Blog
0   10

Coronatiden styrker naturfagsundervisning

Abonner på nyt om Theresa Schilhab i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Coronatiden har bragt mange ulemper med sig. Men intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Coronatiden betyder nemlig også, at det nu er muligt at styrke naturfagsundervisningen gennem nye metoder.

Som jeg skriver på altinget.dk torsdag, så kan du nemlig som lærer lige nu med god samvittighed tage eleverne ud af klasseværelset, og det øger læringen på en række punkter, som undervisning inden døre ikke kan.

Hvad er det så, naturoplevelser bidrager med? Natur/teknologi-faget skal bl.a. styrke viden om natur, naturfænomener og menneskets forhold til naturen. Og ikke mindst hvordan naturvidenskabelig viden og argumentation er opbygget, og hvordan en undersøgelse udføres, før den kan kaldes videnskabelig.

 

Den unikke ramme

Artiklen fortsætter under banneret

Naturen som ramme er unik. I modsætning til klasseværelset stimulerer naturrummet spontant til opmærksomhed, observation, undersøgelse, hypotesedannelse, udledning og efterprøvning af forståelse.

Samtidig stimulerer naturomgivelser til den spontane undervisning, hvor du kan bruge de konkrete naturfænomener som et fælles tredje for dig og dine elever. Det håndgribeliggør naturfaglige emner og understøtter naturfaglige samtaler. Det er fx lettere at forklare elever, hvordan istidslandskabet er blevet formet af geologiske processer, hvis de står ved et vandhul skabt af en smeltet gletsjer og kan hænge forklaringen op på den konkrete oplevelse.

Helkropsoplevelsen, som læring i naturen skaber, bevirker, at læringen forankres både sansemæssigt, motorisk og som kropsfornemmelse, såkaldt tavs viden. Og det gør erindringen lettere at gen-aktivere i ny læring. 

Naturen behøver ikke være langt væk. Du kunne fx prøve at overveje, hvor meget der faktisk har naturfaglig relevans lige i nærheden af skolen, eller endda i skolegården.

Aktiviteter, som er lette at gå til, kommer man oftere tilbage til, og netop gentagelseseffekten har betydning for, hvor godt eleverne husker det, de lærte.

 

Ta’ teknologien med ud

Det er også grunden til, at du skal lade eleverne tage teknologien med ud. Den kan - brugt fornuftigt - indgå som en skattet ressource til både at samtale om naturfænomener med, til at dokumentere, og dele med kammerater, lærer og familie. Det er alt sammen aktiviteter, der styrker hukommelsen og ikke mindst associationer, som er vigtige at bygge mere viden op om.

Med de rigtige apps, kan du endda lave konkrete naturvidenskabelige undersøgelser, observationer, datalogning, nye illustrationer af data, der hjælper til mere overordnede indsigter osv, der giver eleverne en grundindsigt i fremgangsmåden i den videnskabelige metode.

 

Inspiration

Hvis du savner inspiration til apps, kan du få mere information og viden via projektet Naturlig Teknik i vores app-oversigt på naturligteknik.dk. Der ligger også et aktivitetskatalog, som inspirerer til, hvordan du i det hele taget kan bruge teknologi til naturoplevelser.

Vil du hjælpe os med at blive klogere på, hvad der virker?

Lige nu er vi i gang med at udarbejde didaktiske forløb til brug for vores forskning, hvor vi meget gerne vil have kontakt til folkeskolelærere, der har lyst til at gennemprøve forløbene for os.

Vi udarbejder både korte og længere forløb og forløb til indskolingen, mellemskole og udskolingen.

Hvis det kunne være interessant for dig, så skriv meget gerne til tsc@edu.au.dk. Også hvis du i første omgang blot har brug for at høre mere.

Vi ses derude 😊

 

Yderligere læsning

Naturlig teknik rapport

Schilhab, T. (2014). Neurale bottom-up og top-down processer i læring og undervisning. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(5-6), 55-66. (jeg kan sende den, hvis du skriver til mig på tsc@edu.au.dk)

Altinget.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.582 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.008 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
703 andre er allerede tilmeldt