Blog
0   17

Er jeg uddannelsesparat?

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg har fået spørgsmålet utallige gange i løbet af efteråret af mine elever på 8. årgang. ”Er jeg uddannelsesparat, Maria?” Og hver gang gør det lidt ondt indeni. For uanset hvordan vi vender og drejer den, pakker den ind og fortæller dem, at ’parathedsvurderingen ikke er en dom’, så ændrer det ikke på, at det for den unge i virkeligheden kan kortes ned til: Er jeg god nok, eller er jeg ikke god nok?

Foto: flickr.com/GotCredit

Jeg har det stramt med UPV’en. Og dette på trods af at jeg ved, at vi jo faktisk bare forsøger at hjælpe den unge på rette spor. Måske skal der lidt ekstra fokus på det faglige i matematik, eller måske skal man hjælpes til at blive bedre til at møde til tiden om morgenen. Fint nok. Men behøver vi en formel vurdering i den ene digitale formular efter den anden, samtaler med uddannelsesvejlederen og breve i e-Boks for at slå de ting fast?

Big brother is watching you

Når man er fjorten år og elev i det danske skolesystem, er man efterhånden vant til at blive målt og vejet. Man bliver testet i alle fag, man får karakterer og faglige mål, man skal arbejde hen imod. Det handler om at lære og at dygtiggøre sig. Fremad. March! Men med UPV’en måles og vejes man som ung også på det personlige og det sociale plan. Alt skal dokumenteres, så det senere kan bruges i begrundelsen for UPV’en. Som ung skal man træde varsomt. Big brother is watching you.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg vil have tid med mine elever

Jeg er som lærer ikke fan. Jeg vil gerne hjælpe mine unge mennesker i 8. klasse på rette vej. Jeg vil gerne guide dem, så de ikke rammes for hårdt af virkelighedens ubarmhjertighed, når de forlader folkeskolen. Men det behøver jeg ikke en UPV for at gøre. I stedet vil jeg have mere tid sammen med dem. Elevsamtaler, hyggestunder, sociale arrangementer. T-I-D. Til at snakke med dem og deres forældre. Til at lære at kende uden at skulle dokumentere. Og til at fortælle dem, at de faktisk er gode nok helt, som de er.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.612 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
439 andre er allerede tilmeldt