Farvel til den klassiske skoleleder med lærerbaggrund og goddag til nye ledelseskompetencer, det er fremtiden, når der skal findes skoleledere, udtaler seniorkonsulent i Mercuri Urval, Mia Hvilshøj Dal, til Skolemonitor. Hun henviser bl.a. til Glostrup Skole, som har fået en djøffer som ny skoleleder. Vedkommende er politolog af uddannelse og kommer fra en stilling som chefkonsulent i konsulenthuset Connector, hvor han har arbejdet med udvikling af ledelse og strategi. Nu minder indholdet i stillingen i Glostrup mere om en forvaltningsopgave pga. den særlige skolestruktur, som kommunen har valgt med kun èn skole fordelt på 4 matrikler, og er derfor ikke helt sammenlignelig med et traditionelt skolelederjob.

KL’s våde drøm om, at skoleledere ikke nødvendigvis behøver at være læreruddannede og have praksiserfaring som lærere, har udviklet sig i takt med de senere års (over)produktion af akademikere.

Samtidig er ønsket om generalister som skoleledere et led i kampen mellem faglighed og professionalisme på den ene side og politisk/økonomisk styring af den offentlige sektor (også kaldet djøficering) på den anden og er en fortsættelse af den New Public Management tænkning, som KL og finansministeriet forfægter, og hvis mantra er, at lederstillingerne i det offentlige skal besættes af generalister og helst af uddannede økonomer.

Fagligheden som ledelsesværdi bliver dermed desværre sparket til hjørne, således som vi så det ved vedtagelsen af skolereformen i 2013, der er et godt eksempel på NPM´s inficering af det offentlige uden inddragelse af fagprofessionelle overvejelser, men alene udtænkt af økonomer i finansministeriet uden kendskab til pædagogik og skole/uddannelsesforhold. Finansministeriet gør næsten en dyd ud af, at de ansatte djøf’er ikke har kendskab til det ressortområde de administrerer, og den holdning er det selvfølgelig bekvemt for et firma som Marcuri Urval at hægte sig på. 

Udnævnelsen af ikke læreruddannede skoleledere er den helt forkerte vej at gå for en i forvejen udfordret folkeskole og dens lærere. Som det tidligere blev sagt: En skole er ikke en tændstikfabrik, hvor målet er sorte tal på bundlinjen. Skolen er en kultur og dannelsesinstitution, hvorfor det kan undre, at det i det mindste ikke er humanister, men økonomer, der ønskes ansat som skoleledere!  Skoleledere skal ikke være teknokrater, fordi skoleledelse indebærer udvikling af immaterielle værdier i samklang med lærerne og pædagogerne på skolen samt medvirke til .deres engagement og deltagelse, elementer som bedst fremmes, når lederen har sin fagprofessionelle baggrund i orden og derfor med legitimitet og tillid kan lede og vejlede sit fagprofessionelle personale og desuden være i stand til professionelt at kontrollere skolens faglige standard.

Det er svært at forstå, hvorfor nogen overhovedet kan mene, at ukendskab til det område, man skal lede, kvalificerer? Det burde være logik for burhøns, at en leder skal have forstand på det område vedkommende leder. Når den politiske meritokratiske magtelite mener, at ledelse er en generel disciplin, der kan udøves uafhængigt af den faglighed, som hersker i organisationen, er det selvmodsigende og går galt.

Da det i 90’erne og nullerne blev moderne at slå forvaltninger sammen som fx skole-, kultur og social og ansætte en generalist som leder af enhedsforvaltningen, førte det til svigtende faglighed og dårligere service, simpelthen fordi lederne ikke havde den tilstrækkelige faglige indsigt og derfor mistede deres legitimitet hos de fagprofessionelle medarbejdere, som de skulle lede. Den manglende faglige indsigt er omsat til bureaukrati i form af målstyring og regeltyranni, kontrol og tests, som folkeskolen og andre offentlige områder stadig lider kraftigt under – selv om der heldigvis er begyndende tegn på en opbrydning.

Folkeskolen – ja, hele den offentlige sektor har brug for fagprofessionel ledelse og ikke djøficering og styring gennem NPM. En skoleleder skal være tæt på det personale, vedkommende skal lede, og fx kunne supervisere lærerne på skolen i pædagogiske og didaktiske spørgsmål samt have en tilbundsgående indsigt i og forståelse for skolens kompleksitet, og det kræver en forudgående læreruddannelse og lærerpraksis, selvfølgelig gerne suppleret med en form for målrettet lederuddannelse. Lad professionshøjskolerne udbyde en decideret skolelederuddannelse for lærere, der er interesseret i en lederstilling i folkeskolen i stedet for de diplomuddannelser, som mange kommuner de senere år har tilbudt deres skoleledere, men som ikke specielt er rettet mod skoleledelse.

Mercuri Urvals konsulenter leverer den løsning, du har brug for, skriver rekrutteringsfirmaet på sin hjemmeside. Det må man da håbe! – og det er i dette tilfælde ikke en djøffer - men en fagprofessionel dvs. læreruddannet og praksiserfaren leder. Den danske folkeskole har ikke brug for ufaglært arbejdskraft på skolernes kontorer, hvilket djøfferne er i denne sammenhæng. Hvis vi er interesseret i at udvikle folkeskolen og give vore børn den bedste skolegang, skal lederstillingerne besættes med kompetente fagprofessionelle skoleledere.

   .