Blog
0   12

Når det opleves som snyd at bruge digitale hjælpemidler

Abonner på nyt om Maria Grove Christensen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg læste i en brugeranbefaling til et nyt CAS-program en kommentar, som jeg antager er fra en elev/studerende, der lød: “Den er den bedste til at snyde i matematik”. Hvordan kan det være, at selvom vi lever i en højteknologiskt tid, så oplever mange elever det stadig som snyd, at bruge lommeregner eller andre digitale hjælpemidler til udregninger i matematik?

Tidligere i mit lærerliv har jeg ikke selv reflekteret nok over, hvornår og hvordan jeg inddrog lommeregner og andre digitale hjælpemidler i min matematikundervisning - og hvilken betydning det egentlig har for elevernes læringsudbytte. Har du?

 

“Det er snyd at bruge lommeregner”

Hvis du spørger elever i indskolingen om brugen af lommeregner i matematik, så vil rigtig mange af dem svare, at det er snyd at bruge lommeregner - og selvom de laver meget matematik på computer, så er det oftest med computeren som opgavesamling fremfor som hjælpemiddel. Det til trods for, at der i læseplanen for matematik står under 1. trinforløb (1.-3. klassetrin), at “De digitale værktøjer, som fx lommeregner, regneark, apps og dynamiske geometriprogrammer, er således en naturlig del af undervisningen, og elevernes kendskab til anvendelse videreudvikles gennem trinforløbet” og “Digitale værktøjer, herunder lommeregner og regneark, indgår både som redskab til beregninger og som middel i elevernes fortsatte udvikling af talforståelse

Artiklen fortsætter under banneret

 

“Jeg må være dårlig til matematik, hvis jeg har brug for lommeregner”

Hvis du spørger elever på mellemtrinnet om brugen af lommeregner i matematik, så vil mange stadig opleve det som en form for snyd og noget de sjældent bruger. Dem som alligevel bruger lommeregner ind i mellem, har alt for ofte en oplevelse af, at det er fordi, de er så dårlige til matematik, at de har brug for det. I læseplanen for 2. trinforløb (4.-6. klassetrin) står der, at “Hovedregning og regning med skriftlige notater, hvori der indgår rationale tal, vedrører talstørrelser, der anvendes i hverdagsliv. Til beregninger, der rækker ud over denne anvendelse, skal eleverne have mulighed for at anvende digitale værktøjer, herunder lommeregner, regneark og CAS” - alligevel har rigtig mange elever (og måske lærere?) en opfattelse af, at det er ‘mest rigtigt’, hvis man regner alting ud selv uden hjælpemidler. Det er som om, at nogle lærere også er bange for, at eleverne ikke får lært at regne selv, hvis de ofte bruger lommeregner i undervisningen. Måske vi nærmere burde være bekymret for, hvilke konsekvenser det har for deres læring, hvis eleverne i alle opgaver bruger al deres fokus og energi på udregninger frem for at forstå og anvende matematikken? 

 

Alle der kender til mit virke ved, at jeg ikke høre til dem, der mener eleverne slet ikke skal lære at regne selv, nu hvor de alligevel alle render rundt med en lommeregner i lommen. Men formålet med at lære at regne er anderledes nu, end det var engang. Nu er formålet at eleverne skal opnå en stærk forståelse af tallene og regningsarterne, så de kan sætte denne viden i spil sammen med deres hjælpemidler og derudover bliver gode til hovedregning og overslagsregning som nyttigt supplement hertil. Hovedet og hjælpemidlerne skal være hinandens supplemet - ikke hinandens modsætning.

 

Hvad er mest hensigtsmæssigt i situationen?

I udskolingen er det min oplevelse, at det pludselig er langt mere ‘normalt’ at bruge forskellige digitale hjælpemidler som en naturlig del af undervisningen, så eleverne får pludselig travlt med at lære de forskellige hjælpemidler ordentligt at kende. Der står i læseplanen for 3. trinforløb (7.-9. klassetrin), at “Undervisningen er også rettet mod, at eleverne kan vælge, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge hovedregning, skriftlig notation eller et digitalt værktøj ved beregninger med rationale tal” - dette med at lade eleverne selv forholde sig til, hvad der er mest hensigtsmæssigt i situationen, det er noget jeg tidligere har tænkt alt for lidt over - også i forhold til mange andre hjælpemidler i undervisningen.

 

  • Hvilke overvejelser gør du dig inden en aktivitet i forhold til, om eleverne skal løse den med eller uden hjælpemidler?
  • Hvor ofte lader du eleverne selv overveje, hvad der vil være hensigtsmæssigt i situationen?
  • Hvordan opnår vi en tilpas balance og et optimalt sammenspil mellem færdighedstræning og regning med digitale hjælpemidler, så eleverne oplever hovedet og hjælpemidler som hinandens supplement - ikke hinandens modsætninger?

 

Det er nogle af de refleksionsspørgsmål, som jeg tidligere har glemt at stille mig selv i min forberedelse. Måske de også kan give mening for dig…


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.043 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.889 andre er allerede tilmeldt