Det er og bliver svært at have virtuel madkundskab. Men vi har kontakt til eleverne i hele det tidsrum, de ellers ville være i skole. Vi går ikke ned i timetal", siger skoleleder Allan Skriver.

Nordjyske skoleledere: Vi forsøger at holde det normale skema

Den nye delvise lukning af skolerne i syv nordjyske kommuner medfører ikke store ændringer i skemaene for hverken elever eller ansatte. Sådan lyder det fra tre nordjyske skoleledere. Erfaringerne fra nødundervisningen tidligere på året har gjort omstillingen lettere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sent fredag eftermiddag meldte ministeriet ud, at nødundervisningen var tilbage i de syv nordjyske kommuner, der torsdag blev meldt delvist nedlukket for at dæmme op for et smitteudbrud med muteret coronavirus i regionen.

5.-8. klasse er sendt hjem og modtager onlineundervisning, og afstandskravet på en meter er genindført på skolen.

Da skolerne genåbnede efter coronanedlukningen førte afstandskravet til, at man mange steder måtte dele eleverne op i mindre hold, da der ikke var plads til alle i de normale klasseværelser.

Nordjylland: Al undervisning erstattes af nødundervisning

De nordjyske skoleledere, folkeskolen.dk tirsdag har været i kontakt med, fortæller, at man så vidt muligt forsøger at fortsætte med det normale skema, men at nødundervisningsbekendtgørelsen tages i brug, der hvor man ikke kan få enderne til at mødes. 

"Undervisningen er kendetegnet ved, at vi i videst muligt omfang forsøger at svare de krav, der er til den almindelige undervisning. Men vi har den kattelem, at når det ikke kan lade sig gøre, så finder vi en alternativ løsning", siger Mogens Brag, der er skoleleder på Strandby Skole og formand for skolelederne i Frederikshavn og Læsø Kommune.

"Det er rart, at ministeren melder ud, at der er forståelse for, hvis vi ikke kan nå i mål med det hele. Men det betyder ikke, at vi ikke vil forsøge".

Samme melding lyder fra Allan Skriver, skoleleder på Toftegårdsskolen i Hjallerup og formand for skolelederne i Brønderslev Kommune.

"Vi har aftalt i mit skoledistrikt at bevare det normale skoleskema og gennemføre det, så godt det kan lade sig gøre. Det er og bliver svært at have virtuel madkundskab. Men vi har kontakt til eleverne i hele det tidsrum, de ellers ville være i skole. Vi går ikke ned i timetal", siger han og tilføjer:

Nordjysk lærer: Vi er 60 procent klar til mandag

"For de elever der er på skolen har vi lavet få justeringer for at få færre lærere ind i de enkelte klasser. Men ellers kører det så vidt muligt stille og roligt videre".

Rikke Hedenskog, skoleleder på HjørringSkolen og formand for Skolelederne i Hjørring Kommune siger:

"Idræt og svømning er for eksempel aflyst, men ellers prøver man så vidt muligt lokalt at lægge en plan for, hvordan man kan opretholde fagrækken så meget som muligt".

Trækker på erfaringer fra tidligere nødundervisning 

Afstandskravet har ikke indflydelse på holdstørrelsen på Strandby Skole, men kan godt have det andre steder, understreger Mogens Brag. 

"Der er blevet bedre plads på skolerne, så det burde kunne lade sig gøre at sprede eleverne ud. Der kan være en udfordring med, at der så ikke er personale nok til at undervise flere hold i det fulde skema. Der har jeg heller ikke hørt andet, end at hvis det er tilfældet, så finder man ud af det", siger han.

Både fra forvaltningen og fra lærerne har skolelederen oplevet en "god og pragmatisk" tilgang til tingene, fortæller Mogens Brag.

Også i Hjørring Kommune oplever den lokale skolelederformand, at tingene tages med oprejst pande.

"Jeg er fuld af beundring over, hvordan medarbejderne har taget opgaven på sig. De fik så sent besked fredag og stod bare klar mandag morgen til at gå i krig", siger Rikke Hedenskog.

Coronanedlukning er en gamechanger for digital undervisning

Det har også skabt ro, at man kan trække på erfaringer fra forårets nødundervisning, fortæller skolelederne.

"Vi kan trække på vores erfaring med virtuel undervisning. Det skulle vi først lære i foråret, mens vi denne gang er forberedt på det. Der stod transportable white boards og andre ting klar, som lærerne kan tage med hjem, som gjorde, at vi var klar fra dag et", siger Mogens Brag.

Lærerne møder ind som normalt

Mens det fredag forlød, at nogle skoler forsøgte at rykke rundt på lærernes skemaer, så færre lærere skulle pendle på arbejde på tværs af kommunegrænser, lyder det fra skolelederne tirsdag, at lærerne som udgangspunkt følger deres normale skema - også på skolen.

I løbet af weekenden gav det anledning til panderynker, at den offentlige transport blev sat i bero. Det betød, at nogle lærere ville skulle tage en taxa på arbejde. Det var dog allerede løst mandag, og på Toftegaardsskolen møder alle lærere ind som normalt.

"Vi har lavet den aftale i vores distrikt, at lærerne møder på skolen og så laver de onlineundervisningen fra de klasselokaler, de ellers skulle have undervist i", siger Allan Skriver.

Anders Bondo: Flot indsats fra lærerne i forbindelse med corona

"Det gør vi de første tre-fire dage, indtil vi har et overblik. Der er andet på en skole, der skal køre end bare undervisningen. Der er det kollegiale samarbejde, gårdvagter og så videre. Så vi har brug for personale på skolen, og så rykker vi rundt med skemabrikkerne, så der er nogle, der udelukkende underviser virtuelt hjemmefra hele dage og så er på skolen de andre dage".

I foråret gik Toftegaardsskolen ned på 25 lektioners onlineundervisning om ugen under nedlukningen. Alle timer blev læst af klasselæreren.

I dag kan skolen trække på erfaringerne med onlineundervisning og har kunne køre de normale skemaer videre fra dag ét. Det samme gælder aktiviteterne på skolen.

"Alle de ting, vi havde i planlægning fra foråret som gårdvagtsplaner og legeområder har vi lynhurtigt finde frem og genindføre fra mandag morgen. I foråret gik der en halv uges tid, inden vi havde fundet vores ben", siger Allan Skriver.