Anmeldelse

Teknologiforståelse i skolen

Teknologiforståelse - et spøgelsesfag

Bogen er et bidrag til de pågående overvejelser om et skolefag eller emne med navnet teknologiforståelse. Måske er den ligefrem et debatindlæg?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Teknologiforståelse er hverken et fag, valgfag eller tema i folkeskolen. For tiden er det et forsøgsfag på 46 skoler i 32 kommuner. Forsøget skal munde ud i en politisk beslutning om, hvorvidt og hvordan faget skal indgå i undervisningen i folkeskolen. Denne ”anmeldelse” skal læses i lyset af dette, og brugen af ordet teknologiforståelse skal hele tiden læses med forsøgsfaget in mente.

Fakta:

Titel: Teknologiforståelse i skolen

Forfatter: Peter Sippel

Pris: 229

Sider: 110

Forlag: Frydenlund

Bogen indledes med afsnittene ”Hvorfor teknologi i skolen?” og ”Afgrænsning af skolens rolle”. Så følger 16 mere eller mindre velbeskrevne undervisningsforløb - som efterfølges af efterordet ”Afslutningsvis”. Bag i bogen er alle link specificerede – og man kan hente dem i digital form på forlagets website nederst i den tekst, hvor bogen omtales: https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/5508

De indledende afsnit og efterordet giver indtryk af en dedikeret og vidende forfatter, som vil overbevise sine læsere om det logiske og fornuftige i at lade teknologiforståelse indgå med vægt i skolens undervisning. Denne anmelder er stort set enig i forfatterens synspunkter, men antager, at han, som andre med samme ærinde gennem de seneste 30 år, desværre skriver for blinde øjne. Blandt de blinde er skiftende skolepolitikere, der på intet tidspunkt har taget de kolossale omvæltninger, som informationsteknologien har medført, så alvorligt, at de også har sørget for, at disse forhold kunne indgå i skolens undervisning.

Bogens forfatter anfører, at teknologiforståelse bør handle om meget mere end kodning. I stedet bør man fokusere på den bagved liggende fælles logik og de fælles funktioner. Jeg er enig, men kan af forløbseksemplerne se, at vi ikke mener helt det samme, for otte ud af de 16 forløb drejer sig om kodning og på et noget højere niveau end det, jeg ville sigte imod. Jeg ville sige, at eleverne skal stifte bekendtskab med kodning, og hvis nogen så bliver optaget heraf, må der være klubaktiviteter eller valgfag til at samle interessen op.

Forfatteren mener, at teknologiforståelse fortsat bør være integreret i fagene i de mindste klasser. Hvorfor han bruger ordet ”fortsat”, forekommer uforståeligt, da teknologiforståelse praktisk taget ikke indgår i undervisningen nogen steder. Det er almindeligt, at elever i 1. klasse får udleveret en tablet, som så bruges uden nogen yderligere forklaringer. Eleverne bruger naturligvis disse iPads til forskellige formål – de lærer af hinanden, af ældre kammerater og måske forældre - men det er anvendelser, som skolen sjældent forholder sig til, skønt der her ligger en guldgrube af indfaldsvinkler til temaer i teknologiforståelse.

Fra mellemtrinnet og op foreslår forfatteren, at teknologiforståelse bliver et selvstændigt fag. I forsøget med teknologiforståelse afprøves begge modeller.

Forfatteren sammenholder – uden detaljer – kompetenceområderne fra forsøgsfagets læseplan med sine egne og finder dem stort set overensstemmende. Dog synes han, at kompetenceområdernes indhold er lidt snævrere, end han ønsker, i det samfundsfaglige perspektiv og mere ambitiøse, end han mener er realistisk, i det tekniske. Her bliver jeg en smule forundret, når jeg sammenholder bemærkningen med indholdet i de 16 forløbseksempler, hvor det forekommer mig, at der er god plads til flere ”samfundsfaglige perspektiver”, mens jeg finder, at nogle af de tekniske er meget ambitiøse. Jeg har således svært ved at tro, at for eksempel ”Digitalelektroniske principper med Minecraft” kan holde ret mange elevers interesse fanget, skønt ganske mange elever spiller Minecraft.

Som jeg opfatter forløbseksemplerne, er der kun to, som er i kategorien ”samfundsfaglige”. Det er ”Tips til ansvarlig brug af sociale medier” og ”Opmærksomhed på privacy” – det er særdeles væsentlige områder for den enkelte elev og mere generelt, men når nu bogen har et afsnit med overskriften ”Faglig bredde med henblik på senere uddannelsesvalg”, var det ønskeligt, at der også var forløb hentet fra erhverv, der ikke henregnes til it-virksomhed: landbrug, luftfart, film, administration …

Indholdet i bogen demonstrerer, mærkværdigvis uden at nævne det, at det kræver et solidt uddannelsesniveau på flere områder, hvis man skal undervise i teknologiforståelse. Mere end 30 års erfaringer har godtgjort, at man kun i meget ringe omfang kan ruste lærere til denne undervisning ved ugekurser, temadage og resursepersoner. Teknologiforståelse er nødt til at indgå i læreruddannelsen med stor vægt, hvis de fleste lærere skal være i stand til at integrere undervisningen i deres fag eller undervise i det som selvstændigt fag.

Det er reelt stadig sådan, at teknologiforståelse ikke indgår i læreruddannelsen ud over få og små tiltag. Det vil betyde, at faget ikke kan implementeres, uanset om politikerne efter evalueringen finder, at det er en god ide. Det vil tage mange år, før der er uddannet nok lærere med teknologiforståelse, til at danske elever kan tilbydes faget i betydende omfang. Vil man i øvrigt kunne mobilisere tilstrækkeligt med kvalificerede undervisere til læreruddannelsen?