Børn køber stort set kun dagligvarer sammen med deres forældre, der har tilrettelagt indkøbene ud fra familiens ønsker. Hvis børn handler selv, er det oftest for at købe slik, snacks og sodavand. Kun få børn har gjort sig overvejelser over supermarkedernes markedsføringsstrategier.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i rapporten "Klar til indkøb - Klæd eleverne på til indkøbsjunglen", som Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum har udarbejdet for Forbrugerrådet Tænk.

I rapporten har de spurgt eleverne i tre 7.-klasser om deres indkøbsvaner.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 42 % handler ofte dagligvarer med deres forældre, men resten gør det sjældent eller aldrig. Når de selv handler, køber 60 % af de unge primært snacks og slik.

De kvalitative interview viser, at eleverne har reflekteret over snack og sliks marketingsværdi, fordi supermarkeder placerer slik ved kassen.

"Men eleverne har dog ikke nogen forståelse for, hvorfor frugt og grønt som oftest ligger som den første fødevaregruppe, når man træder ind i et supermarked. Dermed har eleverne ikke gennemskuet, at alle fødevaregrupper bliver brugt i en bevidst æstetisk kommunikation i den måde, supermarkedet driver sin markedsføring", lyder det i konklusionen i rapporten.

Nyt gratis undervisningsmateriale om holdninger til indkøb 

Rapporten viser også, at indkøbssteder ændrer sig alt efter, hvor eleverne bor. 

"I Galten mener børnene, at deres forældre oftest gør deres indkøb i SuperBrugsen, hvorimod eleverne i Køge mener, at deres forældre oftest handler ind i Føtex Food". 

Madkundskab skal skabe kloge indkøbsvaner

Netop indkøb er en del af faget madkundskab, understreger forfatterne, og fremhæver, at formålet med madkundskab blandt andet er, at: "Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed", og "Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis".

Derfor understreger forfatterne også, at madkundskab skal klæde eleverne på til indkøb.

"Da det ikke er alle, der kommer fra hjem med mulighed for at inddrage børn i indkøb, skal indkøbsområdet ses som en vigtig del af maddannelsen i madkundskab", står der i rapporten.  

Sådan kan lærerne hjælpe eleverne

Forfatterne påpeger på baggrund af undersøgelserne, at der er to områder, som madkundskabslærere bør have særligt fokus på.

"Det ene område er elevernes begrænsede forståelse for detailhandlens ønske om at sælge særlige produkter, og som butikken derfor gør lettere tilgængelige. Undervisningen kan lægge op til, at eleverne undersøger, hvordan et supermarked er bygget op (…), og hvor de forskellige produkter er placeret samt grundigere analyserer, hvorfor der er så mange forskellige mærker".

"Det andet område er elevernes manglende overblik over, hvad der skal til for, at man kan lave mad. Her tænkes ikke på håndværksmæssige evner, men at kunne kombinere indkøb af fødevarer med fremstilling af mad".

Netop indkøbslisten er en del af afgangsprøven i det obligatoriske toårige valgfag madkundskab.

Nyt undervisningsmateriale om kritisk stillingstagen til indkøb

Forbrugerådet Tænk lancerede i går en portal med en række forskellige undervisningsmaterialer og forløb om kritisk stillingstagen til indkøb som lærere gratis kan bruge. Der er både printbare klasseforløb og digitale opgaver, der skal løses på en skærm enten hjemme eller i klassen.

Materialerne kommer både omkring selve indkøbet, men også vigtigheden af at planlægge indkøbet, have et basislager og undgå madspild.  

Materialerne er udviklet i samarbejde med Helle Brønnum Carlsen og Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.