Debat

Tag kamp for ytringsfriheden med til lærerværelse og klasselokaler

Lever vi op til ambitionen om at vores børn og unge skal lære ytringsfriheden at kende, når vi står på skoler og uddannelsesinstitutioner og skal undervise? Eller lader vi frygten råde? Kapitulerer vi på frihedens vegne, fordi nogle truer med død og ødelæggelse?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal lyde en stor tak til Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet, når de fire lærerorganisationer i JP 24.10. sammen gør det klart, at ”for den danske skoletradition er friheden til at ytre sig et af de vigtigste dannelsesbegreber. Som vi ønsker at give videre til vores børn og unge”.

Jeg kunne ikke være mere enig. Men lever vi op til de ord, når vi står på skoler og uddannelsesinstitutioner og skal undervise? Eller lader vi frygten råde? Kapitulerer vi på frihedens vegne, fordi nogle truer med død og ødelæggelse?

Danmark er Danmark, og selvfølgelig skal danske børn og unge undervises, uddannes og dannes efter dansk kultur og danske værdier i danske skoler og uddannelsesinstitutioner.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi skal – som Frankrigs liberale præsident - klart sige fra, når radikale muslimer og andre radikale grupper forsøger at knægte de liberale frihedsrettigheder, Danmark og de vestlige samfund er bygget på.

Som det skete da en radikaliseret imam i Frankrig udsteder en fatwa mod en engageret lærer, som bliver brutalt myrdet på åben gade, fordi han har tilladt sig at have benytte tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning.

Som tidligere borgmester og dermed arbejdsgiver for masser af engagerede lærere i den danske folkeskole, så ved jeg at den danske skoletradition, som de fire lærerorganisationer fremhæver, også indebærer en stor portion metodefrihed. Både til skoleledere og undervisere. Den frihed hylder jeg også.

Men jeg vil alligevel – fordi det er min fornemmelse, at frygten for trusler fra radikale grupper er så stor, at vi i hverdagen underspiller vores liberale frihedsrettigheder – opfordre til at de fire lærerorganisationer og skoleledelser tager kampen for friheden op på lærerværelserne på danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Og videre derfra til klasseværelserne. Bringer dem op for eleverne. Engagerer eleverne. Fordi Danmark også i fremtidens skal være Danmark.

”Attentatet i Frankrig er endnu en brutal påmindelse om, hvor vigtig vores dannelsesopgave er,” hedder det i indlægget fra lærerorganisationerne. Jeg kan kun være enig.