Blog
0   18

Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter

Abonner på nyt om Tysk og fransk i skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I DR1s Orientering fredag den 6. november 2020 kunne man høre et interessant indslag om fremmedsprogenes betydning for blandt andet vort kulturelle samkvem med udlandet.  Professor Martin Marcussen fra KU og direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis blev interviewet om deres syn på fremmedsprogsindlæring. Interviewet kan i sin helhed høres her efter 1:39.20: https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-06

https:// https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-06

Der satses fra udenrigsministeriet på at få flere medarbejdere, der kan mere fremmedsprog. Via jobopslag søges der undervisere til tysk og spansk, der kan opgradere ministeriets medarbejdere, hvilket igen skyldes, at der blandt medarbejderne er et udtalt behov for at kunne mere tysk og spansk.

Martin Marcussen, der er professor i statskundskab på Københavns universitet og som forsker i diplomati, bliver spurgt: ”Giver det overhovedet mening, at vi kun satser på engelsk, når briterne nu snart er ude af EU?”

Han svarer: ”Engelsk er et meget centralt kommunikationssprog på globalt niveau, men det er langt fra tilstrækkeligt for at kunne klare sig som diplomat, og diplomati handler jo grundlæggende om at kunne gøre sig forståelig i mange forskellige kulturelle sammenhænge og også at kunne forstå folk fra hele verden”. 

Artiklen fortsætter under banneret

Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, stilles spørgsmålet: ”Hvor vigtigt er det, at man kan mere end det engelske sprog, hvis man taler om samarbejdet og diplomatiet inden for EU?”

Hun udtaler: ”Det er kolossalt afgørende. Jeg husker fra min egen ministertid, hvor vigtigt det er at kunne andet end engelsk. Det var for mig, der kunne tale tysk, en genvej til at få større indflydelse, end jeg kunne have fået.”

Lykke Friis betoner, hvorledes det at kunne small talk kan være en genvej til at behandle væsentlige problemstillinger. Hun udtrykker bl.a.: ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter!”

Martin Marcussen giver Lykke Friis ret og understreger, at ”det i dag mere er undtagelsen end reglen, at udsendte diplomater på eksempelvis de russiske eller kinesiske ambassader kan tale de lokale sprog.

”Problemet er, at vi mere generelt i det danske samfund simpelthen har fået et ganske lavt niveau, når det kommer til fremmedsprog – andre end engelsk.”

Kommentator henvender sig herpå til Lykke Friis med spørgsmålet: ”Nu, hvor briterne mere eller mindre er ude af EU, synes du, at vi her i Danmark er tilstrækkeligt opmærksomme på de sprog, vi lærer, og her tænker jeg på tysk, og jeg tænker ikke kun på diplomater. Jeg tænker også på vores børn i folkeskolen og i gymnasiet?”

Friis svarer: ”Det er det, der er udfordringen. Vi ser en sprogdød, fordi der har været så megen opmærksomhed på engelsk. Vi har også gennemført en gymnasiereform, der gør, at der er ganske få, der vælger tre sprog i gymnasiet.”

Martin Marcussen understreger, hvad Lykke Friis har påpeget, ”at det blev frivilligt for de unge mennesker at vælge et udvidet niveau i fremmesprog, og det betød generelt, at eleverne faldt fra. Det, den tidligere regering gjorde, da Merete Riisager var undervisningsminister var, at man vedtog en sprogstrategi, og bevilgede 100 millioner kroner til det Nationale Center for Fremmedsprog med bevidstheden om at få gang i behovet for fremmedsprog, så vi kan kommunikere med alle dele af verden på alle niveauer. Jeg kan i dag konstatere, at det centret har gjort, er at beskæftige sig med mikroprojekter, der hver for sig er meget nyttige, men det at rejse en national bevidsthed om nødvendigheden af, at et lille land som Danmark har behov for en åbenhed for verdenen, har centret indtil videre ikke formået at skabe”.

Lykke Fris bliver spurgt, om vi har forsømt sprog som tysk, spansk og fransk, og hun svarer: ”Ja, det har vi da, og vi har bare haft den her fornemmelse af, at det var nok med engelsk, og det gælder sådan set hele vejen rundt. Det er også et ressourcespørgsmål”. Lykke Friis afslutter: ”Man har også haft nogle sprogstrategier i Danmark, hvor man ikke har været i stand til at sætte penge bag.”

Som lytter og sproglærer sidder man tilbage med et håb om, at en dialog som i fredagens Orientering må medføre, at politikerne kommer op på mærkerne og får sat gang i udviklingen for tilegnelse af eksempelvis tysk. Kimen lægges i folkeskolen. Det er måske nødvendigt med endnu en gymnasiereform, hvor der sættes mere fokus på fremmedsprog, og Det Nationale Center for Fremmedsprog kunne komme med konkrete modeller og eksempler på kommunale strategier, hvor der kan skabes en forbindelse fra folkeskolen til gymnasiet, så udviklingen kunne vendes ad den vej. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
907 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt