Blog
0   16

Et bredt og sammenhængende udbud af fremmedsprog

Abonner på nyt om Tysk og fransk i skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Et tidligere blogindlæg ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter” danner sammen med et besøg på det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside, baggrunden for nedenstående blogindlæg.

I et blogindlæg den 8. november ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter” (https://www.folkeskolen.dk/1858284/mit-englisch-kommt-man-durch-mit-deutsch-kommt-man-weiter) kan man læse, at professor i statskundskab ved Københavns universitet Martin Marcussen udtrykker ”…da Merete Riisager var undervisningsminister vedtog man en sprogstrategi, og bevilgede 100 millioner kroner til det Nationale Center for Fremmedsprog med bevidstheden om at få gang i behovet for fremmedsprog, så vi kan kommunikere med alle dele af verden på alle niveauer. Jeg kan i dag konstatere, at det, centret har gjort, er at beskæftige sig med mikroprojekter, der hver for sig er meget nyttige, men det at rejse en national bevidsthed om nødvendigheden af, at et lille land som Danmark har behov for en åbenhed for verdenen, har centret indtil videre ikke formået at skabe”.

Jeg har besøgt det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside (https://ncff.dk) og kan bekræfte, at centret har adskillige skibe i søen. 

Man ønsker at fremme fremmedsprogene i Danmark og anbefaler, at arbejdet med strategiske indsatser sker i et samarbejde, hvorfor man henvender sig bredt til sproglærere, ledere og skoleforvaltninger og til både grundskoler og ungdomsuddannelser for at få et samarbejde i gang.

NCFF betoner, at et bredt og sammenhængende udbud af fremmedsprog er nødvendigt! 

Artiklen fortsætter under banneret

Et bredt og sammenhængende udbud af fremmedsprog

Direkte henvendt til landets kommuner skriver centret: ”For at skabe mulighed for at børn og unge opnår solide fremmedsprogskompetencer ud over engelsk, må der eksistere et bredt og sammenhængende udbud af sprogfag i kommunen. Det er med til at styrke den sproglige bredde i Danmark, hvis elever i grundskolen tilbydes tysk og fransk og får mulighed for at tilvælge øvrige sprogfag som fx spansk og kinesisk. 

Ligeledes er det en fordel, hvis eleverne på ungdomsuddannelserne kan fortsætte med at lære de fremmedsprog, de har haft i grundskolen og har mulighed for at vælge øvrige fremmedsprog, hæve deres sprogfag eller vælge en sproglig studieretning.    

I øjeblikket vælger alt for få elever sproglige studieretninger og tysk og fransk som fortsættersprog på ungdomsuddannelserne. Det betyder, at for få opnår solide fremmedsprogskompetencer, som kan sættes i spil i deres fremtidige studievalg og karriere. 

Derudover at det vigtigt, at eleverne oplever en sammenhæng mellem sprog. En måde at opnå dette på, kan være at implementere en flersprogethedstilgang eller understøtte tværsprogligt samarbejde.”

Og centret betoner vigtigheden af et samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser med henblik på at have de fornødne lærerkræfter til at undervise.

Kommunal fremmedsprogskoordinator

Centret foreslår, at der opslås stilling som kommunal fremmedsprogskoordinator og betoner: ”Omfanget af opgaver, en fremmedsprogskoordinator vil kunne varetage, vil naturligvis afhænge af den lokale kontekst, da kommuner er organiseret forskelligt. Flertallet af kommuner i Danmark har i dag en naturfagskoordinator. Dennes funktionsbeskrivelse kan man lade sig inspirere af ved udarbejdelsen af en funktionsbeskrivelse for en fremmedsprogskoordinator. 

Det følgende er forslag til en funktionsbeskrivelse:

  • Er tovholder for implementering af kommunens fremmedsprogsstrategi i samarbejde med skolechefen og andre relevante personer 
  • Formidler ny viden, nye ministerielle tiltag, nye projekter og øvrig relevant viden til skolerne 
  • Vejleder og sparrer med ledelser og resursepersoner på kommunens skoler fx i forhold til efter- og videreuddannelse, didaktik, IT, materialer, udviklingsprojekter og sproglige læringsmiljøer  
  • Er tovholder og facilitator for fremmedsprogsnetværk på tværs af kommunens uddannelsesinstitutioner 
  • Deltager aktivt i regionale og nationale fremmedsprogsnetværk, arrangementer og konferencer samt samarbejder med NCFF 
  • Samarbejder med og er ansvarlig for brobygning til ungdomsuddannelserne på fremmedsprogsområdet 
  • Udvikler kommunalt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fx institutioner, virksomheder og internationale partnere  
  • Initierer og koordinerer kommunale sprogbegivenheder fx i forbindelse med “FremMedSprog-Ugen” i uge 40 
  • Arrangerer kompetenceudviklingskurser for lærere”

Alt dette lyder inspirerende og lovende, men hvem tager initiativ til, at stillingerne, som der med sikkerhed er behov for, oprettes? Måske kan kommunale ledere af skoleforvaltningerne lade sig inspirere af dette blogindlæg, som gerne må formidles videre til de kommunale skoleledelser.

En mulighed var også, at det Nationale Center for Fremmedsprog tog initiativet til at udarbejde et katalog med konkrete ideer til, hvorledes der kunne effektueres en kommunal sprogstrategi. NCFF kunne trække på nogle af de personer, der allerede har gjort erfaringer med kommunale strategier. Personligt er jeg bekendt med projekter i Aalborg og Aarhus, men der er sikkert også andre med bred erfaring. Man kunne henvende sig til Centre for Undervisningsmidler eller Undervisningsministeriets vejledere i fremmedsprog og forhøre sig om ”eksperter”, der kunne medvirke til udarbejdelse af et arbejdsgrundlag med direkte forslag til, hvordan den enkelte kommune kunne udarbejde en strategi for styrkelse af fremmedsprog fra grundskolen over gymnasiet/handelsskolen til de videre uddannelser.

En kommunal fremmedsprogskoordinator kunne være tovholder for kommunen og sikre, at der skete en udvikling af fremmedsprogene på lokalt plan.

En ramme med konkrete forslag til arbejdet er en nødvendighed.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
906 andre er allerede tilmeldt