Dansk
0   1

Lærer: Praksisfaglighed giver også god mening i dansk

Gennem de seneste to år har der kørt praksisfaglige udviklingsprojekter på over 50 folkeskoler og erhvervsskoler. Politiske aftaler har bestemt, at det skal være en dimension i alle fag. Mie Magaard Nielsen fra Risingskolen har haft en danskfaglig vinkel ind i et konkret projekt.

Byg en model af en lejlighed til en familie. Lejligheden skal være 64 m2 med køkken og bad. Din familie har tre børn og moren har et handicap.

Undervisere fra Syddansk Erhvervsskole kommer og lærer jer at lave mock ups i rigtige materialer.

Når huset er klar, får vi besøg af en ejendomsmægler, som vil fortælle os om, hvordan man skriver en salgsopstilling rettet mod forskellige målgrupper. Og vi skal også på vandretur med en arkitekt.

Eleverne på 7. årgang på Risingskolen i Odense fik sidste år en opgave, som de kunne arbejde med hele dagen.

Artiklen fortsætter under banneret

Lokalet var dedikeret til opgaven, lærerne kom på besøg i de timer, de normalt havde, men eller var skemaet brudt op og alle fag var inddraget.

Risingskolen var nemlig en af de folkeskoler, der deltog i udviklingsprojektet Praksisfaglighed i Folkeskolen, som de seneste to år har kørt under Undervisningsministeriet.

Projektet var en del af den politiske aftale om praksisfaglighed, der blev offentliggjort 11. juni 2018, som indførte en praksisfaglig dimension i alle fag.

Mie Magaard Nielsen underviser 7. klasserne i dansk på Risingskolen, og hun var også med i den projektgruppe, der med jævne mellemrum mødtes med følgeforskere for at diskutere, hvordan man kan arbejde med praksisfaglighed i folkeskolen.

Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at det giver mening at arbejde på den måde.

Konkrete elevopgaver i projektet

Forberedelse af eleverne: Inden projektet blev eleverne præsenteret for opgaven. De blev derudover bedt om at vurdere sig selv i forhold til en typologi for roller i teamsamarbejde. Ud fra elevernes og lærernes vurdering blev eleverne efterfølgende sammensat i grupper og fik tildelt den case, de skulle arbejde med. Hver dag fik eleverne i grupperne en rolle i gruppen. Det kunne være, at de skulle være leder i gruppen, eller researcher med mere.

Værkstedsopgaver til eleverne: Opgaverne knyttede for det første an til at bruge dansk i udarbejdelsen af salgsmaterialer. For det andet til at udarbejde en model af en familiebolig, som det skriftlige salgsmateriale skulle målrettes. Eleverne fik stillet et værksted og materialer til rådighed. Det var op til dem at fordele opgaverne imellem sig, så nogle byggede, mens andre skrev og tegnede. To gange i løbet af ugen fik eleverne besøg af en lærer fra Syddansk Erhvervsskole, der gav dem sparring og rådgivning.

Opfølgning på værkstedsbesøg:  Elevernes dansksprogede salgsmaterialer og modellen blev præsenteret på en dag, hvor hele skolen kom og så, hvad de havde lavet, og hvor grupperne på skift skulle give en mundtlig præsentation af deres designs og tankerne bag.

"Det giver megameget mening at arbejde praksisfagligt - også i dansk. Jeg oplever en øget motivation. Noget af det, der ligger i danskfaget kan godt blive lidt abstrakt for eleverne. Men her arbejdede vi med det på en måde, hvor det var tydeligt, hvad de skulle brug det til. Vi træner noget, der kan omsættes til noget virkelighedsnært".

Besøg udefra giver øget motivation

Besøgene udefra gav en masse, oplevede Mie Magaard. Syddansk Erhvervsskole stod for igangsættelsen af eleverne, og deres viden om at lave mock ups og deres professionalisme omkring materialer og fagtermer gav noget, som Mie Magaard understreger, at hun ikke selv kunne have givet eleverne.

Sammen med deres historielærer var de på tur med en arkitekt for at se på arkitektur, hvilket også gav en anden indsigt, end lærerne selv kunne have givet. Og i den danskfaglige del kom en ejendomsmægler for at tale om sproget i en salgsopstilling.

"Ejendomsmægleren kunne fortælle om, hvilke ord man bruger, og det at de skulle arbejde med modeltekster og genreskrivning på deres egne lejligheder gav en helt anden tilgang. De syntes, det var vildt spændende, fordi deres var deres lejlighed, som de jo hver især synes var den fedeste lejlighed. Det ville slet ikke have været det samme, hvis jeg bare havde givet dem det som en opgave på en fiktiv lejlighed", fortæller hun.

Der var også en gruppe, der fungerede som journalister hele ugen. De tog billeder og skrev indlæg til en blog og lavede videodagbog, og til sidst udgav de en flyer om hele projektet.

"Det har helt sikkert givet dem en hel masse danskfagligt i forhold til at lære at sortere ud i, hvad der er nyttig viden, hvordan man skriver kortfattet og målrettet en bestemt modtager, hvordan interviewer man osv", siger læreren.

"Og så har det her virkelig betyder noget for deres evner til at præsentere deres stof. Det går igen for dem alle sammen. Det er noget, de tit oplever som svært, men her havde de ejerskab til indholdet, og de prøvede at lave præsentationerne flere gange for forskellige modtagere. Det gav dem en sikkerhed, som de kan vende tilbage til senere".

I dette forløb indgik alle fag, men det kunne også sagtens fungere i mindre målestok, siger Mie Magaard Nielsen.

"Det var helt tydeligt, at eleverne trivedes med at skemaet var brudt op, og de kunne skifte mellem arbejdsformerne. Det fungerede overraskende godt, også for dem, som normalt er udfordret, for de fandt en motivation i, at de kunne sætte sig med noget af det praktiske. Vi oplevede elever, som vi havde svært ved at få til pause, og sågar elever, som ikke ville gå hjem om eftermiddagen. Det er altså ikke noget man ser i udskolingen normalt", griner hun.

Emnet skal styre frem for fagene

Samarbejdet på tværs af fagene er også noget af det, hun tager med sig efter projektet.

"Det fungerer utroligt godt, at fagene smeltede sammen, så eleverne søgte den viden de naturligt skulle bruge, når den enkelte faglærer var der. Jeg tror nogle elever oplevede, at de bedre kunne lide at gå i skole, og de var vildt stolte af det, de lavede. Det kræver noget fælles forberedelse inden projektet, for alle skal være med fra starten, men til gengæld kræver det mindre, mens projektet kører".

Hun mener også det var en fordel, at de kunne være i et lokale, hvor de ikke behøvede at pakke alt sammen hver dag. Men hun kan også godt se, at man kan lave praksisfaglige projekter i mindre målestok.

"Det er som om der nu er åbnet for, at man kan sige: "Jeg går i gang med det her forløb nu, er der noget matematik eller samfundsfag kan bidrage med". Det med, at man lader emner styre i stedet for fagene, det synes jeg giver utroligt god mening. Og samtidig er det at arbejde med autentiske situationer virkelig også godt. Det bruger jeg helt klart videre frem".

Projektet kørte i et samarbejde mellem Risingskolen, Agedrup Skole, Ejerslykke Skole og Syddansk Erhvervsskole. På EMU kan man finde meget mere information om projektet og videointerview fra det. Se link herunder 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.604 andre er allerede tilmeldt