Blog
0   22

Julekompendiet - den nemme løsning

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Kender I det med at have ambitioner om at gøre det anderledes dette år? Sådan har jeg det hvert år. Når jeg laver årsplan har jeg altid en masse idéer om forløb og aktiviteter, som mine engelskhold skal lave. Men når tidspunktet så nærmer sig, og jeg skal planlægge i detaljer, er jeg nødt til at skrue gevaldigt ned for ambitionerne. For tiden er rendt fra mig. Igen.

Foto: flickr.com/Karen Borter

I morgen er det 1. december. Og ligesom alle de andre år har jeg haft ambitioner om, at jeg i år ville lave et spændende, sjovt og lærerigt juleforløb med mine engelskhold. Men igen i år er det kommet bag på mig, at december allerede er her. Mit efterår har været fyldt op af uddannelsesparathedsvurderinger, standpunktskarakterer, skole-hjem-samtaler og planlægning af innovationsforløb. For ikke at tale om de dertil hørende møder. Alle er aktiviteter, som jeg som lærer ikke har kunnet udskyde eller lave ’halvt’. Det betyder - som så mange gange før - at det eneste sted, hvor jeg har kunnet hente lidt tid, er i min i forvejen sparsomme forberedelse.

Jeg skruer igen ned for juleambitionerne

Helt konkret betyder det, at mine juleambitioner igen i år måtte skrues ned. Jeg gik derfor i gemmerne. Fandt mappen ’skolearkiv’ i mit OneDrive, klikkede på ’engelsk 6.-9. klasse’ og derefter mappen ’Christmas’. Udskrev en mængde opgaver, som jeg tidligere har brugt, lavede en forside med mål for forløbet og udskrev og kopierede siderne til min 7. klasse. Julekompendium. Done!

Artiklen fortsætter under banneret

Vi må hjælpe hinanden

Da jeg stod og kopierede de velkendte opgaver, så en kollega mig over skulderen. ”Må jeg tage en kopi?” Hun kiggede håbefuldt på mig. Jeg kunne se, at hun var i præcis samme situation som mig. Hun havde også haft ambitioner om noget andet, noget mere, men var blevet taget af tiden. ”Selvfølgelig”, skyndte jeg mig at sige. For vi var i samme båd. Og vi hjælper hinanden. Sådan skal det være.

Værsgo - et julekompendium til dig

Derfor deler jeg nu det omtalte kompendium med jer. For jeg forestiller mig, at der er flere af jer, der er i samme situation. Opgaverne har nogle år på bagen, men de fungerer udmærket. De er alle hentet fra diverse steder på nettet, hvor der er gratis opgaver til fri afbenyttelse. Sværhedsgraden er fra 4.-8. klasse. God fornøjelse!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.702 andre er allerede tilmeldt