Vigtigheden af at den nuværende og fremtidige ungdomsgenerationer tilegner sig kompetencer til at kunne benytte teknologi klogt i hverdagen og udforske virkelighedsnære samt globale udfordringer, er ikke til at tage fejl af. 

Center for Computational Thinking & Design ved Aarhus Universitet, Københavns Professionshøjskole og Villum Fonden har i denne sammenhæng givet spydspidser inden for undervisning i teknologiforståelse, herunder undertegnede, muligheden for udvikling af egen mediepædagogiske praksis til gavn for udviklingen af teknologiforståelse som fag i form af et Fellowship Program i design og ny teknologi.

I samarbejde med Espen Hegnet Gade har vi valgt at snævre vores fokus i den mediepædagogiske praksis i Høje-Taastrup Kommune, mere lokalt på Mølleholmskolen, ind til hvordan man som undervisere kan facilitere mediepædagogisk praksis, hvor man både støtter de kollaborerende fælleskaber, men heller ikke fjerner ejerskabet på projektet hos eleven, ved at definere løsningen på designudfordringen. Herunder vægter vi evnen hos underviseren til at kunne indtage forskellige undervisningspositioner alt afhængig af hvilken undervisningspraksis man mødes af særdeles højt. 

En meningsgivende tilgang til projektbaseret undervisning og design processer 

I pædagogisk praksis hvor hovedfokus er designprocesser, er der i en årrække fokuseret på de iterative og kreative processer, i form af forskellige typer af designprocesmodeller, som vigtige grundsten for at projektbaseret undervisning bliver meningsgivende for både eleven, personalet og forældrene.  

For eleven, da eleven lærer at kompetencer kan udmønte sig i produkter til gavn for en given modtager på baggrund af elevens viden.  

For personalet, da personalet oplever udvikling i pædagogisk praksis, samt kobler fagligheden på nye praksis- og evalueringsmetoder.

For forældrene, da de ved brug af oplysningen om designprocesmodellerne, får indblik hvor udviklen af elevens faglighed, kreativitet og medborgerskab kommer i spil.  

Koblingen mellem designprocesmodeller og undervisningspositioneringer 

Den pædagogiske praksis med udgangspunkt i designprocesser stiller store krav til underviseren, men især eleven som i kollaborerende fællesskaber skal løse virkelighedsnære, komplekse problemstillinger. Det stiller krav til en underviser der er omstillingsparat i forhold til den praktiserede klasserumsledelse, som ydermere er villig til at indtage en faciliterende rolle, hvor der aktivt arbejdes med underviserens individuelle kompetencer til at kunne navigere forskelligt alt afhængig af hvilken elevgruppe der mødes og hvor i designprocessen elevgruppen befinder sig. 

4 handlemuligheder for øget grad af succes i designprocessen  

Læreren som facilitator, skal med udgangspunkt i refleksionshjulet (skabt af Ole Christensen og Martin Thun Klausen, Københavns Professionshøjskole), kunne navigere på 4 forskellige måder alt afhængig af situationen. 

Gå væk  

I grupper hvor der opleves en høj grad af følelse af flow i gruppedynamikken, kan det ses som en forstyrrelsesfaktor hos elevgruppen, hvis underviseren er for tæt på med bl.a. konfronterende spørgsmål, som eleven er nødsaget til at forholde sig til.  I sådanne situationer kræver det mod som underviser at træde et skridt væk og målrette sine ressourcer andre steder, med en overbevisning om at gruppen er på rette vej i deres designproces. 

Gå bagved  

Som underviser kan du dog stadig godt støde ind i situationer med grupper, hvor arbejdsmoralen er høj og der opleves flow i gruppedynamikken, men hvor gruppen muligvis senere i deres designproces kan opleve sociale og faglige komplikationer.  Hav derfor modet som underviser til at bryde op i processen med velovervejede spørgsmål på baggrund af observationer, du har foretaget løbende i elevgruppens proces.   

Gå ved siden af  

Du kan også møde elevgrupper hvor, at eleverne har brug for nærvær i deres designproces og ved beslutningstagninger i forbindelse med løsningsforslag på designudfordringen. I denne form for interaktion med elevgruppen definerer du ikke som facilitator deres løsningsforslag, men du bakker eleverne op i deres proces, anderkender deres løsningsforslag og stiller dine kompetencer til rådighed, hvis elevgruppen møder bump i deres proces.

Gå foran 

Derimod kan der også opleves situationer, hvori du som facilitator af en designproces, kan være nødsaget til at bidrage til løsningsforslag på designudfordringer, hvilket kan mindske ejerskabet og flowet for elevgruppen. Det kan dog derimod bidrage til at eleven lykkes i slutningen af processen, fremfor at elevgruppen ikke kommer i mål med løsningsforslag på  designudfordringen. På denne måde har den enkelte elev deltaget aktivt i en designproces, med en facilitator der har stilladseret processen for eleverne, og forhåbentligt oplevet positiv fremgang i, hvordan man som elev deltager i denne type form for undervisning. 

En kort opsummering vil fremhæve at det altså stiller store krav til underviseren for at kunne agere refleksivt og indsigtsfuld, så elevgruppen bibeholder autenciteten i deres proces og løsningsforslag. Underviseren agerer så eleven er i en position der indbyder til at stå ved egne meninger og handler på designudfordringen på baggrund af sine overbevisninger og kompetencer. Underviseren skal altså i sin positionering skabe en stemning der er tillidsvækkende og pålidelig hos elevgruppen.

Hvordan praktiseres og udvikles evnen til at kunne navigere i forskellige undervisningspositioner? 

Som praktiker, der har et ønske om øget fokus på positioneringsroller i forbindelse med undervisningspraksis, har vi i forbindelse med iagttagelse af undervisningspraksis oplevet positive konsekvenser ved:

- Videooptagelse af praksissituationer

På denne måde kan du få tydeliggjort kropssprog, sproglige virkemidler og dynamikken ved indtagelse af forskellige undervisningspositioneringer i praksis

- Tydeliggørelse og italesættelse af rolleindtagelse

Som underviser kan du ved et øget fokus på undervisningspositioneringer tydeliggøre og italesætte, både for dig selv, men også for eleven, hvad du gør, hvilke roller du indtager, hvorfor du netop agerer som du gør og hvad din hensigt er med dette. På denne måde øges bevidstheden om din ageren, og du kan derpå målrette hvilke krav og hvilken grad af hjælp eleverne præsenteres for.  

- Observation af udestående personer

Drag nytte af at få personale til at observere din undervisningspraksis, hvori observatøren har muligheden for at optage små filmklip af praksis, og på baggrund af dette give feedback på hvordan anvendelsen af undervisningspositioneringen fungerer i praksis.