Blog
8   161

Skolerne danner en perfekt ramme for smittespredning

Abonner på nyt om Lisbeth Sonne - strøtanker og sværdslag i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

En morgen lå jeg under dynen og hørte i radioen, hvor dygtige lærerne er til at undervise børn i coronaregler. Tak for tilliden, men det er altså lige så forkert, som at jorden er flad. Man skal nærmest bo på en anden planet – eller på Christiansborg - for at være uvidende om, at de unge mennesker gerne må sidde klistret op ad hinanden og dele computer og blyanter. De må færdes i store grupper, klumpe sig sammen i køen og tage dampende fællesbade. Skolebørn møder ikke ret mange andre coronaregler end spritflasken på katederet. Det er ikke så underligt, at de 10-19-årige nu er den største gruppe med covid-19.

 

En afdeling på en helt almindelig skole rummer typisk 200-300 børn, og ingen ved, om børnene er raske eller syge, for kun omkring 15% får symptomer, hvis de er smittet (ifølge en engelsk undersøgelse).  Der går sjældent en dag, uden at mindst en af mine elever er hjemme for at blive testet. Der er faktisk ufatteligt få elever og lærere, der bliver testet positive i forhold til risikoen.

Artiklen fortsætter under banneret

Smittetallene når nye højder nærmest hver uge, og skole efter skole bliver ramt af corona. Det føles næsten som at stå på Titanic og se vandet fosse ind, samtidig med at kaptajnen maner til besindighed. Der er jo ingen grund til at bekymre passagererne unødigt. Men lige pludselig kunne Titanic altså ikke flyde mere! Alligevel fastholder myndighederne stædigt en helt almindelig hverdag for skolebørn. Man kunne godt tænke, om der er en hemmelig strategi, der handler om at lade epidemien rase i bedste svensker-stil og opnå flokimmunitet! Vi starter med ungerne, for de er relativt sikre på at klare den. Det er forældrene sådan set også, for de er som regel blandt den yngre del af befolkningen. Når klassen bliver ramt, foretager man en hurtig udrensning og lader de positive bliver hjemme. Alle andre er tilbage på skolen efter to-tre dage. Hvis lærerne og pædagogerne synes, at deres sikkerhed bliver syltet, så kan de enten finde sig et andet arbejde eller tage en tudekiks. Enkelte læger er begyndt at tale for en lempeligere tilgang til corona og opnå en kontrolleret smittespredning, men de er måske ikke klar over, at det allerede er det, skolerne  gør og har gjort siden august.

Hvis myndighederne rent faktisk mener noget med deres pæne ord om sikkerhed, skal der handling bag. Pengene til ekstra rengøring, som regeringen allerede har tilført de slunkne kommunekasser, bør blive brugt på det, de var tiltænkt. Og anbefalingerne om afstand og hygiejne bør faktisk gælde alle, også selv om det kan få konsekvenser i form af færre fag og færre timer.

Jeg synes, vi skal arbejde sammen om at holde samfundet åbent og smittetrykket nede. Lad os genindføre en skoledag, som vi havde før sommerferien, med fokus på afstand og hygiejne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt