Blog
4   7

Pensum er selvfølgelig også vigtigt

Abonner på nyt om Søs Prehn i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Her gik jeg rundt og troede, eleverne i udskolingen var bekymrede over, om de fagligt ville kunne klare opgaverne til deres terminsprøver. Men, eleverne har en hel del flere dagsordener og overlevelsesstrategier end vi lærere måske er opmærksomme på.

For eksempel overhørte jeg for nylig de råd, eleverne i 9. klasse udvekslede med hinanden.  De fortalte, at de skulle skrive et andet navn end deres eget på den skriftlige opgave i dansk, fordi censor kunne være racist, så kunne det trække ned, hvis du hed noget ”fremmed”. Eller hvis de nu havde samme efternavn som en kendt person, så kunne det enten trække op eller ned, afhængigt af om censor sympatiserer med vedkommende eller ej. Her brugte de som eksempel navnet Paludan. Undervisningsministeriet opfordrer ganske vidst til at anonymisere elevens opgave, men det virker som om hensigten bliver misforstået blandt eleverne.

En anden gruppe elever sad og grinede af, hvor nemt det er at snyde til eksamen. De fortalte om, hvor nemt man kan lave air-drop med sig selv ved at have en mobil i tasken. Der er jo ikke nogen der tjekker, hvad du har i den, så det er nemt at medbringe en vens telefon - eller bare aflevere en aflagt til eksamensvagten og have den gode i tasken. En anden god metode er at skrue helt ned for lysstyrken på pc´en, når du googler noget. Det kan eksamensvagten ikke se. Sidste trick er at have en Mac i stedet for en skolecomputer. På den kan lærer og censor ikke se, hvilke sider eleven har besøgt under prøven eller hvilke livliner, de benytter.

Jeg gik i folkeskolen lysår inden nettet. Vi snød da også ved at låne noter fra hinanden. Mit mest tossede forsøg på at lykkes med at bestå en fysik eksamen, var da jeg smuglede en klassekammerat med ind i forberedelsen. Set i bakspejlet torskedumt, men vi havde en fest og jeg husker det som min karakter faldt fuldstændigt som fortjent.

Selvom man er bevidst om, at det kan medføre udvisning, gør man åbenbart bare pænt dumme ting alligevel og går den så går den - og de mere kloge narrer de mindre kloge. Spørgsmålet er bare, hvem de kloge egentlig er?

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.983 andre er allerede tilmeldt