Blog
2   4

På jagt efter elevernes læselyst

Abonner på nyt om Litteratur til danskfaget i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mine elever i 7.klasse har forlagt deres læselyst, så nu skal vi sammen finde den igen.

Efter I mange år at have været i indskolingen og på mellemtrinnet, startede jeg dette skoleår i udskolingen, hvor jeg har fået den sødeste 7.kl. i dansk. Da jeg i mange år har været så privilegeret, og meget forvænt i forhold til, at mine elever har været meget begejstret og interesseret i at læse og lytte til bøger, kom det som lidt af en overraskelse for mig, at jeg ikke bare kunne tage det som en selvfølgelighed, at eleverne har lyst til at læse. 

Jeg har selvfølgelig været nysgerrig omkring, hvordan der tidligere har været arbejdet med læselyst i klassen, og der er ingen tvivl om, at der har været fokus på, at eleverne skulle læse ‘lyst-læsnings-bøger’. Der har været fokus på biblioteksbesøg og aftaler om, hvad de skulle læse hjemme. Derudover er der også flere af forældrene, der støtter op omkring læsningen ved at gå på biblioteket sammen med de unge mennesker.

Hvorfor har de så ikke større interesse i at læse nogle af alle de fantastiske bøger, der bliver skrevet til dem? Jeg tror ikke, at der kan gives et kort og præcist svar, men jeg tror alligevel, at jeg vover pelsen og kommer med nogle bud på, hvad det kan være på spil.

Mange undersøgelser peger på, at eleverne mister interessen, når de ikke bliver matchet op med den rigtige bog, og når litteraturen ikke deles med andre. Dette tror jeg faktisk godt kunne være en del af forklaringen i denne klasse. For enten så ved eleverne ikke, hvad de kan lide at læse, eller også ved de ikke, hvor de kan finde de bøger, der handler om det, som de godt gider at læse. 

Artiklen fortsætter under banneret

Der skal også en større opmærksomhed på, at eleverne oplever, at de bøger, de læser, får liv - også efter de er færdige med at læse dem. Der skal fokus på, at eleverne får delt og synliggjort deres gode læseoplevelser med hinanden. 

Jeg tror på, at læselysten kan findes, så nu bliver de tunge skyts trukket frem, for kampen om læselysten skal vindes!!! 

Jeg har omrokeret min årsplan og har ryddet de to sidste uger inden juleferien, så der nu står LÆSELYST på skemaet. Hele forløbet bliver skudt i gang med et samarbejde med en af vores dygtige bibliotekarer fra folkebiblioteket, der kommer og holder en booktalk for klassen. Vi har skrevet sammen om, hvilke genrer og temaer som klassen har givet udtryk for, at de gerne vil læse. Vi har også lavet en aftale om, at i det omfang, det er muligt, medbringer hun to eksemplarer af den samme bog. Tanken bag dette er, at jeg oplever, at der ofte er flere elever, der gerne vil læse de samme bog. Dette bliver tilgodeset, foruden der også ligger en skjult forhåbning i, at eleverne undervejs også deler deres tanker om bøgerne med hinanden.

Omdrejningspunktet i de to uger bliver, at eleverne skal læse, læse og læse. Klassen bliver omdannet til et minibibliotek, hvor der kommer til at være bøger, mundtlige og skriftlige anbefalinger og anmeldelser ALLE steder. Der vil også være aktiviteter, hvor elever skal forholde sig til deres egen læsning. Jeg skal læse op for dem, og de skal møde min begejstring for de bøger, som de læser og formidler til hinanden.

Forældrene bliver selvfølgelig informeret om vores indsats og bliver også opfordret til at have ekstra fokus på at støtte op omkring læselysten i denne periode. Forældrene bliver opfordret selv til at læse, være endnu mere nysgerrige omkring de unges læseoplevelser og ikke mindst hjælpe med at skabe læsetid.

Jeg glæder mig i den grad til at skyde indsatsen i gang. Selvfølgelig kan disse to uger ikke stå alene. Efter vores kick off vil jeg efterfølgende planlægge en struktur, der stadig vil skabe læsetid, fortsat vil lade dem møde den gode litteratur og det vigtigste af alt, 

DE SKAL DELE LITTERATUREN MED HINANDEN. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.301 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt