”Det er oprigtigt mit mål – og man skal passe på med at lægge hovedet på blokken, hvad angår datoer – at en bedre og fornyet læreruddannelse vil kunne have sit første optag af studerende i august 2022”, sagde Ane Halsboe-Jørgensen i går under onsdagens spørgetime.

"En bedre og fornyet" læreruddannelse i 2022

De politiske forhandlinger om ændringer af læreruddannelsen afsluttes formentlig først næste efterår. Planen er, at ændringerne vil være implementeret til studiestart sommeren 2022, sagde uddannelsesministeren i går i onsdagens spørgetime.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny læreruddannelse står ikke lige for døren. Det står klart efter, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i går blev spurgt ind til det under onsdagens spørgetime i Folketingssalen.

"Det er oprigtigt mit mål - og man skal passe på med at lægge hovedet på blokken, hvad angår datoer - at en bedre og fornyet læreruddannelse vil kunne have sit første optag af studerende i august 2022", sagde ministeren på baggrund af spørgsmål fra de Konservatives uddannelsesordfører Katarina Ammitzbøll.

Minister sætter gang i ændringer af læreruddannelsen uden at love konkrete forbedringer 

Politiske forhandlinger frem mod næste efterår

Ane Halsboe-Jørgensen annoncerede tilbage i august, at hun vil igangsætte et såkaldt udviklingsarbejde bestående af parter tæt på læreruddannelsen. Siden er der imidlertid ikke sket det store, og der er endnu ikke sat navne på de parter, der skal deltage i udviklingsarbejdet.

Efterspørger handling fra minister: Sæt nu arbejdet med læreruddannelsen i gang 

Under gårsdagens spørgetime sagde Ane Halsboe-Jørgensen, at hun forventer, at de politiske forhandlinger i kølvandet på udviklingsarbejdet med parterne "vil løbe frem mod efteråret 2021".

For en uge siden lød det fra uddannelsesministeren i et skriftligt svar til Enhedslistens uddannelsesordfører Eva Flyvholm, at hun "forventer at melde ud om arbejdet med udviklingen af uddannelsen inden for den nærmeste tid".

Ingen dato for, hvornår arbejdet med læreruddannelsen går i gang