Psykisk arbejdsmiljø
1   13

»Vi snakker ikke højt om den slags«

Ny undersøgelse om seksuelle krænkelser blandt lærere i København afslører, at langt de fleste krænkede holder de ubehagelige oplevelser for sig selv. Det skal være nemmere at nævne, at man har følt sig krænket, mener faglige organisationer.

Nogle er skamfulde. Nogle er blufærdige. Nogle tror ikke, de vil blive taget alvorligt. Og så er der det med, at seksuelle krænkelser bare ikke er noget, man snakker højt om på lærerværelset.

Men seksuelle krænkelser finder også sted blandt lærere - hvad enten det drejer sig om verbale krænkelser eller grænseoverskridende berøringer.

Artiklen fortsætter under banneret

Det afslører to nye undersøgelser, som henholdsvis Danmarks Lærerforening og Københavns Lærerforenings netmedie, klfnet.dk, har gennemført. I DLF-undersøgelsen svarer 4,1 procent af lærerne og børnehaveklasselederne, at de har oplevet seksuel chikane, mens 11 procent har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd, i KLF-undersøgelsen.

Mens antallet af krænkelser i sig selv måske ikke er så overvældende, som vi gennem de seneste måneder for eksempel har hørt om fra medie- eller filmverdenen, så vækker de to undersøgelser ikke desto mindre opmærksomhed og bekymring i de faglige organisationer.

Ikke mindst fordi det viser sig, at et flertal af lærerne ikke aner, om deres arbejdsplads har retningslinjer til at håndtere seksuel chikane. Og allermest fordi det står klart, at langt hovedparten af dem, der krænkes, vælger at holde det for sig selv.

»Folk går ikke til ledelsen«

»Fordi det er skamfuldt ikke selv at have sagt tydeligere fra«, lyder forklaringen fra en anonym lærer i KLF-undersøgelsen.

»Jeg har ikke tiltro til, at jeg vil blive taget alvorligt«, skriver en anden lærer i spørgeundersøgelsen, der er foretaget digitalt.

På Amager Fælled Skole i København er det også erfaringen, at krænkede lærere holder deres oplevelse for sig selv.

»Vi har haft en stigning i antallet af sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Det fremgår af den kommunale trivselsundersøgelse. Den er anonym, så vi ved ikke, hvem det er, eller hvad det er for en slags oplevelser. For det gælder også vores skole, at folk ikke går til ledelsen eller tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten«, siger arbejdsmiljørepræsentant Simon Rehfeld.

Nu er problemet sat på dagsordenen på Amager Fælled Skole i både trioudvalget, hvor ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter er repræsenteret, og i det lokale MED-udvalg med bred medarbejderrepræsentation. Herfra skal en mindre gruppe blandt personalet arbejde videre med emnet under den overordnede titel »Det gode kollegaskab«.

»Vi diskuterer blandt andet balancegangen med, at vi er meget familiære og tætte på vores arbejdsplads med teaterforeninger og den slags. Folk ses privat, og der er i det hele taget en bramfri tone. Det skal vi kunne bibeholde, samtidig med at vi skal have respekt for andres grænser. Jeg kan mærke, at der også er en stor nervøsitet for, om vi skal gå på kompromis med vores meget direkte og private facon, som mange ser som en kvalitet«, siger Simon Rehfeld.

Han peger samtidig på, at ingen kollega bør sidde alene efter at have oplevet en krænkelse.

Gruppejustits

TO UNDERSØGELSER OM KRÆNKELSER

En ny DLF-undersøgelse viser, at 4,1 procent af lærere og børnehaveklasseledere inden for det seneste år har oplevet seksuel chikane. Når der spørges til konkrete eksempler, har hver tiende lærer oplevet noget krænkende med alt fra upassende blikke til grimasser, uønskede fysiske berøringer eller kommentarer med seksuelle undertoner. Knap syv ud af ti af de adspurgte ved ikke, om deres arbejdsplads har retningslinjer til at håndtere seksuel chikane. Undersøgelsen er sendt til 6.000 tilfældigt udvalgte lærere og børnehaveklasseledere. Af disse har 2.607 svaret.

I undersøgelsen fra klfnet.dk er tallene højere. 12 procent bekræfter, at der »somme tider« finder seksuelt grænseoverskridende adfærd sted på deres arbejdsplads. 11 procent har været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd, mens hver femte har overhørt samtaler blandt kolleger, som de fandt seksuelt grænseoverskridende. Fem procent har oplevet at blive rørt ved på en seksuelt grænseoverskridende måde. Knap otte ud af ti af de krænkede gik ikke til deres leder. Undersøgelsen er sendt til 3.562 københavnske lærere, 1.054 har svaret.

Kilde: DLF-undersøgelsen »Seksuel chikane  blandt lærere på folkeskoler« kan læses her: folkeskolen.dk/1858454/dlf-undersoegelse-41-procent-af-laererne-har-oplevet-seksuel-chikane-paa-jobbet 

»Vi må tale højt om krænkelser, for ellers kan vi ikke gøre noget ved det. Det handler om kulturen. Det skal være den generelle medarbejdergruppe, der tager ansvar for, hvordan vi er over for hinanden. Vi skulle gerne nå dertil, hvor andre træder frem på vegne af andre, altså en form for gruppejustits«, siger Simon Rehfeld.

Han er næsten bange for at kalde det en kulturforandring: »For så lyder det, som om der er en seksuel krænkelseskultur, og det er der ikke. Men der er en kultur om, at vi ikke snakker højt om den slags«.

I Københavns Lærerforening (KLF) bekræfter formand Lars Sørensen, at der er behov for at få en styrket arbejdspladskultur, »hvor det er nemmere at snakke om, at man føler sig krænket«.

»Vi får fantastisk gode arbejdspladser, hvis vi når dertil, at man er enige om, at man siger fra - også på vegne af andre - når man ser noget, der krænker«, siger Lars Sørensen og tilføjer:

»Jeg tror såmænd også, at nogle af dem, der opleves som krænkere, siger: 'Jamen, det er bare sådan, jeg snakker og opfører mig'. Så skal man have det at vide en gang eller to, så man finder ud af, at det så ikke er her, man skal snakke på den måde, for der er nogle, der synes, det er grænseoverskridende«.

I KLF-undersøgelsen ser det ud til, at den erkendelse er begyndt at brede sig på skolerne, hvor flere har ændret adfærd. 17 procent svarer således, at »den aktuelle debat har fået dem til at ændre noget i deres sprogbrug«.

DLF vil oplyse

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange slår fast, at der er behov for at få udbredt kendskabet til skolernes retningslinjer i forhold til krisesituationer, herunder oplevelser med seksuel chikane eller krænkelser.

»Jeg ville da klart ønske mig, at der var flere, der kendte til det. Heldigvis siger tallene også, at det ikke er så mange lærere, der har haft brug for at søge hjælp, men det er jo en form for efterrationalisering. Vi skal have udbredt kendskabet til det noget mere - via MED-systemerne og arbejdsmiljørepræsentanterne derude. Og skolens ledelse har selvfølgelig også en forpligtelse til at sørge for, at det er kendt«, siger hun.

Dog tyder besvarelser i undersøgelsen fra klfnet.dk også på, at nogle lærere har fået nok af snakken om seksuelle krænkelser. En kvindelig lærer skriver således:

»Jeg er så pissetræt af at høre om krænkelser og så videre fra kvinder (er selv kvinde). Hvis der kom en debat på skolen omkring det, ville jeg ikke deltage!«


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ