Blog
0   9

Praktik i en coronatid

Abonner på nyt om Praktiklærerforeningen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Corona skaber en ny virkelighed

Landet over har skolerne og de lærerstuderende måtte indstille sig på en ny virkelighed og deraf en anderledes praktikafvikling på grund af den verdensomspændende COVID-19-situation.

Allerede i foråret viste det sig, at skolerne, i forbindelse med nedlukningen af landet, måtte tænke anderledes og igangsætte (nød-)undervisning på virtuelle platforme. De lærerstuderende, der var i praktik i nedlukningsperioden, blev enten en del af den virtuelle undervisning eller fik udsat deres praktik.

Artiklen fortsætter under banneret

Landets professionshøjskoler afvikler praktik på forskellige tidspunkter i løbet af året, men det ændrer ikke ved det vilkår, at vi fortsat må tænke i alternativer, fordi Corona stadig har tag i os.

Hvilke værktøjer kan vi så gribe fat i for at få praktikken til at lykkes med de hensyn, der skal tages?

For mig at se handler det ikke om, at vi skal gå på kompromis med indholdet i praktikken. Langt de fleste – både børn og voksne – har vænnet sig til, at der gælder nye regler for hygiejne og samvær. Praktikken tager stadig udgangspunkt i et antal ugentlige lektioner med tilhørende vejledning, og praktikken har fortsat kompetenceområderne som afsæt. Kompetenceområderne kan måske udfordres, da der i nogle sammenhænge kan være brug for, at man f.eks. skal tænke anderledes i forhold til undervisningens organisering, i klasseledelsen og ikke mindst i relationsdelen.

Alt efter de studerendes linjefagssammensætning i praktikgrupperne vil man som praktikkoordinator et langt stykke hen ad vejen kunne lave skemaer, der placerer de studerende på et enkelt eller ganske få klassetrin, så kontaktfladen minimeres, og med en primærtilknytning til en klasse eller årgang vil man ikke være nødt til at gå på kompromis.

Det kan dog være nødvendigt at gå på kompromis, når det gælder tilstedeværelsespligten. For mange skoler gælder det, at medarbejderne sendes hjem, når dagens undervisning er overstået, for at man også ad denne vej begrænser kontakten. De studerende skal derfor heller ikke opholde sig på skolen om eftermiddagen, når de ikke har mere undervisning, og praktikgruppernes fælles planlægning omkring undervisning kan derfor foregå virtuelt.

Til gengæld er der stadig fuld tilstedeværelsespligt i forhold til møder, hvor vi nu bare mødes virtuelt i stedet for i personalerummet. Samme mulighed er også til stede på de skoler, hvor f.eks. skole-hjem-samtaler af nød bliver afholdt virtuelt.

Praktik under CORONA er det muliges kunst, men vi kan alle gøre os umage i forhold til at få tingene til at lykkes på bedst mulig måde.

Lad dette blogindlæg være en opfordring til, at I nedenfor i kommentarsporet deler jeres erfaringer med, hvordan I lykkes med praktikafviklingen på jeres skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
186 andre er allerede tilmeldt
Blog om praktiklærere

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om at være praktiklærer?

Vi vil meget gerne have bloggere på det nye netværk for praktiklærere, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her