En gruppe elever laver en video online, nogle høster data til en rapport fra internettet, og atter andre er ved at lave en blog.

Sådan er skoledagen flere steder, hvor tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne opfører sig, som er de født med tablets i hånden.

Men billedet snyder, for selv om danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de hjemmevant bevæger sig rundt på internettet eller laver film på smartphones, tablets eller laptops, så er kompetencerne på IT-området i virkeligheden ganske begrænsede og eleverne er reelt kun brugere af dét, der stilles til rådighed.

At være født ind i en verden, der flyder med digitale værktøjer, er nemlig ikke ensbetydende med at være digitalt dannet og at være en innovativ medskaber.

Teknologi i sig selv skaber nemlig ikke nye løsninger - for når der faktisk skal skabes nye innovative løsninger, er det ikke kun teknologi, der skal fokuseres på. Det er endnu vigtigere at investere i vidensniveau, så alle de involverede får værktøjerne til både at udvikle og gennemføre løsningerne.

I den store sammenhæng tales om læring og kompetence i det 21. århundrede, hvor teknologien i vores hverdag hele tiden stiller nye krav til at beherske de digitale discipliner.

Vi skal give plads til at lærerteams, klassetrin eller enkelte klasser går mulighed for at fokusere på programmering og være nysgerrig på at undersøge virkemidlerne i mange af teknologierne bag.

Vi skal introducere de forskellige teknologier og give tid til fordybelse i flere udvalgte måder at programmere - hvor deltagerne prøver forskellige løsninger til netop de problemstillinger, der er de mest interessante.

Vi skal derfor kunne bevæge os ind i de bagvedliggende temaer, som får grundlæggende betydning for evnen til at deltage i samfundet - både i uddannelsessystemet, på job og i det private.