelser i øvrigt følger de øgede krav til varieret undervisning, bevægelse, gruppe - og projektarbejde, inklusion af børn med forskellige behov samt sikrer et sundt arbejdsmiljø for danske folkeskoleelever i øvrigt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Finanslov - Delaftale just på plads: Minimumsnormeringer: max seks børn pr voksen i børnehaverne (realiseret om 3 år, garantien er dog i form af et gennemsnit i de respektive kommuner)

1000 flere ansatte i ældreplejen (hvilket dog lyder som meget få ekstra hænder) - og 1,6 milliard til ungdomsuddannelserne.

Intet af dette er decideret imponerende. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Til gengæld er prioritering af forbedring af de basale rammer for folkeskolen totalt fraværende. 

Minimumsnormeringer: I flere og flere klasser sidder der 25-29 elever plus en lærer på helt ned til 50 kvm. En væsentlig årsag til, at flere og flere forældre vælger en privatskole er klasseloftet på max 24.

Normering #2: Elev-lærer-kontakt og mulighed for opmærksomhed og feedback: Hvordan skal én lærer lykkes med at følge bare nogenlunde med i den enkeltes faglige og sociale udvikling, og give personlig feedback på skolearbejde, når man har 25-29 elever og halvdelen af tiden i timen typisk går med fælles faglig introduktion og stilladsering, praktiske opgaver, it og klasseledelse og eventuelt almindelig opdragelse? Så er der højt sat 20-25 minutter tilbage, hvilket, med diverse løbende afbrydelser og forstyrrelser, giver realistisk set et sted mellem 20 og 30 sekunder til at læreren kan give hver elev lidt opmærksomhed. Skal man fx give hjælp på en elevs forståelse eller feedback på udførelse af en opgave, vil man ofte lige skulle læse, hvad eleven har foran sig, og så er de 30 sekunder allerede gået. Måske et par elever eller fire har særlige behov og brug for ekstra og anderledes  stilladsering løbende i timen. Og man skal lige, simultant med at man taler med Alma-Maria bede Viola-Benedikta om at skrue ned for et grineflip og Aske-Emil om ikke at afbryde samtalen med Alma-Maria.

Når timen er slut går halvdelen af pausen med at rydde op, åbne vinduer og diskutere med eleverne, hvorvidt de skal forlade klassen samt i hvilket tempo - og om nogle gider hente duksene, som er løbet fra deres tjans. 

Derefter gå-løber man ned ad gange og trapper, smider små flokke af elever ud til pause undervejs, kaster en lunken kop filterkaffe ned, samtidigt med at man tjekker et par af dagens indløbne beskeder i aula eller snakker med en kollega om en elev i klassen. Alt i hast. Derefter ny time, et andet fag, andre elever... Der er ikke noget at sige til, at lærere er et stresset folkefærd. 20 elever giver mere plads, mere ro, bedre tid til at hjælpe og rette opgaver mv end at have 27 elever!

Fysiske rammer: Uhørt ringe plads på skolerne specielt i de store byer. Vi sidder som sild i tønder. Der bør lovgives om fortætningsgrad med udgangspunkt i en arbejdsmiljølovgivning for børn.  Såvel nybyggerier som eksisterende skoler. Skal ikke være lovligt at udbygge til et spor ekstra, når pladsen uanset krumspring og legepladser på tage, beviseligt er under et vist antal kvm inde som ude. Der er regler for burhøns. Bør der også være for børn (og andre mennesker:) Dertil skal diverse fortolkningsåbne vejledninger ændres til lov, fx angående plads, frisk luft, inventar, rengøring mv. 

Ved finanslovsforhandlingerne burde man forhandle puljer til at sikre en snarlig realisering af ovennævnte tiltag. Dertil øremærkede midler til konkrete, forbedrede fysiske rammer her og nu. Det der prioriteres pt i kommunerne er slet ikke nok. Der skal, som i tilfældet med minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, lovgivning til. Vejledende regler og anbefalinger er spild af tid. De følges ikke.