Elever bør ikke kunne fritages for kristendomskundskab, mener flere debattører.

Religionslærerformand: "Det er sød musik i mine ører"

Et forslag fra formanden for Rådet for Børns Læring om at fjerne fritagelsesparagraffen og øge timetallet i kristendomskundskab modtages med glæde blandt religionslærere. "Det har vi jo argumenteret for i en menneskealder", siger deres formand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Synspunkterne er egentlig velkendte og jævnligt fremsat i debatten om faget kristendomskundskab i folkeskolen - men formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er begejstret og hæfter sig ved, at de denne gang kommer fra en ministeriel rådgivningsgruppe.

"Det er sød musik i mine ører. Og det er skønt, at det kommer fra en ministeriel rådgivningsgruppe", siger han.

Baggrunden er, at formanden for Rådet for Børns Læring, Charlotte Rønhof, nu foreslår at opprioritere faget kristendomskundskab med blandt andet flere timer, efter at der i årevis har været stor fokus på matematik og læsning.

Hun understreger dog, at hun taler for egen regning, da forslaget ikke har været drøftet i rådet, men ifølge Kristeligt Dagblad bakkes hun op af to andre medlemmer af det ministerudpegede formandsskab, lærer Mette Frederiksen, og forsknings- og udviklingschef ved Via, Andreas Rasch-Christensen.

Rådsformænd: Kristendomskundskab fylder for lidt 

"Der er en række grundlæggende værdier i det danske samfund, som hviler på kristendommen, som vi ikke længere kan tage for givet, at eleverne kender til, og det er en farlig vej at gå", sagde Charlotte Rønhof tirsdag til Kristeligt Dagblad.

En reminiscens

I samme forbindelse mener hun også, at fritagelsesbestemmelsen for faget bør fjernes.

"Det har vi jo argumenteret for i en menneskealder", udbryder religionslærernes formand, John Rydahl - og tilføjer:

"Fritagelsesbestemmelsen er jo en reminiscens fra før 1975, hvor faget jo var et forkyndelsesfag. Op til 1975 skulle vi jo gå kirkens ærinde. Men da fritagelsesparagraffen blev indført i 1855, var det jo et spørgsmål om, at en helt masse kristne minoriteter rundt om i landet ville have lov til selv at opdrage børnene i den kristne tro, og derfor kunne man slippe for skolens version af, hvad kristendommen var".

Men i 1975 forsvandt det forkyndende element i faget, og derfor burde der ikke længere være noget argument for at opretholde fritagelsesparagraffen, påpeger han.

"Det har vi forsøgt at komme igennem med mange gange, og der har også på forskellige tidspunkter isoleret set været flertal for at ophæve den. Når det så ikke er sket, skyldes det, at nogle partier så har kombineret det med noget andet, for eksempel fagets navn", siger John Rydahl.

"Det eneste rigtige"

Han glæder sig også over, at Charlotte Rønhof foreslår, at kristendomskundskab bør opprioriteres timetalsmæssigt. For hvis man for alvor vil noget med faget og dets indhold, så må man indse, at det simpelthen er for lidt med en enkelt lektion om ugen, pointerer han.

"Meldingen ude fra lærerne er jo, at fordi der sker så meget andet ind i mellem lektionerne i kristendomskundskab, så kan eleverne simpelthen ikke huske fra den ene uge til den næste. Så det bliver nogle meget isoleret undervisningsforløb, der kommer ud af det".

John Rydahl mener, at "det eneste rigtige" vil være at konvertere en af timerne til understøttende undervisning på hvert klassetrin til kristendomsundervisning.

"Så bliver det ikke dyrere for skolen, men til gengæld får man en markant større effekt, fordi der kan laves mere sammenhængende forløb", siger han.

Konservative vil styrke kristendomskundskab i folkeskolen 

Dermed er han fuldstændig på linje med de Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, der i januar i folkeskolen.dk/religion foreslog at styrke kristendomsfaget ved at tage timer fra den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skulle hjælpe de fagligt svageste elever, men det er ikke sket, lød begrundelsen fra Mai Mercado for at tage timerne fra den understøttende undervisning.

"Kristendomsfaget betyder rigtig meget for os, og jeg synes, vi står i en situation, hvor vi har behov for at styrke faget - ikke svække det. Det kunne for eksempel være ved at give det en time mere om ugen, ligesom det kunne være ved at gå ind og kigge på selve indholdet i faget og se, om det er tidssvarende", sagde Mai Mercardo.

Kristendom: Religionslærere vil undervise om flere religioner 

Powered by Labrador CMS