Blog
0   5

”En omgang” – seksualundervisning på erhvervsskolernes grundforløb 1.

Abonner på nyt om Underviser i sosu-land i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Seksualundervisning på ungdomsuddannelserne er ikke obligatorisk, men meget taler for at det kunne være en god ide at indføre det. ”I en undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet anslås det, at 24.000 kvinder årligt bliver tvunget til sex eller forsøgt tvunget til sex i Danmark. I op mod 80 procent af alle voldtægtssager kender offeret gerningspersonen i forvejen.13-19-årige udgør 40 procent af dem, der er blevet udsat for tvungen sex eller forsøg herpå. Det er i de år, mange begynder at feste, drikke og skabe deres første seksuelle erfaringer. Og så er det i den alder, at langt de fleste begynder på en ungdomsuddannelse” skriver Anne-Mette Hjerril fra Sex & Samfund i kronikken ”Indfør seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, så unge lærer at respektere grænser” (Information 18.feb. 2020)

På SOSU-uddannelsen på ZBC har vi på grundforløb 1 (indgangsforløb på 20 uger for alle erhvervsskoleelever som kommer direkte fra grundskolen – dvs i alderen 15-18 år) et forløb og tilhørende mål om seksuel sundhed. Jeg har netop gennemført 4 blokdage der dækkede seksuel sundhed fra flere perspektiver. Eleverne udtrykte inden, ting som ”Ej hvorfor skal vi have det?” – ”Det HAR vi jo lært i folkeskolen” ”Det er SÅ kedeligt det med klamydia og alt det der” og nogle elever udtrykte at de aldrig rigtig havde haft det i folkeskolen.

Jeg forsøgte at gøre lidt op med deres fordomme om hvad seksualundervisning er for en størrelse. Jeg benyttede en del materialer fra Sex og Samfunds fremragende underviserportal. Her dækkes MEGET mere end det med sexsygdomme og prævention. Jeg forsøgte at komme omkring seksualitet i forhold til deres kommende erhverv. Vi diskuterede fx hvorvidt ældre mennesker kan have en seksualitet? Hvordan ville de som kommende SSA’ere håndtere at en ældre borger havde seksuelle behov der ikke blev mødt? Vi kom omkring børns seksualitet, og delte historier om deres egen børnehavetids bollelege og ”Vil du se min tissemand?” oplevelser i buskadset på legepladsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi arbejdede med samtykkeloven og reflekterede over begreber som victim blaming, voldtægt, krænkelser osv. Vi undersøgte det brede spektrum af seksualitet og kønsidentiteter. Vidste du fx at Miley Cyrus er panseksuel, og Sam Smith er non-binær? Vi kiggede på billeder af mangfoldige kroppe og øvede os i at tale om kroppe på en objektiv måde. Vi spillede vendespil med kønsdele. Vi lavede plakater med slangudtryk for bryster, tissekone, tissemand, testikler og sex. Vidste I fx at pjåsa er islandsk for tissekone? Vi undersøgte og diskuterede kropsidealer og sociale medier. Og nå ja, så var vi også lidt omkring forskellige slags prævention.

Forløbet sluttede af med at eleverne i grupper fremstillede et brætspil med triviaspørgsmål om alt det vi havde arbejdet med. Kreativiteten boblede og eleverne fandt på straffelter a la ”Du har fået herpes, vent en omgang”, spørgsmål om sexstillinger, bonusfelter a la ”Du huskede kondomet, slå en ekstra gang” Spillepladerne blev udformet som slanger eller tissemænd. Det endte med at være 4 rigtig fede dage hvor fordommene blev sat på prøve og der var plads til både mærkelige spørgsmål, akavede fnis og diskussioner om det kæmpe store emne menneskets seksualitet er.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Sosu-undervisere er for alle, som underviser på social- og sundhedsskoler eller har interesse for området. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
117 andre er allerede tilmeldt
Blog om sosu

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om at være sosu-underviser?

Vi vil meget gerne have bloggere på det nye netværk Sosu-undervisere, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her