Debat

Groteske testresultater

Slår man ordet grotesk op i den danske ordbog, får men tre definitioner. Ordet kan betyde urimelig eller upassende i en chokerende grad. Det kan også betyde med forvredne, overdrevne (og uhyggelige) træk. Endelig kan det betyde skør og komisk overdreven i sin fremtoning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En henvendelse 

Jeg har modtaget en henvendelse fra en børnehaveklasseleder på min skole, der har arbejdet indgående med Sprogvurdering 3-6 klassetest i børnehaveklassen. Hun er uddannet logopæd, og har lagt et stort arbejde i testene, hvor hun har lavet et flot formidlingsarbejde til forældre, der bestod i et personligt dokument til hver familie med beskrivelse af testresultaterne og deres relevans for elevens sproglige og læsemæssige udvikling. Men hun var ikke tilfreds med det, hun havde set.  - Der er noget helt galt med de resultater, det hænger slet ikke sammen, betroede hun mig.

Chokerende resultater

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Derfor har jeg kigget indgåede på de resultater af Sprogvurderingen, som vi har adgang til på min skole. Vi bruger platformen Hjernen og Hjertet af Rambøll til afvikling af Sprogvurderingen, og det er også her, vi henter vores resultater. Jeg kan se, at hun har ret. Der er noget helt galt med Sprogvurderingen. Resultaterne er groteske - urimelige og upassende i en chokerende grad.

Jeg ved, at der ligger omhyggelig forskning bag Sprogvurderingen, og at den tilmed er revideret på et forskningsmæssigt grundlag. Jeg forstår ikke, hvorfor resultaterne er blevet forvredet og fordrejet. Hvad er der galt? Hvordan er det sket? Hvorfor sker det? Det er helt uforståeligt!

Problemet opstår i alle dele af Sprogvurderingen. Jeg vil her beskrive problemerne i testen Rim.

Percentiler kort fortalt

Testen rim består i 15 opgaver. I formidlingen af resultaterne på Hjernen og Hjertet får man ikke at vide, hvor mange opgaver, eleverne har svaret rigtigt på. Her opstilles resultaterne i percentiler.

For at forstå percentiler, skal man forestille sig en række med hundrede børn, der alle har fået en striktrøje med deres resultat som motiv, og som har stillet sig op i rækkefølge efter tallet på trøjen. Man får den percentilværdi, som svarer til det antal børn ud af hundrede, som har klaret sig dårligere end en selv.

Hvis kun én elev ud af de hundrede har svaret rigtigt på 15 ud af 15 opgaver, så vi eleven være på 99-percentilen, fordi nioghalvfems ud af hundrede børn svarede rigtigt på mindre end 15 ud af 15 opgaver.

Hvis nu fem elever ud af de hundrede har svaret rigtigt på 15 ud af 15 opgaver, så vil eleverne være på 95-percentilen, fordi femoghalvfems ud af de hundrede børn svarede rigtigt på mindre end 15 ud af 15 opgaver.

Sagt på en mere matematisk måde: N-percentilen af et sæt data er den værdi, hvor n procent af datasættet er mindre end værdien.

Deltesten Rim - percentiler ud fra den forskningsmæssige dokumentation

Testen Rim består i 15 opgaver. Ifølge dokumentet Bag om Sprogvurderingen - Børne og Undervisningsministeriet 2019 er normerne i Sprogvurdering 3-6 klassetest i børnehaveklassen alene baseret på børn med dansk som modersmål. På side 34 kan man læse, at 44 procent af eleverne i udviklingsfasen fik 15 rigtige ud af 15 opgaver, og at 26 procent af eleverne fik 14 rigtige.

Så når 44 procent af eleverne i udviklingsfasen svarer rigtigt på 15 ud af 15 opgaver, så er eleverne med 15 rigtige opgaver på 56-percentilen, fordi 56 procent af eleverne i afprøvningsfasen har svaret rigtigt på mindre end 15 opgaver.

Og når 26 procent af eleverne i udviklingsfasen svarer rigtigt på 14 ud af 15 opgaver, så er eleverne med 14 rigtige opgaver på 30-percentilen, fordi 30 procent af eleverne i udviklingsfasen har svaret rigtigt på mindre end 14 opgaver.

Deltesten Rim som resultat i Hjernen og Hjertet

På min skole var der en del elever, der fik 14 rigtige ud af 15 opgaver i deltesten Rim. Her er deres percentiler:

Elev 1 - 14 rigtige - 100-percentilen - fejlen i opgave nummer 2

Elev 2 - 14 rigtige - 50,9-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 16

Elev 3 - 14 rigtige - 56,2-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10

Elev 4 - 14 rigtige - 53,5-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10

Elev 5 - 14 rigtige - 53,1-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 12

Elev 6 - 14 rigtige - 58,9-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10

Elev 7 - 14 rigtige - 61,4-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 8

Elev 8 - 14 rigtige - 55-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 4

Elev 9 - 14 rigtige - 58,8-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10

Elev 10 - 14 rigtige - 57,7-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10

Elev 11 - 14 rigtige - 58,8-percentilen - fejlen lå i opgave nummer 10

Hvad er der dog sket? Hvorfor får eleverne så præcise percentiler, der er helt forskellige for hver elev, selvom de alle har klaret sig lige godt og fået fjorten ud af femten rigtige?

Sådan ser det ud i praksis

Her er lidt resultater at kigge på. Det hele ser ud på samme måde i de andre deltests i Sprogvurderingen. Der er ingen synlig sammenhæng mellem resultat og percentil.

Sidder der en statistikkyndig blandt folkeskolens læsere, der kan komme med en god forklaring på mine iagttagelser?  Det ser ud til, at der er en helt uforklarlig sammenhæng mellem antal rigtige og percentil for den enkelte elev.

Vender tilbage med afklaring

Jeg vil henvende mig til Børne og Undervisningsministeriet og spørge dem om en god forklaring. Jeg vender tilbage her på folkeskolen.dk med svar, når det kommer.